Kun en kampklar arbejderbevægelse på et socialistisk program kan vende højredrejningen og udfordre den borgerlige regering.

Danmarks nye borgerlige regering har allerede fremlagt en række forslag, som er direkte angreb på den danske arbejderklasse. Det er nødvendigt med organiseret modstand fra arbejderbevægelsens side, men ikke nok med det: der er brug for et sporskifte i hele arbejderbevægelsen til fordel for en socialistisk arbejderpolitik!


Ledelsen for Socialdemokratiet har ansvaret for højredrejningen

Valget d. 20/11 2001 var et historisk nederlag for Socialdemokratiet, der måtte se sig slået som landets største parti af Venstre. Også SF og Enhedslisten gik tilbage - deres taktik med at være "et alternativ til venstre" og "hive Socialdemokratiet til venstre" har vist sig ikke at virke. Begge partier er gået tilbage, og de har ikke trukket Socialdemokratiet til venstre, men er selv blevet hevet til højre. Mange steder i landet fører SF'ere borgerlig besparelses- og udliciteringspolitik, og Enhedslisten har også støtte op om forringelser i forskellige kommuner. Ingen af dem har kunnet tilbyde et seriøst alternativ til Socialdemokratiets højrepolitik. Venstre og Dansk Folkeparti blev valgets store vindere. Valgets resultat er et markant højresving, men det var først og fremmest resultatet af enorm modvilje imod den socialdemokratiske ledelses borgerlige politik på alle områder og manglen på et reelt alternativ fra venstrefløjen.


Under Nyrup-regeringen er der blevet privatiseret og udliciteret som aldrig før, hvilket har ført til store forringelser for både ansatte og brugere af de forskellige områder. Manglende ressourcer har betydet katastrofale forhold for ældre, syge, skole- og gymnasieelever, ansatte i den offentlige sektor osv., og desuden er ting som boligmangel og klasse-kvotienter vokset. Samtidig er selskabsskatten blevet kraftigt beskåret. Efterlønsindgrebet og indgrebet mod storstrejken i '98 er andre ting, der har vist den afgåede regering som utroværdig og ubrugelig.


Regeringens planer

Under valgkampen fremstillede de borgerlige sig selv som velfærdssamfundets forsvarere, og Socialdemokratiets forsøg på skræmmekampagner virkede ikke, fordi meget af det, som de sagde, at de borgerlige ville gøre af forfærdelige ting, havde de i større eller mindre udstrækning allerede gjort selv. Men de borgerliges støtte til velfærden er ren og skær overflade - de vil føre den tidligere regerings nedbrydning af velfærden endnu videre, og under dække af "frit valg" og lignende slagord vil vi se forsøg på nye store forringelser.


Nej til privatiseringer!

De borgerlige har meddelt, at de vil privatisere Post Danmark, DSB, DONG mm. fuldstændigt. Postvæsnet er allerede blevet forberedt til privatisering under Nyrup, men staten har dog stadig flest aktier. Denne forberedelse til hel privatisering har betydet katastrofale arbejdsforhold for de ansatte, som flere steder har fået at vide, at det ikke gør noget, hvis man som postbud bliver slidt ned på et par år, for man kan jo altid finde nogle nye. Privatisering har overalt ført til kraftigt stigende arbejdstempo og kvalitetsfald. Senest er togdriften i dele af Jylland blevet overgivet til det private selskab Arriva, selvom de er kendt for at have gjort det elendigt med den engelske togdrift.


Venstre har desuden foreslået salg af de almennyttige boliger, hvilket vil være til stor skade for almindelige mennesker med behov for en betalig bolig, og det vil øge ventelisterne til de tilbageværende almennyttige boliger. Det er en del af de borgerliges planer om en boligsektor, der skal fungere mere på markedsvilkår - til glæde for dem, der ejer ejendommene, men til skade for dem, der skal bo i boligerne.


Frit valg på alle hylder for de rige

På hjemmehjælps- og hospitalsområdet vil regeringen indføre "frit valg" mellem offentlig og privat pleje - dette er det samme som mere privatisering og brugerbetaling. I stedet for at opbygge en offentlig pleje, der fungerer for både dem, der skal bruge den, og de ansatte, vil man altså nu overføre ressourcer til privathospitaler og lade private firmaer komme endnu mere ind på dette område. "Frit valg" er som al anden "frihed" under kapitalismen lig med frihed for de rige til at have det godt og tjene penge på andre mennesker. Privathospitalerne vejrer allerede morgenluft og er fulde af optimisme - otte ud af landets ti privathospitaler planlægger at udvide i den kommende tid.


Desuden er der indført offentliggørelse af skolernes karaktergennemsnit, hvilket vil føre til en usund konkurrence og til at dem, der har ressourcerne til det, i højere grad vil flytte til de "bedste" skoler.


