Valget d. 20/11 2001 var et historisk nederlag for Socialdemokratiet, der mistede 11 mandater og for første gang siden valget i 1924 ikke længere er Danmarks største parti. SF og Enhedslisten gik også tilbage, mens højrefløjen stormede frem. Valgets resultat er et markant højresving, men det skyldes hverken, at Danmarks befolkning er blevet liberalister eller racister. Det var først og fremmest resultatet af enorm modvilje imod den socialdemokratiske ledelses borgerlige politik på alle områder og manglen på et alternativ fra venstrefløjen. De borgerlige har fremstillet sig selv som velfærdssamfundets forsvarere og lovet i pose og sæk - den danske arbejderklasse vil snart erfare, hvor langt dette ligger fra virkelighedens verden.

Valgresultatet

Socialdemokratiet mistede 6,8% svarende til 11 mandater, SF gik 1,2% eller 1 mandat tilbage, Enhedslisten tabte 0,3%, hvilket også kostede dem 1 mandat. Venstre blev valgets store vinder med 7,3% fremgang, svarende til 14 mandater og titel af Danmarks største parti. De Konservative vandt 0,2% og bevarede deres mandattal, mens Dansk Folkeparti scorede 4,6% ekstra og dermed 9 nye mandater. De er nu det tredjestørste parti. Af de andre borgerlige partier gik de Radikale frem, de Kristelige blev ca. hvor de var, mens CD og Fremskridtspartiet røg helt ud af Folketinget.

Samlet fik regeringens støtter, dvs. de tre arbejderpartier og de Radikale, 77 mandater, mens højrefløjen fik 98. Før valget stod den 88-87.

Der er altså tale om et markant skift til højre, og det samme mønster med tilbagegang for Socialdemokratiet og "venstrefløjen" og fremgang for især Venstre og Dansk Folkeparti gør sig med mindre afvigelser også gældende i kommunal- og amtsvalgene, samt i TV2s ungdomsvalg.

"Brug for nye ansigter"?

Efter nederlaget har det ikke skortet på forklaringer på, hvorfor det gik så galt. SFs Holger K. har udtalt, at det først og fremmest skyldtes mediernes dækning, og at SF ikke kunne komme nok til orde. Selvfølgelig spiller pressens indstilling en stor rolle, men hvis man skal komme til orde, forudsætter det jo, at man har noget at sige og kan vise et alternativ, som folk kan slutte op om - det har der i den grad manglet fra både SFs og Enhedslistens side. Ledende socialdemokrater har på deres side ment, at nederlaget simpelthen skyldtes, at folk ville se nye ansigter, og at det var naturligt, at man blev træt af en regering efter ni år. Dette er kun korrekt, hvis man tilføjer, at det drejer sig om en regering, der har gennemført forringelser og som står i spidsen for en "velfærdsstat" med stadig flere fejl og mangler.

Den socialdemokratiske ledelse er ansvarlig for højredrejningen

Arbejdere og unge har i afsky vendt sig bort fra Socialdemokratiet og den "venstrefløj", der i praksis har støttet op om den førte politik og ikke har frembudt noget alternativ. Under Nyrup-regeringen er der blevet privatiseret og udliciteret som aldrig før, hvilket har ført til store forringelser for både ansatte og brugere af de forskellige områder. Manglende ressourcer har betydet katastrofale forhold for ældre, syge, skole- og gymnasieelever, ansatte i den offentlige sektor osv. osv., og desuden er ting som boligmangel og klassekvotienter vokset. Samtidig er selskabsskatten blevet kraftigt beskåret. Efterlønsindgrebet og indgrebet mod storstrejken i '98 er andre ting, der har vist den afgåede regering som utroværdig og ubrugelig.

