For første gang i mange år blev der i år afholdt første maj-møde i samarbejde med fagbevægelsen og venstrefløjen i Tønder. Mødet var arrangeret af en række fagforeninger i samarbejde med Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.


Markeringen af første maj i Tønder er et led i den massive modstand, der er vokset frem mod den borgerlige regerings asociale nedskæringspolitik. Det, der optog talerne mest og nok også størstedelen af de omkring 200 fremmødte, var Sønderjyllands amts planer om lukningen af sygehuset i Tønder til fordel for et stort centralsygehus i Aabenraa.


Amterne er også ramt af nedskæringspolitikken, hvilket her i Sønderjylland bl.a. resulterer i lukningen af Haderslev og Tønder sygehus. Derudover bliver der også skåret på ungdomsuddannelserne og en hel række andre velfærdsordninger, men der bliver lige råd til en amtslig betalt motorvej til 800 mio. kr.


Som sagt, sygehuset skal lukkes, og det var glædeligt at høre talerne snakke om, at nu må vi stå sammen i kampen mod sygehuslukningerne, ligeledes har det været glædeligt at støde ind i underskriftsindsamlingslister hos pølsemanden på torvet, mod lukningen af sygehuset. Tønder og omegns borgere har rottet sig sammen mod sygehuslukningen, ligesom de gjorde da DONG havde planer om at lægge et kæmpe naturgaslager under Tønder. Der er så vidt vides allerede samlet over 30.000 underskrifter ind mod lukningen, og torsdag den 2. maj bliver der afholdt kæmpe folkehøring i Tønderhallerne.


Det er virkeligt rart at se, at folk kan stå sammen, når det gælder. Den brede modstand, planerne har mødt, får de fine folks ord om, at vi bare er en flok egoister, og at vi kun tænker på os selv, til at falde til jorden.


Kampen mangler perspektiv

Det er et fremskridt, at der bliver indsamlet underskrifter, og at så mange allerede har skrevet under. Ligeledes er det er fremskridt, at der bliver afholdt protestmøde i morgen. Men det er en illusion, hvis man tror, at Tønder sygehus fortsætter med at eksistere, "bare" fordi man har indsamlet en ordentlig stak underskrifter eller afholdt et protestmøde. De folk, der sidder i Sønderjyllands amtsråd, helliger regeringens politik højere end befolkningens behov. De er hellere Anders Fogh og Co.'s nikkedukker, end de er repræsentanter for Sønderjyllands befolkning og fører politik, der er i deres interesse!


Der er behov for, at kampen bliver kæmpet fuldt ud. Amtsrådet ændrer ikke deres planer, bare fordi de møder folkelig modstand i form af underskrifter eller udtalelser fra et protestmøde. Vores underskrifter og vores holdning er uden værdi, hvis ikke vi sætter magt bag dem. Den eneste magt vi almindelige mennesker har, er truslen om arbejdsnedlæggelse. Gymnasieeleverne, sygehusmedarbejderne og mange flere har vist modet. Gymnasieeleverne strejkede i efteråret 2001 (dog ikke mod sygehuslukningen, men de viste kampgejst). Sygehusmedarbejderne demonstrerede for en måned tids siden mod lukningen af sygehuset.


Både modstanden og kampviljen er der. Lad denne kamp blive kæmpet helt færdig. Hvis vi vil, og hvis vi er villige til at fortsætte og optrappe kampen, kan vi vinde den. Men det kræver, at vi er bevidste om, hvilke midler vi kan blive nødt til at tage i brug.