I den første uge af August 2004 afholdtes et møde i Spanien med næsten 300 marxister fra 26 lande, inklusiv Venezuela og Cuba, for at diskutere verdenssituationen og den internationale marxistiske tendens opgaver. Dette var af mange årsager et historisk vendepunkt som viste en kvalitativ fremgang for marxismens styrker på verdensplan.

Det første der slog en, var den enorme udbredelse som den marxistiske tendens aktiviteter har. Følgende lande var repræsenteret:

Canada, USA, Mexico, Venezuela, Cuba, Israel, Iran, Pakistan, Sri Lanka, Rusland, Polen, Serbien, Kroatien, Makedonien, Grækenland, Italien, Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige, Belgien, Frankrig, Spanien, Irland og Storbritannien. Dette giver i alt 26 lande. Men derudover var der 10 andre lande som ikke var i stand til at deltage på grund af oprigtige grunde.

Afbud blev modtaget fra kammerater fra Tyrkiet, Cypern, Peru, Nigeria, Marokko, Libanon, Indien og Australien. I de fleste tilfælde var de ude af stand til at deltage, på grund af visa-restriktioner eller andre retslige problemer.

Desuden var en officiel repræsentant fra en vigtig kommunistisk organisation i Fillipinerne forhindret i at deltage. Esteban Volkov, Trotskijs barnebarn, og Pierre Broué, en kendt marxistisk historiker, var begge forhindret i at deltage, men de sendte beskeder til konferencen, som du kan finde under denne tekst.

Udsigt udover konference-hallen

En yderst vigtig udvikling for den internationale marxistiske tendens var tilstedeværelsen af to kammerater fra Irland og Cuba. Celia Hart fra Cuba og Gerry Ruddy, den politiske sekretær for Det Irske Republikanske Socialistparti. Begge kammerater var tilstede som observatører. Kammerat Gerry var tilstede som officiel repræsentant for IRSP. Vi genudgiver i den forbindelse hans tale, seperat på hjemmesiden i dag.

Modsat var kammerat Celia Hart tilstede for første gang som observatør. Celia kommer fra en familie af gamle cubanske revolutionære som kæmpede imod Batista diktaturet sammen med Fidel Castro og Che Guevara. Hun har skrevet en række artikler til forsvar for Trotskij som er blevet bredt cirkuleret i Cuba og internationalt, som har forårsaget lidt af et chok. Hun var meget entusiastisk omkring mødet og havde mange diskussioner med kammerater fra forskellige lande.

På et tidspunkt hvor verdensimperialismen stræber efter at isolere og smadre den cubanske revolution, er det tydeligvis nødvendigt for alle revolutionære at forsvare Cuba imod imperialismen og den kapitalistiske kontra-revolutions styrker. Trotskisterne vil være at finde i frontlinjen i denne kamp. Og det er essentielt at vi indleder en venligsindet dialog med de styrker i Cuba som kæmper for at forsvare revolutionens resultater imod kapitalisme og imperialisme og for den socialistiske revolutions sejr i hele Latinamerika. Tilstedeværelsen af Celia Hart ved dette møde markerede et betydeligt skridt fremad i denne retning og blev anset således af konferencen.

Selvom de ikke kunne være tilstede, udtrykte de marokkanske og de peruvianske marxister formelt deres ønske om at tilslutte sig den internationale marxistiske tendens, ligeledes gjorde de iranske kammerater – en utrolig vigtig udvikling, set i lyset af den pre-revolutionære situation der er ved at udvikle sig i Iran. De iranske kammerater har rent faktisk sendt en fuld transskription af mødets aktiviteter til kammeraterne i Iran, som er blevet informeret om det før alle andre: Et slående eksempel på loven om kombineret og ujævn udvikling.

Yderst vigtig, var deltagelsen af kammerater fra den venezuelanske Revolutionære Marxistiske Strømning (CMR). Til at starte med havde vi forventet en stor delegation af op til tyve kammerater og gæster fra Venezuela, men dette blev forhindret fordi alle vore kammerater deltog aktivt i afstemningskampagnen (op til afstemningen 15. august, red.). I sidste ende var tre kammerater i stand til at deltage i alle eller nogle af møderne, i blandt dem var kammerat Ricardo Galindez, den erfarne venezuelanske marxist, arbejderaktivist og redaktør af den marxistiske avis El Topo Obrero.

