Medicinalfirmaer sætter profit før menneskeliv.

Omkring 40 medicinalfirmaer, deriblandt de danske Novo og Lundbeck, har lagt sag an imod Sydafrikas regering for at forsvare deres enorme profitter, selvom det betyder døden for millioner af HIV-positive mennesker. Sagen gik i gang ved højesteret i Pretoria den femte marts i år.

I 1997 vedtog den sydafrikanske regering en medicinallov (Medicines and Related Substances Control Amendment Act), som ville give regeringen mulighed for i visse tilfælde at bruge parallelimport (at importere medicin fra andre lande, hvor patenthaveren sælger dem billigere) og tvungen licens (at tvinge medicinalfirmaerne til at frigive information, så regeringen kan få produceret billigere versioner af medicinen).

Trips

Den sydafrikanske lov blev vedtaget i overensstemmelse med den såkaldte Trips-aftale (Trade Related Aspects of Intellectual Property Rights), som medlemmer af WTO (Verdenshandelsorganisationen) skal følge. Trips medfører meget hårde regler til beskyttelse af "intelektuelle ejendomsrettigheder," hvor firmaer har ret til at have patent på produkter i tyve år. Da disse regler er så stramme, blev der lavet en tilføjelse til Trips, som siger, at i særlige nødstilfælde må man gerne tvinge firmaer til at give informationer, så man kan producere billigere udgaver af medicinen. Alle landene gik med til dette, inklusiv USA og EU, men de begyndte straks at lægge pres på tredjeverdensregeringer for at sikre, at de aldrig ville gøre brug af tilføjelsen til loven. Som altid når en international organisation vedtager noget, der ikke er i de store magters interesse, så bliver det bare ikke ført ud i livet.

AIDS-epidemien

Rundt omkring i verden er der ca. 35 millioner, der har HIV / AIDS, og 25 millioner af dem kommer fra Afrika syd for Sahara. 80% af de 2,8 millioner, der døde af AIDS i 1999 kom fra samme område. I Sydafrika er ca. fire millioner smittet, det er omkring 20% af den voksne befolkning.

Den enorme udbredelse af sygdommen i Afrika er ikke uden forbindelse til den massive udplyndring, som de imperialistiske magter har udsat disse lande for. I løbet af det sidste årti har USA og Europa tvunget lande i Afrika og andre dele af den tredje verden til at åbne deres markeder og privatisere deres offentlige sektorer, inklusiv sundheds- og uddannelsessystemerne. I nogle tilfælde er selve statsstrukturen brudt sammen eller er ved at forsvinde under presset fra den imperialistiske udnyttelse. Det er under disse forhold, at HIV / AIDS har kunnet sprede sig hurtigere end alle andre steder.

Profit kommer før folks behov

Medicinalfirmaerne køres efter profit, og det betyder, at de simpelthen ikke er interesserede i at udvikle behandlinger til sygdomme, der især rammer folk i den tredje verden, fordi disse folk ikke har nogen købekraft til at købe medicinen for. Mellem 1975 og 1997 sendte de multinationale medicinalfirmaer 1.233 nye medikamenter på markedet. Kun 1% af disse var beregnet til at behandle tropiske sygdomme, som plager den tredje verden og dræber millioner hvert år. De vil hellere bruge deres ressourcer på såkaldt "life style"-medicin, der behandler fedme, skaldethed, rynker, impotens o.s.v.

roy Vangelos, tidligere direktør for Merck, der kontrollerer 10% af verdens medicinalmarked, har udtalt sig helt åbent om dette: "Et firma med aktionærer kan ikke fokusere på tredjeverdenssygdomme, for så ville det gå fallit." (The Nation 20/8/99). Men medicinalgiganterne sidder ikke ligefrem hårdt i det! Det er en ekstremt profitabel industri, og der har fundet en hel række fusioner og overtagelser sted, så der er opstået kæmpestore firmaer, der er mere værd end mange tredjeverdenslandes årlige BNP. Det sidste eksempel er fusionen mellem SmithKlineBeecham og GlaxoWelcome (som selv var resultat af tidligere fusioner). De "fem stores" samlede værdi er to gange BNP for hele Afrika syd for Sahara!

A.J.Slater, der har undersøgt forskellige medicinalfirmaer, konkluderede: "Udviklingen af nye antibiotika er meget kostbar, og hvis de kun skal bruges i tredjeverdenslande, kan det aldrig blive profitabelt." (The Nation 20/8/99). Med andre ord kommer profit før folks liv. Og firmaerne gør alt hvad de kan for at forsvare deres profit, som er den højeste i nogen legal industri i verden. Alene i USAbruger medicinalfirmaerne årligt 75 millioner dollars på lobbyvirksomhed, så de kan være sikre på, at ligegyldigt hvilken regering, der sidder i det Hvide Hus, så vil den forsvare deres interesser verden over. Der er én medicinallobbyist for hvert andet kongresmedlem.

