Regeringens finanslovsforslag for år 2003 offentliggøres 27. august, men allerede nu vises nogle klare tendenser. Målet er stadig at halvere statsgælden inden år 2010, og skattestoppet skal holdes, hvilket betyder nedskæringer i velfærden, samtidig med at regeringen har haft målsætning om at friholde politi, forsvar, uddannelse, u-landsbistand og overførselsindkomster for besparelser. Både Dansk Folkeparti og oppositionen mener ikke, at dette kan hænge sammen.

Der skal spares i kommuner og amter

Aftalen mellem regeringen og kommuner og amter om deres budget næste år er blevet vedtaget. Kommunernes Landsforening (KL) forudsiger store besparelser på bl.a. børnepasning, folkeskolerne og ældreplejen. Selvom der er fastsat flere penge, end kommunerne bruger i år, modsvarer det ikke stigningen i antallet af ældre og folkeskoleelever. KL er gået med til aftalen, fordi det er konsekvensen af et skattestop. Dansk Folkeparti havde truet med at stemme imod, hvis ikke der blev givet penge til ældres briller, tænder og fodpleje, dette blev lovet at komme på næste års finanslov. Socialdemokratiet undlod at stemme, fordi de mente, aftalen var for stram. Aftalen betyder ikke bare besparelser i kommuner og amter, men også at der skal findes en ekstra ½ mia. i finansloven for år 2003.

Ifølge Jyllandsposten 17/7 2002 betyder besparelserne på det kommunale område, at 8 ud af 10 kommuner skal skære ned og forringe servicen. Det vil især komme til at ramme børn, skoler og de ældre. Det bliver ikke rart, for som Svendborgs borgmester udtalte, så er "det knebent i forvejen". Blandt pædagoger er der stigende vrede over de planlagte besparelser, og pædagogernes fagforening BUPL forudser en bølge af strejker og protester imod forringelserne mod børn og ansatte.

Ikke kun kommuner og amter skal spare. Der er også planer om at spare på ulandsbistanden, og der er planer om en arbejdsmarkedsreform til efteråret, hvor der måske skal spares på aktiveringen. Samtidig med at grønthøsterbesparelserne i staten fortsætter, hvilket betyder at endnu flere statsansatte skal afskediges. Alt dette for at holde et skattestop, som måske kan føre til skattelettelser i år 2004.

"Ungdommens finanslov"

Finanslovsforslaget for 2003 er udråbt som "ungdommens finanslov", da regeringen har lovet at friholde uddannelserne for besparelser og opprioritere forskning samt give 1 mia. til ungdomsboliger over de næste 5 år (med 100 mio. i år 2003). Dette lyder jo utrolig positivt, der er stor brug for ressourcer på uddannelsesområdet, men det er bare højst sandsynligt ikke det, der kommer til at ske. Uddannelsesområdet har de seneste år været ramt af massive besparelser, og forholdene er elendige. Når regeringen lover, at uddannelserne friholdes, betyder det højst sandsynligt, at der skal ske omprioriteringer. Regeringen lover at forskningen skal opprioriteres, og det betyder, at andre områder skal beskæres. Der har allerede nu været snak om en kraftig besparelse på voksenuddannelserne, der sikrer, at arbejdere kan videreuddannes. Samtidig har regeringen snakket om computere til alle elever i 3. klasse, samtidig med at skolerne falder sammen om hovedet på eleverne, og der mangler almindelige undervisningsmaterialer. Hvad der er brug for er flere penge til uddannelserne!

Hvad fremtiden vil bringe

27. august fremlægges forslaget til finanslov som sagt, derefter starter en lang række forhandlinger, før det endelige resultat ligger klar. Allerede nu svirrer rygterne, om at fordi de statsansatte har holdt "lønfest", bliver der færre penge end regnet med, samtidig med at kommuneaftalen kostede regeringen ½ mia. ekstra, og selvom regeringen havde en plan om at friholde u-landsbistanden for besparelser, er det kommet frem, at den alligevel skal beskæres. At regeringen før har overtrådt løfter, så vi allerede ved sidste års finanslov. Hvad der loves nu, kan altså sagtens nå at blive ændret. Regeringen vil forsøge at give alle mulige undskyldninger for de besparelser, der vil blive uundgåelige: at de statsansatte får for meget i løn, og at der må ske besparelser på uddannelsesområdet, fordi de måtte give amterne ekstra til sygehusene osv.

Hvad der kommer til at ske er ikke til at sige med sikkerhed, men det er sikkert, at regeringen vil forsøge at spille forskellige grupper ud mod hinanden; folkeskolelærere, sygeplejersker, elever og den "almene" befolknings ønsker om kortere ventelister. Men det er ikke sådan, tingene hænger sammen - opprioriteringer ét sted betyder ikke nødvendigvis nedskæringer et andet, som politikerne prøver at få det til at fremstå. Der er masser af penge i samfundet, kæmpe profitter i erhvervslivet, og det er politikerne selv, der har valgt at pengene skal prioriteres, så der skal ske nedskæringer på velfærden.

Socialdemokratiet svigter

Socialdemokratiet undlod at stemme for aftalen med kommuner og amter, fordi den ville føre til nedskæringer, men aftalen var en fortsættelse af deres økonomiske målsætninger for kommuner og amter, bare tilført flere penge. Dette viser Socialdemokratiets hykleriske indstilling. De kritiserer regeringen for blokpolitik og fremsætter ønsket om at komme med i forhandlingerne for næste års finanslov.

Men det er ikke det, der skal til - i stedet må Socialdemokratiet tage sit ansvar alvorligt og fremstille forslag, der gør forholdene bedre for arbejdere, unge og gamle, og konsekvent gå imod alle forringelser. Socialdemokratiet stemte for dette års finanslovsforslag, selvom det indeholdt store besparelser, fordi "sådan er politik", men på den måde gør de ikke andet end at vise, at deres ledelse fuldstændig har afskåret sig fra deres stiftere og traditionelle støtter nemlig den danske arbejderklasse. Arbejderklassen må med fagbevægelsen i spidsen kræve stop for alle nedskæringer og et stop for samarbejde mellem Socialdemokratiet og de borgerlige, samt en regering af arbejderpartier, der fører en ægte arbejderpolitik, imod alle nedskæringer og for forbedringer!

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.