Ricardo Galindez, erfaren venezuelansk marxist
Ricardo Galindez

Endnu en velkomen første tilstedeværelse, var kammeraterne fra Israel, hvor arbejdet tydeligvis er enormt svært. Den israelske delegation, som blev ledet af den erfarne Israelske marxist og regelmæssige forfatter til Marxist.com, Yossi Schwartz, blev helt klart meget opmuntret og entusiastisk af aktiviteterne i løbet af ugen og tog hjem stålsat på at føre arbejdet fremad.

De fleste af deltagerne var unge kammerater, som udviste en enorm entusiasme for marxismens ideer og en fantastisk vilje til at opbygge den revolutionære marximes kræfter på verdensplan. Men der var også et betydeligt antal erfarne arbejder-kadrer og veteraner fra den marxistiske bevægelse fra mange lande.

Iblandt dem var en ung tillidsmand, et medlem af centralkomiteen fra FIOM, de italienske metalarbejderes fagforening, og medlemmer af det italienske Rifondazione Communista’s ledelse. Den utrolig store delegation fra Spanien inkluderede mange ledende arbejder-, kommunist-, og undomsaktivister, inklusiv formanden for De Studerendes Fagforening (Sindicato de Estudiantes).

Den britiske delegation inkluderede fagforeningsaktivister fra Amicus (metalarbejdernes fagforening). Iblandt de franske kammerater var en tillidsmand fra Areo-Spaciale. Fra Pakistan kom den ledende marxist og redaktør af Asian Marxist Review, Lal Khan og den velkendte marxistiske parlamentariker, Manzoor Ahmed. To andre pakistanske marxister som er medlemmer af parlamentet, havde også håbet på at kunne deltage, men var forhindret på grund af nogle alvorlige sidste-minuts-problemer.

Mange andre enestående kammerater fra Pakistan var forhindret i at opnå Visa, som et resultat af det ”demokratiske” EUs ondsindede racistiske indvandrer-reguleringer. Men kammeraterne viste til gengæld en imponerende video af deres arbejde, inklusiv optagelser der viser marxisternes agitatoriske taler inde i det reaktionære pakistanske parlament. Disse optagelser som på slående vis minder om den bolsjevikiske fraktions arbejde i den tsaristiske duma, resulterede i stormfulde klapsalver fra de delegerede og gæsterne.

En marxistisk konference er ikke som en konference ledet af reformistiske eller stalinistiske bureaukrater. Det er en politisk begivenhed som fokuserer på ideer. Den forsøger at udarbejde de generelle perspektiver for verdensrevolutionen, som en guide til handling for marxister i forskellige lande. Uden en forståelse af de generelle tendenser er det umuligt at udvikle den revolutionære kamp effektivt i noget som helst land. Det er essensen af proletarisk internationalisme.

Konferencen åbnede derfor med en to-dages debat om verdensperspektiver, som blev åbnet og lukket af kammerat Alan Woods, den velkendte britiske marxist og redaktør af Marxist.com. Diskussionen var utrolig rig og vidtrækkende. Der var komplet enighed om de fundamentale linjer i dokumentet, som blev enstemmigt godkendt, efter debatten. Det nye verdensperspektiv-dokument bliver nu redigeret med henblik på udgivelse og det vil blive offentliggjort snart på marxist.com i flere forskellige dele. Alans tale er også ved at blive gjort klar til offentliggørelse i den nærmeste fremtid.

Under denne debat, gav kammerat Gerry Ruddy, den politiske sekretær for IRSP, en tale som blev varmt modtaget af de delegerede og gæsterne. Teksten fra hans tale er blevet udgivet separat, på hjemmesiden idag.

Den næste store diskussion, var om Venezuela. Dette var ventet med stor spænding af de delegerede og gæsterne. Debatten blev åbnet af kammerat Ricardo Galindez og Jorge Martin. Læsere af marxist.com vil huske at kammerat Galindez blev skudt i skulderen sidste år af arbejdsgivernes hyrede agenter, og vi lancerede en solidaritetskampagne dengang. Han bærer stadig ar efter det mordforsøg, men er endnu mere stålsat og besluttet, end nogensinde før, på at kæmpe for den socialistiske omdannelse af Venezuela og internationalt.

Kammerat Jorge Martin er endnu en regelmæssig forfatter til marxist.com, som for nylig vendte hjem fra en lang tur til Venezuela. Mødedeltagerne lyttede opmærksomt og omhyggeligt efter imens de to talere forklarede revolutionens proces. Det var klart for alle, at på dette tidspunkt står Venezuela i front for verdensrevolutionen. På den venezuelanske revolution hviler den latinamerikanske revolutions skæbne og Cubas fremtid. Den organiske sammenhæng imellem begivenhederne i Venezuela og den revolutionære stemning i hele Latinamerika blev fremhævet af den ene taler efter den anden.