Samtidig har ledelsen for Parti og fagbevægelse gang på gang understreget, hvor godt det går for Danmark. De har vist flotte kurver og fine tal, og nu har flere fra ledelsen så konkluderet, at man åbenbart ikke kan vinde valg på gode resultater. Problemet med de gode resultater er bare, at almindelige arbejdere og unge ikke rigtigt har mærket noget særligt til dem. Mange oplever stigende pres og stress i hverdagen og et velfærdssamfund i krise. Hvis det er de gode resultater, så er det nok bedre at være foruden. Der må jo være noget galt, når det er nødvendigt at gå ud og overbevise folk om, at de har det godt.

Mogens Lykketoft kom faktisk selv med en interessant indrømmelse, dog ikke til den danske presse, men på et møde for udenlandske journalister. Han sagde: "Danskerne er nervøse for de fremmede, fordi de troede, at vi havde afskaffet klasseforskellene, men nu dukker de op igen". Godt set, Mogens, men hvad vil du gøre ved det?!

Valgkampen

Det er altså Socialdemokratiets ledelse og deres borgerlige politik, der er eneansvarlig for højredrejningen. Under valgkampen drejede Socialdemokratiets kampagne sig stort set om på den ene side at få folk til indse, hvor gode de sidste ni år har været, og på den anden side om at fremhæve, hvor slemt det vil blive under en borgerlig regering. En forklaring på, hvordan Socialdemokratiet har tænkt sig at bygge et ordentligt velfærdssamfund med gode forhold for alle, har der slet ikke været tale om. På intet område har ledelsen fremlagt noget som helst konkret for, hvad der skal gøres.

Valgkampens centrale temaer var velfærd, skat og indvandrere. De borgerlige stod frem som kritikere af de elendige forhold på hospitaler, for ældre osv. og krævede samtidig stop for yderligere skatter med henblik på skattesænkninger. Venstres liberalisme blev skjult bag et lag "velfærdssminke". Hvad kunne Socialdemokratiet sige til det? Det er jo dem, der har forringet forholdene, indført usolidariske grønne afgifter og fortsætter med at beskatte almindelige arbejdere tungt, samtidig med at det man får for skatten bliver ringere og ringere. Så Socialdemokratiets og også forskellige fagforeningers svar blev en ren skræmmekampagne, som ingen kunne tage alvorligt. Hvorfor skulle man lytte til Nyrup, der advarer mod, at Venstre vil halvere dagpengene for unge mellem 25 og 30, når han selv har stået i spidsen for de samme forringelser for unge under 25?

Også på indvandrerområdet er Partiet blevet fanget af sin egen politik. Der er blevet gennemført stramninger, og den ene racistiske udtalelse efter den anden er væltet ud af den socialdemokratiske ledelse. Partiet har selv været med til at piske en stemning op imod indvandrere for at skjule de reelle årsager til velfærdssamfundets forfald. Men Socialdemokratiet vinder ikke utilfredse stemmer tilbage ved at imitere Dansk Folkeparti - det kan kun give øget opbakning til den ægte vare og dermed større tilslutning til Venstre og Pia K. og hendes kumpaner.

"Venstrefløjen" har spillet fallit

Både Enhedslisten og SF gik tilbage ved valget. Ingen af dem har på noget tidspunkt kommet med et socialistisk alternativ til de borgerlige. De har støttet regeringen, men dog kritiseret fejl og mangler ved den førte politik. Men nogen løsning på problemerne er de ikke kommet frem med. Enhedslisten spillede i valgkampen meget på multinationale firmaer, der ikke betaler skat - en god afsløring, men hvad skal man bruge den til? Velfærdssamfundet bliver jo ikke reddet, bare fordi nogle firmaer begynder at betale skat. Det er langt mere grundlæggende ting, der er galt. "Venstrefløjen" mangler totalt at behandle problemerne i sammenhæng med en generel kritik af kapitialismen og forklare behovet for at opbygge en stærk arbejderbevægelse, der kan ændre samfundet.

Den nye regering vil komme i modvind

Utilfredsheden med den gamle socialdemokratisk ledede regering og dens nedskæringspolitik har nu ført til et magtskifte. Alt tyder på, at det vil blive en regering bestående af Venstre og de Konservative, der baserer sig på støtte fra Dansk Folkeparti. DF har krævet, at det bliver en ren VK-regering uden de Kristelige.

