I den sidste tid har Socialdemokratiet virkelig formået at skabe overskrifter i landets aviser. Magtkamp, udskiftninger og fornyelse har været blandt de mest brugte ord. Men hvad er det for ændringer, som partiformand Nyrup og partiledelsen lægger op til, og er det virkelig det, der er brug for?

Udskiftninger i toppen

Først foreslog Nyrup en udskiftning af folk på centrale poster i partiet – som Berlingske Tidende skrev, "for at få hele magten over partiet". Han slog på, at der skulle nye, unge folk ind, men det skulle selvfølgelig være hans egne unge folk, og ikke folk, der støttede Auken-fløjen, som Nyrup åbenbart nu havde tænkt sig at udfordre igen efter formandsopgøret for ti år siden. Nyrups plan var at udskifte partisekretær Willy Stig Andersen med den yngre Jens Christiansen fra Dansk Metal, og at erstatte de to næstformænd Bent Hansen og Lene Jensen med Lotte Bundsgaard og Kim Mortensen. Desuden ville han have Henrik Sass Larsen ind som politisk ordfører, hvilket Mogens Lykketoft er i dag.


Men planen gik hurtigt delvist i vasken. Lykketoft afviste at blive afløst af Henrik Sass Larsen, og han pegede i stedet på den såkaldte Auken-fløjs kandidat til posten, Frank Jensen. Udskiftningen på næstformandspladserne gik heller ikke som planlagt, da den ene af de nuværende næstformænd erklærede, at han ikke nødvendigvis ville gå af. Der er lagt op til kampvalg på kongressen i september, hvis Nyrup skal have gennemført sin plan.


"Fornyelse"

Forslagene om udskiftninger i ledelsen var kun første skridt. Et par dage senere kom Nyrup så med et oplæg til en omfattende reform af hele partiapparatet. Det lyder som om, at stort set alt skal laves om. Efter det store valgnederlag i november sidste år, hvor partiet ikke bare mistede regeringsmagten, men også positionen som landets største parti målt i stemmer, har ledende socialdemokrater været i tænkeboks for at finde ud af, hvordan man kan vinde de tabte vælgere tilbage. Til det har de fået hjælp af intet mindre end et konsulentbureau, og nu er de altså klar med en plan.


Planen

Af hovedpunkter i planen, som blev omtalt i LO's nyhedsbrev A4, kan nævnes:


Strukturen med partiforeninger og kredse skal ændres. For fremtiden kan "alle blive registreret i partiets kartotek – ikke kun medlemmer". Der skal startes en såkaldt "Academy-proces", som er et fint ord, der betyder, at man omgår det almindelige partidemokrati ved, at der oppefra udvælges og trænes omkring "30 såkaldte ressourcepersoner, som skal være spydspidser og forbilleder i det nye socialdemokrati. De skal ikke kæmpe sig vej op i det traditionelle hierarki", som A4 beskriver det. I det hele taget lyder de interne forandringer meget hen i retning af, at der skal mere magt til Nyrup og den højredrejede partiledelse, så de bedre kan sætte den markedsføringsmæssigt rigtige kurs, som konsulenterne har anbefalet.


Fokus på politikken – men hvilken politik?

Der skal ifølge planen også sættes gang i en hel række aktiviteter, som skal udvikle partiet. Studiekredse, der kan sikre politikudvikling, og et nyt idépolitisk tidsskrift er blandt planerne - altså ting, der i sig selv er absolut positive, men som i praksis højst sandsynligt vil blive udnyttet af højrefløjen til at "udvikle" politikken endnu mere mod højre. Der skal også startes en mere aggressiv medlemshvervning, hvor der skal stemmes dørklokker rundt omkring i landet, hvilket absolut også er positivt, men spørgsmålet er, hvad det er for et politisk grundlag, hvervningen finder sted på. Det er det, der bestemmer, om det bliver en succes.


Alle disse forslag, samt udmeldingerne om opgør med røde faner, roser og arbejdersange – selvom noget af det er blevet trukket delvist tilbage efter de reaktioner, der kom på det – det tyder alt sammen på, at der ikke ligefrem er noget nyt ved den foreslåede reform af partiet. Det er ikke en anderledes kurs, der bliver stukket ud, men bare et forsøg på at sætte farten op for højrefløjens ødelæggelse af partiet. Det gøres ved topstyrede udskiftninger i ledelsen, udvanding af medlemsdemokratiet, "midtsøgende" dvs. borgerlig politik og et opgør med alle de traditioner og idéer, som minder lidt om, at det er et socialdemokratisk arbejderparti, vi har med at gøre. Hvis der findes nogen større forskel på den såkaldte Nyrup- og Aukenfløj i partiet, er det mest et spørgsmål om den hastighed og voldsomhed, udvandingen af socialdemokratismen skal ske med. Den ene fløj er ikke meget bedre end den anden.