Angreb på fagbevægelsen

De borgerlige har også blæst til direkte angreb på fagbevægelsen. Eksklusivaftaler og overenskomstmæssige aftaler om deltidsarbejde er nogle af de ting, der er under beskydning. Venstre har også meldt ud, at det ikke er udelukket at afskaffe mindstelønnen! Desuden vil de udvide den tidligere regerings forringelser af arbejdsløses vilkår og indføre halve dagpenge for unge helt op til 30 år, og den nye minister for racediskrimination har talt om særlig lave "integrationslønninger" til indvandrere.


Forringelser på udlændingeområdet

"Integrationslønninger" er blot en af flere stramninger på udlændingeområdet, som de borgerlige overvejer. Der er lagt op til markante stramninger bla. på familiesammenføringer, hvor grænsen hæves til 23 år, og det vil blive krævet, at den herboende ægtefælle ikke må have modtaget sociale ydelser i en vis periode, og at det nye par kan forsørge sig selv. Altså en klar diskrimination efter klassetilhørsforhold. Desuden vil de facto-flygtninge-begrebet blive afskaffet.


Ikke én øre til krudt og kugler!

Samtidig med alle disse angreb på almindelige arbejdende mennesker har regeringen lovet op mod 1 milliard kroner til øgede militærudgifter, fordi "Danmark skal kunne tage mere ud i verden og hjælpe vores allierede." Dvs. enorme ressourcer, som kunne bruges på velfærd, skal gives i støtte til verdens rigeste lands kamp for endnu mere rigdom og magt, når dansk militær skal i krig for USA.


Besparelser samtidig med skattelettelser og godbidder til de rige

Regeringen har lovet skattestop og senere skattelettelser. Socialister går ind for et skattesystem, der beskatter de rige og firmaerne, og tilgodeser almindelige arbejdere med lave skatter og ingen usolidariske afgifter. Men det er langtfra det, der vil blive resultatet af de borgerliges skatteplaner - det vil komme de rige til gode, og de skatter, der eventuelt vil blive lettet for arbejderklassen, vil vi komme til at betale mange gange igen i form af besparelser og nedskæringer andre steder.


TV2-Nyhederne kunne i januar meddele, at hver sjette ansatte i ministerierne skal fyres. Dette tal afviste finansministeren dog, men ikke at der er omfattende fyringsrunder på vej. Andre sparemål, der er blevet nævnt af regeringen, er forskellige former for uddannelsestilbud, bla. daghøjskoler, den fri ungdomsuddannelse og aftenskoletilbud. U-landsbistanden skal også beskæres med 1,7 milliarder, og derudover skal det offentlige generelt set bare trimmes helt ned og et bredt udvalg af råd og nævn nedlægges.


Regeringen har samtidig omkring nytår givet en "nytårsgave" til det danske erhvervsliv. Det drejer sig om ca. ½ milliard, der skal "forbedre firmaernes konkurrenceevne" - sandsynligvis i form af lettelser af skatter og afgifter.


Klassekampen er i fuld gang

I en tale i Folketinget sagde Anders Fogh, at klassekampen er død. Men regeringens planlagte politik og selve det faktum, at Fogh synes, at det er nødvendigt at sige sådan noget, viser, at klassekampen er sprællevende. Den nye borgerlige regering vil komme til at stå i spidsen for et sandt arbejdsgiverfelttog imod arbejderklassen med det formål at få de danske arbejdere til at bære alle byrderne for den økonomiske tilbagegang, som Danmark og resten er verden er godt på vej ud i.


Det er nødvendigt, at fagbevægelsen og hele arbejderbevægelsen mobiliserer imod den borgerlige regering og deres planlagte angreb. Store demonstrationer, strejker og protester kan tvinge de borgerlige tilbage. Vi må sørge for, at deres tid ved magten bliver kort og meget ubehagelig for dem.


For en arbejderbevægelse på et socialistisk program!

Men protester alene er ikke nok. Der er brug for et reelt alternativ. Arbejdsgiverne har deres repræsentanter i Venstre, Dansk Folkeparti, de Konservative og de andre borgerlige partier, som kæmper for deres interesser. Arbejderklassen har til gengæld historisk organiseret sig i fagforeninger og arbejderpartier - først og fremmest Socialdemokratiet, SF og det der nu er Enhedslisten - for at kæmpe for sine vilkår. At ledelsen for arbejderklassens partier med Socialdemokratiet i spidsen er gået så langt til højre, at det tit er svært at skelne dem fra de borgerlige, må ikke give grund til pessimisme - det må være et signal til alle arbejdere og unge om, at der er en kamp, der skal kæmpes: kampen for at smide bureaukraterne og de højreorienterede karrieremagere på porten og vinde arbejderbevægelsen tilbage på et socialistisk program, der kan udfordre de borgerlige med et seriøst alternativ om et bedre samfund med velfærd for alle.


Dette er ikke nogen let kamp, som man kan udføre alene. Det kræver fælles indsats og organisering og først og fremmest et klart socialistisk program at fremføre. Vi opfordrer alle arbejdere og unge til at gå med i SOCIALISTISK STANDPUNKTs kamp for at opbygge en stærk socialistisk tilstedeværelse i den danske arbejderbevægelse og vinde den tilbage på et socialistisk program.