De multinationales lamme undskyldninger

Et af argumenterne, som firmaerne bruger til at forsvare deres profitter, er de enorme omkostninger ved at udvikle ny medicin. Men det holder ikke ved nærmere eftersyn. De bruger f.eks. dobbelt så meget på marketing som på forskning og udvikling. Og desuden er der mange produkter, der faktisk er blevet udviklet af amerikanske statslaboratorier eller andre offentligt finansierede institutioner! Faktisk er nogle af de AIDS-medikamenter, den aktuelle sag handler om, blevet opdaget af offentligt finansierede laboratorier. Men firmaerne insisterer på at holde priserne oppe og blokere for billigere alternative udgaver af medicinen til tredjeverdenslande, selv når det drejer sig om medicin, som de tjener store summer på i Vesten.

Indrømmelser?

Sidste år erklærede USA’s regering efter hård kritik, at de ville give 1 milliard dollars til AIDS-forebyggelse, men da de afrikanske lande læste det,der stod med småt på bagsiden af aftalen, så de, at det, der faktisk blev "givet", var lån med normale kommercielle renter, som skulle bruges kun på amerikansk fremstillet medicin! Med andre ord, så var det "generøse" tilbud ikke andet end, at den amerikanske regering gav støtte til de amerikanske medicinalfirmaer og fik en god profit ud af det gennem renterne! For de afrikanske lande ville det ikke betyde andet end, at de ville komme endnu dybere ud i gældssumpen.

Firmaerne har af frygt for at miste markeder erklæret, at de vil gennemføre store prisnedsættelser på AIDS / HIV-medicin. Men det er blevet påpeget, at selv med den 85%'s nedsættelse, som de "fem store" havde tilbudt, ville det ikke gøre nogen forskel for det store antal mennesker, der ikke har råd til medicinen. Tal fra Kenya viser, at 25% af kenyanerne er HIV-positive, men kun 2% har råd til behandling. I Sydafrika er det endnu værre: der er kun 10.000 ud af fire millioner smittede, der har råd til den korrekte behandling, som kan koste op til 10.000 dollars om året. De fleste sydafrikanske arbejdere, som har et arbejde, tjener mindre end 250 dollars om måneden. Hvis man importerede medicinen fra Indien, kunne prisen komme ned på mindre end 300 dollars om året. Som Zackie Achmat, der er leder af den sydafrikanske aktivistgruppe Treatment Action Coalition, siger: "Det drejer sig ikke om donationer, men om at skaffe billig medicin også på længere sigt. Og det kan man kun gøre ved at producere billige alternativer til patentmedicinen."

ANC-regeringen

Selvom ANC-regeringen nu er blevet slæbt i retten af medicinalfirmaerne, betyder det ikke, at de ellers har ført en politik til gavn for de mange mennesker med HIV / AIDS. Regeringen har privatiseret store dele af denoffentlig sektor, vandforsyningen m.m., og deres pro-kapitalistiske politik har smadret tusindvis af jobs. Fattigdom hjælper i høj grad med til at sprede de mange sygdomme, som HIV-smittede er ekstremt sårbare overfor, men ANC-regeringen gør intet for at løse fattigdomsproblemet og manglen på boliger, vand og elektricitet. Tværtimod så har ANC-ledede byråd i hele landet haft travlt med at sætte folk på gaden, når de ikke kan betale huslejen, og afskære fattige fra vand- og strømforsyning, når de ikke har penge nok, o.s.v.

Advarsel: profit dræber!

Det er klart, at profitmotivet, som driver de store multinationale firmaer, hvert år dræber millioner af mennesker med sygdomme, der let kunne have været kureret. Den eneste grund til, at folk i fattige lande ikke bliver behandlet, er, at de ikke har råd til det. Der er mange sygdomme, der kunne kureres, men der forskes ikke i det, da man ikke ville kunne tjene på det, selvom man fandt en kur. Men det ville være forkert at sige, at det bare er fordi medicinalfirmaerne er specielt grådige. Det er ikke kun dem - det er hele kapitalismens logik. Henry Ford sagde engang: "Jeg driver ikke denne forretning for at lave biler, men for at lave profit." Under kapitalismen sker produktionen med henblik på profit, og man kan ikke forvente andet, så længe det system eksisterer.

Det er nødvendigt at føre kampagne imod de store medicinalfirmaer og tvinge regeringerne til at producere og importere billige kopiprodukter, ikke bare af HIV / AIDS-medicin, men også medicin imod de mange andre sygdomme, som de multinationale er ligeglade med. Men samtidig er det nødvendigt at kræve, at medicinalmafiaen bliver nationaliseret. Disse gigantfirmaer, som sidder med millioner af menneskers liv i hænderne, må sættes under arbejdernes demokratiske kontrol og køres efter befolkningsflertallets interesser og ikke efter de fås ønsker om profit.

Sundhedsproblemerne i den tredje verden hverken starter eller slutter med HIV / AIDS. Den mest effektive måde at bekæmpe sygdomme på er at slås for ordentlige jobs, boliger, adgang til rindende vand, elektricitet, god uddannelse o.s.v. og der er ikke noget af dette, som den tredje verdens befolkninger kan opnå under kapitalismen.

AIDS-epidemien er blevet sammenlignet med den Sorte Død i middelalderen, men den store forskel er, at dengang fandtes der ikke muligheder for at bekæmpe sygdommen. Det gør der nu, og det eneste, der forhindrer dem i at blive udnyttet, er en håndfuld medicinalfirmaers profit. Den nuværende AIDS-epidemi understreger endnu engang det valg, vi står over for idag: Socialisme eller barbari!