Nu er det ikke længe til Regeringen offentliggør deres forslag til Finanslov for 2004. Der har ikke været mange oplysninger ude om den kommende finanslov og det er derfor svært på nuværende tidspunkt at vide om vi skal grine eller græde, men én ting er så sikkert som amen i kirken, nemlig at regeringen vil overholde deres skattestop, hvilket under alle omstændigheder vil medføre nedskæringer på flere milliarder.

Portostøtten?

En af de ting regeringen allerede har meldt ud om, er nedskæringerne på portostøtten til fagblade. I alt drejer det sig om 180.000.000 kroner, der ifølge posttilsynet vil betyde en tredobling af prisen for at sende blade ud. I alt vil et blad der vejer 100 gram stige fra 1,75 kroner til 5,20 kroner. Denne portostøtte har specielt fagforeninger nydt glæde af, men i regeringens hellige krig mod arbejderklassen og fagforeninger, tages alle midler åbenbart i brug for at genere disse… I hvert fald skriver Politikken at regeringens angreb vil skyde økonomien for bladene i sænk.

SU’en?

Portostøtten ryger hvis rimelig sikkert, men hvad med SU’en? De borgerlige har altid kørt hadekampagne mod de såkaldte ”cafe-penge”, men det har dog specielt været slemt i dette forår. Derfor ville det være et kvalificeret gæt, at regeringen denne gang vil forsøge at tage de studerendes penge – penge der oftest går til bolig, mad og i højere og højere grad til studiet, som jo bliver dyrere og dyrere. Der bliver brug for hård kamp, hvis SU’en skal reddes…

Beskæftigelsen?

Siden Januar er arbejdsløsheden skudt i vejret. Socialdemokratiet slår meget på, at det er pga. Venstres politik og henviser stolt til deres regeringsperiode, hvor der var lavere arbejdsløshed. Men det er det kapitalistiske produktionssystem der skaber arbejdsløsheden og kun i mindre grad regeringen. Uanset hvad der forårsager arbejdsløsheden, kan Venstre ikke komme uden om at den er steget voldsomt, og for at vinde vælgeropbakning må Venstre nødvendigvis se på hvordan man løser problemet. De har været ude at tale om skattelettelser på 5 mia. kroner, for at få gang i forbruget, der så øger profitterne, der så igen skulle øge investeringerne. Men problemet med denne løsning er desværre at den er fuld af skudhuller - den holder ganske enkelt ikke vand.
Under kriser i den kapitalistiske økonomi stiger arbejdsløsheden, men årsagen til kriserne fjernes ikke ved, at man letter skattebyrden med 5 mia. kroner. Kriser skyldes overproduktion, der kommer ud fra det fact, at arbejderklassen ikke har lige så mange penge at købe de varer de til sammen producerer, fordi de kun får omkring 60% (lønkvoten) i løn af det som deres arbejde er værd. Dette har Anders og co. Ikke tænkt sig at ændre på, tværtimod vil regeringen formindske arbejdernes del i de varer de selv producerer, bl.a. ved at lade polske løntrykkere komme ind på det danske arbejdsmarked og på den måde sænke det generelle lønniveau.
De 5 mia. kroner i skattelettelser skal finansieres et sted fra og vil sandsynligvis betyde store nedskæringer til gene for arbejderne og deres børn. Sandsynligvis vil regeringen tage størstedelen af de 5 mia. fra velfærdsgoder som arbejderklassen nyder godt af, mens skattelettelserne vil blive givet til de rige.

Udramatisk?

Muligheden for et valg i 2004 vil måske betyde at dette års finanslov bliver knap så rabiat som de to tidligere års. Regeringen vil pakke alle dens nedskæringer ind i vat og Dansk Folkeparti vil komme og redde de ældre på stregen og på den måde sikre sit ry som et socialt ansvarsfyldt parti, mens de skråsikkert går med til alle de andre nedskæringer. Man kan generelt sige, at hvis dette års finanslov bliver en forholdsvis ”mild omgang”, vil der sandsynligvis komme valg til folketinget i 2004, men fortsætter regeringen i samme tempo kommer valget nok først senere.

Børsen mener at det bliver en udramatisk finanslov uden de store nedskæringer og skriver d. 11. august: ”Regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti er så solidt, at der næppe bliver den store dramatik om næste års finanslov”. Men selvom vi ikke ved det helt store før på tirsdag, hvor finansloven offentliggøres, må vi forvente det værste – hvis ikke risikerer vi, at blive taget på sengen.

Gi dem kamp til stregen!

Regeringen har på de sidste 3 finanslove beskåret velfærden kraftigt. Men nu må det være nok! Arbejderbevægelsen må sætte hårdt mod hårdt og vise hvem der i virkeligheden får det her samfund til at køre rundt og at vi ikke behøver den borgerlige regering med alle dens nedskæringer. Ret må være ret; det er arbejderklassen der har bygget dette land, det er arbejderklassen der bliver snydt og bedraget gang på gang, men det er også arbejderklassen der har opbygget ALLE de materielle værdier vi i dag har – kapitalismen og den borgerlige regering har ingen ret til at fratage arbejderklassen disse værdier og konstant udsætte os for sparekniven. Ret må være ret: Hvis kapitalismen ikke kan sørge for ordentlige sygehuse, skoler, offentlig transport, dagpenge, SU, boliger osv., kan arbejderne ikke længere sørge for at kapitalismen løber rundt.