Men det ligger i situationen, at den nye regering hurtigt kan blive upopulær. Den er kommet til magten gennem folks utilfredshed med socialdemokraternes borgerlige politik, men nu får vi endnu mere borgerlig politik med stramninger mod indvandrere, "frit valg" i den offentlige sektor, dvs. skridt i retning af privatiseringer og brugerbetaling, nedskæringer på u-landshjælpen osv. Skal der skattelettelser til, vil det også komme til at gå ud over almindelige arbejdere og unge i form af besparelser og nedskæringer. Dansk Folkeparti fremstiller sig selv som den "sociale vagthund" for regeringen - men DF er et borgerligt parti, der går ind for, at "de offentlige udgifter skal gøres væsentligt mindre" og "derfor skal en lang række opgaver privatiseres og udliciteres" (fra DFs principprogram s. 23 og 24).

Samtidig sker regeringsskiftet i en tid med nedgang for økonomien både i Danmark og internationalt. 4 ud af 10 topledere i danske virksomheder har fyret eller vil fyre medarbejdere som følge af den økonomiske nedtur, og mere end hver fjerde afskedigelsesrunde har været regulære massefyringer forstået som fyringer af omkring 10% af de ansatte (iflg. en undersøgelse lavet af Ugebrevet Mandag Morgen). Danmarks største virksomhed A.P.Møller har indføt totalt løn- og ansættelsesstop for samtlige 60.000 ansatte - det gælder både rederi og olie og andre af deres virksomheder som Lindø-værftet, Maersk Air og Dansk Supermarked, der driver Netto, Bilka mm.

For en arbejderbevægelse på et socialistisk program!

Vi er i en periode, der vil være karakteriseret ved krise og ved hurtige skift i arbejderklassens bevidsthed. Højredrejningen kan lynhurtigt blive til en venstredrejning af et omfang, vi ikke har set længe. Når det går op for folk, at velfærdssamfundet ikke kommer på fode igen, bare fordi man forhindrer indvandrere i at gifte sig med dem, de elsker, eller laver andre stramninger, så vil arbejdere og unge begynde at stille spørgsmålstegn ved, hvad det så egentlig er der er galt. Flere vil forstå, at kapitalismen og dens krise er uforeneligt med et ordentligt velfærdssamfund med gode forhold for alle, og at kapitalismen kun betyder forringelser, hvad enten det er højresocialdemokrater eller borgerlige, der styrer butikken.

Unge karrieremagere i Socialdemokratiet benytter nu nederlaget til at kræve yderligere ændringer af Partiets politik i borgerlig retning. En af "fornyerne", Jeppe Kofod, har udtalt, at "vi skal igang med at formulere en ny centrum-venstrevision, som kan få danskerne til at vende tilbage til vores projekt." Men det er ikke yderligere udvanding af socialdemokratismen, der skal til - tværtimod. Valget har understreget nødvendigheden af en tilbagevenden til et ægte socialistisk program og arbejderpolitik. SFs og Enhedslistens taktik med at "trække Socialdemokratiet til venstre" har vist sig at være ubrugelig. Det eneste det fører til, er at "venstrefløjen" frivilligt eller ufrivilligt bliver suget til højre. Historien har klart vist, at når Socialdemokratiet fører højrepolitik, så får det ikke arbejderklassen til at gå til de små partier på "venstrefløjen" - hvis det var tilfældet, skulle Holger K. jo have været statsminister i en SF-Enhedslisten-regering nu.

Der er kun en konklusion at drage af valget: Arbejdere og unge må aktivt gå ind i deres traditionelle organisationer - først og fremmest fagbevægelsen og Socialdemokratiet - og kæmpe for at vinde dem tilbage for en socialistisk arbejderpolitik, der kan udfordre og slå de borgerlige med et socialistisk alternativ til kapitalismens forringelser og dårlige forhold.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.