Den borgerlige regering har nu fået vedtaget en såkaldt terrorpakke. Det sker angiveligt for at forsvare Danmark mod terrorisme. Og det er ikke kun i Danmark, at der bliver gennemført terrorpakker. De bliver bl.a. vedtaget i hele EU.

Terrorlovgivningen bliver gennemført under dække af terrorangrebene mod USA den 11. september 2001. Som det står i regeringens forslag, gav angrebene mod USA "anledning til, at der blev foretaget en nærmere vurdering af, om dansk lovgivning er tilstrækkelig til at sikre en effektiv indsats mod terrorisme".

Definition af terror

I terrorpakkens § 114 defineres terror således: "Den som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad, eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling, eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af dens karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade…" Findes man skyldig i dette er straffen livstid.

Dette er således en lang og meget uklar definition af terrorisme. Den kan derfor ramme hvem som helst efter et tilfældigt skøn. Regeringen har udarbejdet en liste over hvilke organisationer, der er defineret som terrorister. Men loven omfatter ikke kun straf for at udføre terrorisme. Den drejer sig i høj grad om at gribe ind over for personer og organisationer, der mistænkes for terror. Det gøres ved at indskrænke de demokratiske rettigheder.

Øget overvågning

Den danske straffelov er tilstrækkelig til at bekæmpe evt. terror, da alle de forbrydelser, som terrorpakken indeholder, findes i straffeloven i forvejen.

Men terrorpakken giver politiet mange nye beføjelser. De nye beføjelser, som politiet får, er blandt andet, at de kan lave gentagne hemmelige ransagninger i folks hjem og på den måde kan skaffe sig beviser, der kan bruges i retten. Politiet skal heller ikke redegøre for dommeren, hvad de har fundet. Desuden kan internet- og teleudbydere pålægges af justitsministeren at gemme oplysninger om brugerne i lang tid. Det vil bl.a. sige, at man skal opbevare e-mails og telefonsamtaler. Endvidere kan politiet få mulighed for at installere "snifferprogrammer", som aflæser al aktivitet på mistænktes computere.

Men at politiet, PET og FE har brugt ulovlige aflytninger, registrering, ransagninger o.a. i sit arbejde i lang tid, er en kendt sag. Under besættelsen blev medlemmer af DKP ulovligt arresteret som følge af ulovlig registrering af dansk politi. For et par år siden trådte en PET-agent frem, der ulovligt havde infiltreret Socialistisk Arbejderparti. Men som det har været hidtil, kan politiet ikke bruge oplysninger som bevis i retten, hvis de er skaffet på ulovlig vis. Det nye med terrorpakken er således, at politiet kan bruge materiale, der er anskaffet med midler, der før var ulovlige.

Begrænsning af ytringsfrihed

Terrorpakken udvider strafferammen for nogle forbrydelser. Den indskrænker ytringsfriheden. Der er således 6 års straf for at ytre "offentlige, udtrykkelige billigelser af terrorhandlinger rettet mod udenlandske myndigheder eller internationale organisationer". Endvidere giver det 10 år, hvis man yder økonomisk støtte til organisationer, der defineres som terroristiske.

Hvem rammes af terrorpakken?

Det er imidlertid ikke terrorister, der rammes af terrorpakken. Da definitionen af terror er uklar, kan den i princippet bruges efter domstolenes skøn. Således kan faglige blokader, blive defineret som terror. På hjemmesiden www.undermistanke.dk kan man læse om mange eksempler på, hvem der rammes af terrorpakken. Der er eksempler på, at fagligt aktive, der deltager i en blokade, kan rammes. Andelsboligforeninger, der vil skaffe beboerne internetadgang, tvinges til at investere i dyrt overvågningsudstyr, og på den måde tvinges man til at overvåge sine egne naboer.

Baggrunden for terrorpakken

Det borgerlige demokrati bryster sig meget tit af, at det garanterer individet rettigheder over for staten. I modsætning til f.eks. stalinistiske stater som DDR, der var berygtede for deres totale overvågning, samt registrering af borgerne.

Som beskrevet før er det almindelige mennesker, der rammes af terrorpakken. Terrorpakkens virkelige formål, er således heller ikke at bekæmpe terror, men skal bruges til at bekæmpe arbejderklassen og de undertrykte folk i den 3. verden og deres kamp mod kapitalismen. Efterhånden som modsætningerne i det kapitalistiske samfund blusser op, bliver den borgerlige stat nødt til at øge undertrykkelsen mod arbejderklassen. Angrebet mod USA er således kun et påskud til at undergrave demokratiske rettigheder.

Det eneste alternativ, til det kapitalistiske overvågningssamfund, er at arbejderklassen overtager produktionsmidlerne og statsmagten. Det er den eneste måde, de demokratiske rettigheder kan garanteres på.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.