De unge og deres betydning

I år vil der sandsynligvis igen komme store nedskæringer på uddannelserne, hvilket sandsynligvis vil resultere i omfattende uddannelsesstrejker. Bevægelsen blandt, specielt gymnasieeleverne, men også teknisk skole eleverne og handelsskoleeleverne de sidste 4-5 år er utrolig vigtig. Den har vist en vej fremad for arbejderbevægelsen og har givetvis inspireret denne til de omfattende protester den 20. marts 2002. Men det er vigtigt at forstå forskellen på elever/studenterkampens og så arbejdernes kamps betydning for samfundet. Elever/Studerende har aldrig været i stand til at ændre samfundet alene. Kun med fælles alliance med arbejderklassen i en fælles enhedsfront mod nedskæringerne og regeringen kan elevernes kamp ændrer samfundet. Dette skyldes de forskellige gruppers rolle i produktionen. Hvor elever/studenter overhovedet ikke har nogen rolle i den samfundsmæssige produktion, har arbejderklassen en enorm potentiel magt i sine hænder, ved at den kan stoppe produktionen af nye varer og stoppe alle busser, toge, skoler mm. På den måde kan arbejderbevægelsen standse hele samfundet ind til regeringen gir sig. Er enheden stor nok og målet klart nok, er der intet der kan standse en fælles elev/studenter/arbejderklassekamp mod nedrivningen af vort velfærdssamfund.

For en arbejderregering på et socialistisk program!

Det bestående kapitalistiske samfund er ikke længere i stand til at sikre ordentlige forhold. Det er i dyb krise og over hele Europa rammes arbejderklassen gang på gang hårdt af forskellige regeringers spareknive, som et resultat af denne krises dybdegående karakter. Arbejdsløsheden er eksploderet og regeringerne vil se sig ude af stand til at løse det problem, ligesom de dag efter dag udstiller deres abnorme magtesløshed over for de problemer der konstant hober sig op, i det samfund de skulle forestille at have kontrollen over.
Kapitalismen er ikke længere i stand til at sikre fremgang. I 60’erne så man nogle steder vækstprocenter på over 10%, men dette er i dag en fuldstændig umulighed og det er ikke realistisk med en vækst på over 2% årligt i et land som DK. I andre lande har man sågar haft negativ vækst, fx Tyskland.

Kapitalismen er et dybt ulogisk system, der på den ene side dagligt har arbejdere til at producere masser af værdier, mens den på den anden side, konstant skærer ned på almindelige menneskers velfærdsydelser. På den ene side er der masser af opgaver der mangler at blive gjort og som bare står hen, mens der på den anden side er masser af arbejdsløse, der ikke har mulighed for at få en arbejdsplads at stå op til om morgenen. Sådan er det hele vejen igennem med dette system – det er dybt, dybt ulogisk og det er ikke så sært at mange almindelige mennesker for længst har mistet interessen for politik – det gir jo umiddelbart ingen mening. Det er fuldstændig korrekt at det ikke gir nogen mening, så længe man bare observerer samfundet. Men begynder man at dykke ned under overfladen og forsøger at forstå samfundet, gir det rent faktisk utrolig meget mening*. Når man forstår at det her samfund, ned til mindste detalje, er styret efter at skulle sikre en lille skare virksomhedsejeres og storaktionærers profitter, at kun de ting der kan give et overskud til en virksomhed af den eller anden art, bliver gjort. Det er 100% sådan et samfund venstre ønsker, men almindelige arbejdere og unge kan ikke hurtigt nok få det revet ned. Det er en dybt alvorlig og presserende opgave, at VK-regeringen og kapitalismen væltes og en arbejderregering på et socialistisk program sættes ind i stedet.

En arbejderregering og et socialistisk program?

Det er meget let at kritisere det bestående samfund uden at have noget alternativ. Men alternativet til den borgerlige regering er meget klar: En arbejderregering på et socialistisk program. Arbejderpartierne i folketinget (Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten), dvs. de partier der har rødder i arbejderbevægelsen, må gå sammen og presse Venstre og Konservative af pinden. Derudover må de største virksomheder og banker sættes under arbejderkontrol, økonomien og politikken må demokratisk styres af arbejdere og unge – en ny arbejderregering må adskille sig væsentligt fra både den nuværende borgerlige og den socialdemokratiske i 90’erne. Det er ved at være tid til et samfund hvor arbejdere og unge selv har kontrollen over de værdier de dag efter dag producerer ude i samfundet – der er ved at være tid til et socialistisk samfund!
  1. Tving de borgerlige tilbage!
  2. Dan fælles studenter- og arbejderkomiteer i alle byer!
  3. For en fælles kamp mod nedskæringer og nedrivning af velfærdssamfundet!
  4. For en arbejderregering på et socialistisk program!

    *Ud fra den herskende moral, der også er den herskende klasses moral

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.