Så skete det endelig for den lille Hr. Statsminister. Efter flere ynkelige franske visit, med dertil hørende slik hvor solen ikke skinner, gik hans drøm i opfyldelse. Endelig blev han en rigtig statsmand. Han fik lov at stå ved siden af verdens mægtigste mand og spejle sig i hans stråleglans, foran sine undersåtter. Men hvad gør at George Bush jr. vil tage den lange vej over dammen for at klappe den lydige spejderdreng på hovedet? Og hvordan står det til i Bushs hjemland?

Efter flere ugers intens valgkamp og heftig diskussion både i og uden for Socialdemokratiet kom resultatet af partiets formandsopgør endelig. Helle Thorning-Schmidt vandt knebent over Frank Jensen med 53% af stemmerne (ca. 24.000) mod 47% (ca. 21.000). Selv er Helle fuld af optimisme. Næste punkt på dagsordenen er at smide Fogh ud af statsministeriet, og det kan tilsyneladende slet ikke gå galt. Vi har alt, hvad der skal til nu: En (efter politikerstandard) forholdsvis ung kvinde med charme, selvtillid og lækker håndtaske, og så skal det være slut med ævl og kævl, fløjkrig, beton og alt det gamle skidt. Det er en ny begyndelse, sagde hun igen og igen i sin takketale. Det kan simpelthen ikke slå fejl! - eller kan det? For mangler der ikke et eller andet?

På Socialdemokratiets kongres blev det mere tydeligt, at Frank Jensen og Helle Thorning-Schmidt repræsenterer to forskellige linier i partiet, og at Frank Jensen forsøger at læne sig op ad arbejderklassen og venstrefløjen for at vinde.
Socialdemokratiets medlemmer og støtter må kræve, at partiet kommer ind på en kurs, der kan udfordre de borgerlige med et program for demokratisk socialisme.

8. marts er kvindernes internationale kampdag. Når kvinder i Danmark, trods ligelønsloven fra 1976, stadig ikke får lige løn for lige arbejde, bliver det tydeligt at kvindekampen ikke er en kulturel eller begrænset kamp - det er hele arbejderklassens kamp.

Formandsopgøret i Socialdemokratiet afspejler, at partiet er inde i en politisk krise. Højrefløjen påstår, at krisen skyldes, at partiet er "for venstreorienteret", men i virkeligheden forholder det sig stik modsat. Hvis partiet skal vippe de borgerlige af pinden kræver det, at ledelsen holder op med at være "ansvarlige" over for borgerlige og arbejdsgivere, og i stedet fører arbejderpolitik

Folketingsvalget tilføjede Socialdemokratiet et ydmygende nederlag. På trods af massiv utilfredshed på landets arbejdspladser, de største elevprotester siden 1980'erne og overvældende modstand mod Irak-krigen formåede lederne af arbejderbevægelsen ikke at vælte de borgerlige. Arbejderbevægelsen må i offensiven, hvis de borgerlige skal væltes

I dag, lørdag den 5. feburar, klokken 13 er der demoinstration mod Irak-krigen indkaldt af SF og Enhedslisten. Socialistisk Standpunkt vil være tilstede med denne løbeseddel.

SF er i den seneste periode svunget enormt til højre. I slutningen af 80'erne havde partiet opbakning fra 15% af vælgerne, hvilket ved sidste folketingsvalg blev reduceret til sølle 6,4%. Samtidig ser man den forunderlige modsætning at SF's ungdomsorganisation har haft en kollosal medlemsfremgang. I denne artikel ser vi nærmere på hvad alt dette skyldes.

Det er ikke nok bare at få en ny regering. Det som arbejdere og unge i Danmark har brug for er en ny politik! En politik som ikke giver køb på vores rettigheder, som ikke accepterer forringelser, fyringer og lønnedgang, men en politik som baserer sig på et spcialistisk program for genopbygning og udvidelse af velfærden. Her præsenterer vi et konkret program som en kommende arbejderregering må basere sig på.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.