Under et af intervallerne viste de spanske kammerater en video om Venezuela, lavet af en spansk kammerat som deltog i den internationale solidaritetskonference i Caracas i April. Udover andre ting indeholder den, den tale som Alan Woods holdte i Miraflorespaladset, som vi håber på at kunne gøre tilgængelig på marxist.com snarest muligt.

Kammerat Yossi Schwartz, fra Israel, taler til kongressen

De sidste dage af mødet blev optaget af organisatoriske spørgsmål. Den internationale rapport, som blev givet af kammerat Fred Weston, viste meget tydeligt de store fremskridt som den internationale marxistiske tendens har lavet de sidste to år. Vores hjemmeside har fået et utroligt stort publikum og bliver fulgt dagligt af mange tusinder af aktivister praktisk talt i alle lande og alle kontinenter af verden.

Men hjemmesiden er kun en lille del af vores generelle aktiviteter. Vi er i færd med succesfuldt at bringe den revolutionære marxismes ideer og program ind i massebevægelserne overalt. Vores tendens er ved at bliver mere og mere velkendt og respekteret. Omfanget og resultaterne af vores arbejde er konstant tiltagende og tenderer nogle gange til at vokse ud over hvad vi er i stand til finansielt og organisatorisk. For blot at give et eksempel; vores materiale bliver nu cirkuleret i Afghanistan, i Kabul og andre byer.

Den marxistiske tendens successer ligger nye ansvar og hårdere byrder og pligter på vore skuldre. Vi afskyer ikke disse ansvarligheder: Vi velkommer dem. Imens andre oplever problemer med krise og nedgang og kigger på fremtiden med pessimisme og skepsis, er vores problemer dem der følger med vækst. Vi kigger mod fremtiden med stærk selvtillid, og vi vil finde løsninger på ethvert problem.

Spørgsmålet om finanser kommer i første række. Vores udgifter tager til, jo mere vores arbejde udvides. Vi har ingen rige støtter og må skaffe vores finanser udelukkende, fra den dedikation og de ofre som vore kammerater og sympatisører bringer, fra arbejdere og unge.

Indsamlingen skaffede på imponerende vis 31.000 Euros (ca. 230.000 kr.)
Ved mødets afslutning blev en resolution vedtaget, med titlen Bekæmp imperialismen! Forsvar den venezuelanske og cubanske revolution!
Mødet afsluttedes med afsyngning af internationale.

----

Pierre Broué og Esteban Volkov sender hilsner til konferencen

Følgende hilsner blev modtaget fra Pierre Broué, den enestående historiker for den verdensomspændende trotskistiske bevægelse, og Esteban Volkov, barnebarn til Leon Trotskij:

Hilsen fra Pierre Broué:

“Til jer, mine venner og kammerater, som mødes i den europæiske arbejderklasses anden største by, næstefter Petrograd, for at forberede en skindende fremtid, sender jeg min hengivenhed for og beundring af jeres arbejde i det sidste århundrede og i begyndelsen af det nye.

”I er en af menneskehedens bedste instrumenter, måske det bedste
Tak fordi at i eksisterer, fordi i kæmper, of for at give hjælp til klassekæmpere i verden

“Pierre Broue.”

Pierre Broué, marxistisk historiker
Pierre Broué, marxistisk historiker

Hilsen fra Esteban Volkov

“Fra Mexico, 64 år siden Leon Trotskij blev slået ned I frontlinjen for den revolutionære kamp, ønsker jeg at overbringe jer den glæde jeg føler når jeg ser at hans ideer og principper bliver taget op igen med entusiasme af den nye generation.

”Kammerater, militante! Der er en vej – kampens vej – den vej der blev åbnet af Marx, Engels, Lenin og Trotskij og et utal af revolutionære helte som bår og stadig bærer socialismens kampbanner. Den store revolutionære, Leon Trotsky’s kraftfulde, energiske og ukuelige personlighed og hans absolute tiltro til menneskehedens socialkistiske fremtid, som han bevarede til de sidste øjeblikke af hans liv, er en uforgængelig inspiration og et eksempel til de som kæmper idag for en verden uden vold, undertrykkelse og udbytning; En verden regeret af retfærdighed og alles velbefindende.”

Esteban Volkov, Trotskijs barnebarn
Esteban Volkov, Trotskijs barnebarn

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.