Lige nu er toplederne for EU ved at samles for at diskutere alverdens "vigtige" emner. Et EU, der er blevet højredrejet med topledere som repræsentanter for befolkninger, der er blevet mere og mere racistiske - eller er det sådan, det virkelig forholder sig? NEJ!

Det er rigtigt, at der ved en række valg i Europa er blevet valgt højreorienterede regeringer med store stemmeprocenter til højrepopulistiske partier, der fører en fremmedfjendsk politik. Men det betyder ikke, at den europæiske befolkning pludselig af sig selv er blevet racister. Den såkaldte højredrejning, som ikke er så udtalt, som den af medierne er blevet blæst op til, er et tegn på en polarisering i Europa. I den sidste periode har vi samtidig med højrepopulisters fremgang set kæmpe strejker og protestbevægelser fx mod en krig i Irak. Der har været generalstrejker i Italien, Spanien, Grækenland, Portugal, store bevægelser i Frankrig, England osv. Det viser en ændret stemning i den europæiske befolkning, en stemning der siger, at nu har vi fået nok - nok af øget pres, nedskæringer, arbejdsløshed og krig mod sagesløse uskyldige befolkninger som dem i Afghanistan og Irak.

Støtten til højrepopulisterne kommer ikke, fordi befolkningerne er blevet racister, men fordi de kan se, at der er noget galt, og de partier, der mest effektivt har kunnet formulere disse krav, har været højrepopulisterne. I mange europæiske lande har der i den sidste periode siddet socialdemokratiske regeringer, der har ført en politik med nedskæringer på arbejderne, og venstrefløjen i Europa har ikke været i stand til at opstille et reelt alternativ med ægte arbejderpolitik.


Klasseskel ikke nationalitetsskel

At "respekterede" partier har kunnet hoppe med på den fremmedfjendske bølge, har været en kærkommen lejlighed for dem, så de ikke behøvede at forklare den seneste tids utallige nedskæringer og øgede pres, nemlig den kendsgerning at det kapitalistiske samfund ikke er i stand til at føre levestandarden frem. I Danmark er der fremkommet en række fremmedfjendske forslag fra regeringen, fx indslusningsløn til indvandrere. Det er ikke et forsøg på at integrere indvandrerne, men tværtimod en mulighed for at splitte arbejderklassen. En lavere løn til indvandrere kan presse det generelle lønniveau, samtidig med at det kan få den danske arbejderklasse til at rette vreden mod indvandrerne i stedet for mod kapitalisterne og deres regering.

I dagens debat fremstilles indvandrerne som en samlet masse, men indvandrere er ikke ens, ligesom danskere ikke er det. Blandt indvandrere i Danmark er der højreekstremistiske ledere, der har været med til at slå arbejderoprør ned med brutal hånd, og som, før de kom til Danmark, stod i ledtog med højreekstremister i hele Europa. Denne del af indvandrerne må vi bekæmpe, ligeså hårdt som vi bekæmper den danske højrefløj. Selvfølgelig skal alle indvandrere have samme rettigheder som danske borgere, men de skal ikke alle sammen have vores sympati, bare fordi de er indvandrere. Skellet går ikke mellem danskere og indvandrere, men mellem arbejdere og kapitalister, socialister og højreekstremister. Racisme og højreregeringer kan ikke bekæmpes ved opfordring til "en holdningsændring", men kun ved en konsekvent arbejderpolitik, der sikrer gode sociale vilkår for den danske arbejderklasse. En politik der forener arbejderklassen på tværs af nationalitet, både indenfor Danmarks grænser, i EU og hele verden. Gode sociale vilkår kan kun endeligt sikres gennem et brud med kapitalismen og opbygningen af et socialistisk forbund af verdens lande!

For en samlet arbejderklasses kamp i Europa og hele verden - imod racisme og højrepopulisme!