Hvad er der galt?

Men hvorfor var det nu, at Socialdemokratiet tabte valget? Hvis man skal dømme ud fra Nyrups forslag, må han jo mene, at nederlaget skyldtes, at partiet var alt for venstreorienteret, og at det er derfor, man må bevæge sig mere til højre. Men denne tanke ligger meget langt fra virkeligheden. Den socialdemokratiske regering prøvede at administrere et kapitalistisk system, der ikke længere kan opretholde de reformer, som arbejderklassen har kæmpet igennem. De gennemførte forringelse efter forringelse og stod i spidsen for en "velfærdsstat" med stadig flere fejl og mangler for almindelige arbejdere, og var i høj grad med til at omfordele værdier fra bunden til toppen af samfundet. De prøvede febrilsk at overbevise os om, hvor godt det hele gik, mens flertallet af danske arbejdere og unge kunne mærke noget ganske andet i deres hverdag med stress og pres, nedskæringer, ventelister og dårlige forhold. Når Socialdemokratiet fører sådan en politik, så kan man jo lige så godt stemme på nogle rigtige borgerlige, som i det mindste lader som om, at de vil løse nogle af de store problemer – sådan må mange have tænkt i vrede over det forræderi, som den socialdemokratiske ledelse har gennemført over for velfærdsstaten og arbejderklassen.


En ny tid?

"Fornyerne" i partiet taler om, at vi lever i en ny tid, hvor arbejderklassen ikke eksisterer som før, hvor der ikke er brug for et arbejderparti, men for et ansvarligt "folkeparti" med "bred appel". Problemet er bare, at de tager helt fejl. Den danske arbejderklasse lever i bedste velgående – den er større end nogensinde før, og klasseskellene i samfundet er langtfra afskaffet. De er tværtimod blevet voldsomt skærpet i den sidste periode, også under den socialdemokratiske regering. Der er lige så meget brug for et arbejderparti i dag som nogensinde. Et parti, der seriøst kan gå op imod de borgerlige med et alternativ – kamp imod alle nedskæringer og et omfattende program for genopbygning af velfærdssamfundet. Det vil kun kunne lade sig gøre gennem et brud med kapitalismens kriser og nedskæringer, gennem arbejderklassens egen kontrol over økonomi og stat.


Så det er ikke yderligere udvanding af socialdemokratismen, der skal til – tværtimod. Nyrups plan for "fornyelse" er dybest set et forsøg på yderligere tilpasning til borgerlig politik, men valgnederlaget og den borgerlige regerings følgende angreb på velfærd og arbejderbevægelse har tværtimod understreget nødvendigheden af en tilbagevenden til et ægte socialistisk program og arbejderpolitik.


Brug for kamp

Hvis Socialdemokratiet skal kunne udfordre de borgerlige, er det ikke yderligere tilpasning til borgerlige idéer, der er brug for. Al kritikken af regeringens "blokpolitik" og råbene på "brede forlig" er snak fra folk, der ikke har et reelt alternativ at komme med selv. Den socialdemokratiske ledelses store problem er, at de dybest set er helt enige med essensen af den politik, som den borgerlige regering fører. Men som vi skrev i en af vores artikler efter valget: "Der er brug for benhård opposition og kamp imod alle regeringens reaktionære tiltag. Kun en klar klassekampslinje på et socialistisk program kan sikre dette. Det er ikke kun 'nye ansigter' og 'ungt blod', der er brug for i Socialdemokratiet - det er en ny politisk linje, en tilbagevenden til kamp for arbejderklassens forhold og for opbyggelsen af et demokratisk socialistisk samfund. Det er den eneste linje, der klart kan udfordre den borgerlige regering og give den danske arbejderklasse og ungdom et reelt alternativ."


Alle aktive arbejdere og unge i Socialdemokratiet og DSU må gå imod Nyrups forsøg på at styre partiet endnu længere til højre. Svaret på kravet om fornyelse er ikke reklamefolk, specialuddannede markedsføringsspecialister og mere politisk udvanding af socialismen, men at arbejdere og unge aktivt kæmper for en socialistisk politik, så vi kan vinde Socialdemokratiet og hele arbejderbevægelsen tilbage på et socialistisk program.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.