Det har ikke skortet på kritik af de borgerliges finanslov – heller ikke fra Socialdemokratiets side. I Hovedbestyrelsens udtalelse "Finanslov uden visioner" slås det fast, at "regeringens finanslovsforslag for 2002 er et tilbageskridt for Danmark – forslaget mangler fremtid, visioner og frisind. Socialdemokratiets hovedbestyrelse advarer indtrængende mod konsekvenserne af VK-regeringens finanslovsforslag; for Danmarks uddannelser, for miljøet og for den internationale indsats".

Udtalelsen fortsætter med konkret kritik af nedskæringer på uddannelserne, folkeoplysningen, u-landsbistanden, miljøet, den offentlige sektor, arbejdsmiljøet osv. Til sidst siges der, at "der findes en bedre vej". Men denne bedre vej består åbenbart i at stemme for det selvsamme forslag, som man ellers ganske korrekt har kritiseret sønder og sammen!

Rod

En opringning til Socialdemokratiets hovedkontor på Thorvaldsensvej afslører, at "det jo er politik", og så gør man altså åbenbart sådan. Den forklaring, der gives er, at hvis ikke man stemte for, så kunne man risikere at der kom nyvalg nu, og "det ville jo være noget rod".

Modsætningerne blev ikke mindre af, at Danmarks Socialdemokratiske Ungdom DSU deltog aktivt i protesterne mod finansloven og nedskæringerne. Til de store demonstrationer den syvende februar og den tyvende marts kunne man glæde sig over DSUs faner, plakater og løbesedler, der især var rettet mod angrebene på uddannelserne.

DSU gør opmærksom på, at "det er korrekt, når regeringen hævder, at besparelsen på 1,2% på uddannelsesområdet i år var med i SR-regeringens finanslovforslag fra august. VK-regeringen har bekvemt fjernet alle de forbedringer SR-regeringens forslag indeholdt, bl.a. en flerårsaftale for erhvervsuddannelserne, der kunne skabe et stabilt økonomisk fundament for skolerne".

Brug for ny politik

Og det er måske her hunden ligger begravet. For de borgerliges politiske linje er vel ikke fundamentalt anderledes end den gamle regerings. Den stod på nedskæringer på velfærden den gang , og det gør den også nu. Der blev privatiseret og udliciteret dengang. Det fortsætter bare nu. Pres og stress på arbejdspladserne voksede voldsomt under Nyrup-regeringen. De borgerliges fyringer og besparelser vil bare fortsætte den proces. Selvfølgelig er der forskel på Nyrup og Fogh, men politisk set er den første bare en light-udgave af den sidste. Den afgørende forskel er, at Nyrup var en del af arbejderbevægelsen og afhængig af støtte, og derfor var der grænser for, hvor voldsomt han kunne gå til værks.

At Socialdemokratiets højreledelse stemmer for finansloven trods deres kritik, må jo vise, at de dybest set er enige i regeringens politik. Og at man ikke er interesseret i et nyt valg nu, hvis det var muligt, viser med al tydelighed, at højreledelse ikke engang selv har tiltro til at de kan stille et seriøst alternativ op. Ledende socialdemokrater har udtalt, at nu skal de borgerlige have et par år til at vise, at de heller ikke kan gøre det bedre.

Men det nytter ikke noget, at de borgerlige og Socialdemokratiet bare med fire års mellemrum skiftes til at føre en politik, der dybest set går ud på det samme. Socialdemokratiet må blive til et demokratisk socialistisk parti igen og fremføre et virkeligt arbejderalternativ til de borgerliges nedskæringer. Velfærden skal udbygges, ikke nedlægges! Et Socialdemokrati på et socialistisk program for reel velfærd og tilbagerulning af alle nedskæringer ville ikke behøve at frygte et nyvalg – det ville blæse de borgerlige af banen så let som ingenting.

At mange nye DSU'ere og Socialdemokrater strømmer til partiet i en periode, hvor ledelsen er nødt til at kritisere nedskæringer, er ganske naturligt, og det vil på sigt lægge grunden til en tiltrængt hovedrengøring i partiets linje, for hvorfor skal man acceptere, at ledelsen fører den samme nedskæringspolitik, som den kritiserer hos de borgerlige?