Når vi diskuterer flygtninge og indvandrere, handler diskussionen ikke om døde ting som fx en motorvej, men om levende mennesker. Mennesker der kommer fra elendige forhold; fattigdom, sult, krige, forfølgelse, tortur o.l.

Hvad enten de kom hertil som indvandrere eller er flygtet hertil for nylig, kom de til Danmark for at skabe et bedre liv for dem selv og deres familier.

Men også i Danmark mødes de af umenneskelige forhold. Først og fremmest udsættes de for racisme og fremmedhad. Og især i de seneste år er der indført en række tiltag for at begrænse antallet af flygtninge, og få dem til at rejse hurtigt ud af Danmark. Fx er der indført den såkaldte madpakkeordning, hvor indvandrere fratages deres økonomiske støtte og i stedet modtager en kasse med mad hver 14. dag, og 24-årsreglen, der er dybt diskriminerende. Dette er fuldstændig umenneskelige vilkår, som gør det umuligt for et menneske at skabe en værdig tilværelse.

Ikke nok med at indvandrere og flygtninge bydes elendige vilkår, de bruges også som afledningsmanøvre af politikerne. I det samfund vi lever i, vil politikere og arbejdsgivere helst undgå, at folk bliver alt for vrede, når deres levevilkår angribes. En af måderne er at finde en minoritet i samfundet, og blæse en stor kampagne op for at gøre dem til syndebukke, en metode vi kan se nærmest hver gang vi åbner for TV-avisen. I regnskabet for Dansk Folkeparti fra 1998 kan man fx se at de blev støttet af rederiet A.P Møller, med over 20.000.

Men hetzen mod indvandrere bruges ikke kun som afledningsmanøvre. Der er introduceret forskellige forslag, som den såkaldte startløn til indvandrere, der gør, at indvandrerne som gruppe kan bruges til at presse de generelle løn og arbejdsvilkår. På den måde forsøger arbejdsgiverne at spille indvandrerne ud mod de ”danske” arbejdere, for at kunne forringe alles forhold.

Men de grundlæggende skel i samfundet går ikke imellem indvandrer og dansker, men imellem lønarbejder og kapitalejer. På alle arbejdspladser er det nødvendigt for fagforeningerne at gøre en ekstra stor indsats for at organisere indvandrer-arbejdere. På samme måde er det nødvendigt at diskutere med unge indvandrere på skolerne, bl.a. igennem elevråd og studieorganisationer. Den eneste måde forholdene kan forbedres, er hvis de danske arbejdere og indvandrere står sammen. Hvis folk står sammen og kæmper sammen imod forringelser og for bedre vilkår på deres arbejdsplads, skole eller lokalsamfund, vil de kulturelle kløfter slet ikke synes så store. I almindelige arbejdende menneskers bevidsthed vil de blive reduceret til det, de i virkeligheden er: sekundære spørgsmål.

Socialister kræver:
- Stop hetzen imod indvandre og flygtninge!
- Stop de racistiske særlove, som. feks. start-løn, 24-årsreglen og madpakkeordningen!
- Lige pligter og rettigheder for alle!
- Fælles kamp for bedre vilkår, som den vigtigste løsning på problemerne!