Efter Socialdemokratiets valgnederlag har det ikke skortet på forklaringer på, hvorfor det gik så galt. Mange ledende socialdemokrater har erklæret, at nederlaget simpelthen skyldtes, at folk ville se nye ansigter, og at det var naturligt, at man blev træt af en regering efter ni år. Dette er imidlertid kun korrekt, hvis man tilføjer, at det drejer sig om en regering, der har gennemført forringelser og som har stået i spidsen for en "velfærdsstat" med stadig flere fejl og mangler. En regering, der febrilsk prøvede at overbevise os om, hvor godt det hele gik, mens flertallet af danske arbejdere og unge mærker noget ganske andet i deres hverdag.
Mogens Lykketoft kom faktisk selv med en interessant indrømmelse af årsagerne til nederlaget, dog ikke til den danske presse, men på et møde for udenlandske journalister. Han sagde: "Danskerne er nervøse for de fremmede, fordi de troede, at vi havde afskaffet klasseforskellene, men nu dukker de op igen". Det er godt set af Mogens, men hvad har han gjort ved det?
"En ny centrum-venstrevision"?!
Også internt i Partiet har der efter valget været snak om "brug for nye ansigter" - at der skal unge nye folk frem, som kan føre "moderne politik". Unge karrieremagere i Socialdemokratiet har således benyttet nederlaget til at kræve yderligere ændringer af Partiets politik i borgerlig retning. En af "fornyerne", Jeppe Kofod, har på karakteristisk ung-smart-bureaukrat-sprog udtalt, at "vi skal i gang med at formulere en ny centrum-venstrevision, som kan få danskerne til at vende tilbage til vores projekt."
Men det er ikke yderligere udvanding af socialdemokratismen, der skal til - tværtimod. Nogle i Partiet står for en samarbejdslinje med den nye regering og dermed yderligere tilpasning til borgerlig politik. Men valget har tværtimod understreget nødvendigheden af en tilbagevenden til et ægte socialistisk program og arbejderpolitik.
Der er ikke brug for "ansvarligt samarbejde" med de borgerlige. Der er brug for benhård opposition og kamp imod alle regeringens reaktionære tiltag. Kun en klar klassekampslinje på et socialistisk program kan sikre dette. Det er ikke kun "nye ansigter" og "ungt blod", der er brug for i Socialdemokratiet - det er en ny politisk linje, en tilbagevenden til kamp for arbejderklassens forhold og for opbyggelsen af et demokratisk socialistisk samfund. Det er den eneste linje, der klart kan udfordre den borgerlige regering og give den danske arbejderklasse og ungdom et reelt alternativ.
