Forside nr13 til webLeder, Revolution nr. 13: Den nye regering har blæst til kamp for gamle ideer. Ikke bare tror den nye videnskabsminister Esben Lunde på, at Gud har skabt verden; men han ønsker hele uddannelsessystemet tilbage til de ”gode gamle dage”, hvor skomagerens barn blev skomager og kun elitens børn kunne gøre sig forhåbninger om en længere uddannelse.

Det er som om, verden er vendt på hovedet. Vi har længe vidst, at forsvarsministeriet i virkeligheden handler om krig, men nu går uddannelsesministeren ikke længere ind for mere uddannelse, men mindre. Den nye uddannelsesminister ønsker uddannelsesniveauet i Danmark ned. Ministeren mener, at de unge overuddanner sig og glæder sig over, at antallet af unge, der tager en lang videregående uddannelse, er faldet efter de sidste mange års stigning. Den nye regering har aflyst den tidligere regerings mål om, at mindst hver fjerde skal tage en lang videregående uddannelse, og samtidig skal der indføres eliteniveauer på universiteterne.

Det er god gammeldags borgerlig logik ikke at uddanne den brede befolkning mere end højst nødvendigt. Hvorfor bruge penge på arbejderens barn, når han alligevel bare skal gøre som chefen siger og skabe profit? Den sociale klassedeling ser udmærket ud fra den del af samfundet, som de borgerlige tilhører: toppen. Med adgangskrav, fremdriftsreformer, dimensionering osv. gør de, hvad de kan, for at vende tilbage til den sorte skole, hvor uddannelse er forbeholdt eliten.

På universiteterne blev mange færre optaget i år, fordi der blev indført karakterkrav på langt flere uddannelser medført af dimensioneringen. Men karaktermuren går gennem hele uddannelsessystemet, idet også 11% færre startede på en erhvervsuddannelse i år, svarende til mere end 3600 unge. Næste skridt for regeringen er gymnasierne, hvor der også skal indføres karakterkrav for at udelukke tusinder.

Den naturlige følgesvend til ”den sorte skole” er, at der sagtens kan spares milliarder. Over de næste 4 år vil regeringen spare 8,7 mia. kr. på uddannelserne.  Besparelserne kan betyde lukning af en lang række af især mellemlange uddannelser som fx pædagoguddannelser i provinsen. At det går stik imod regeringens egen vision om, at flere uddannelser skal ligge i provinsen, og at flere skal tage professionsuddannelser, tager regeringen vist ikke så tungt.

Politikerne ser også på dette område ud til at leve i en parallel virkelighed: ”Der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op,” sagde videnskabsministeren om milliardbesparelserne.

Universiteternes finansiering pr. studerende er faldet med omkring 20 procent over de sidste fem år. Mener videnskabsministeren virkelig, at der er tale om kornfede uddannelser, når universiteterne end ikke kan garantere et ugentligt minimumstimetal på 12 timer? Gymnasiernes rektorer melder, at hvis de skal kunne gennemføre besparelserne, skal der gøres op med klasseloftet på 28 (et loft, som virker ”på papiret” og ikke i virkeligheden, hvor mange gymnasieklasser har mere end 28 elever). I folkeskolen går 27% af folkeskoleeleverne i såkaldte megaklasser, dvs. klasser med mere end 24 elever, og på fem år er der blevet 12% færre lærere, samtidig med at elevtallet bare er faldet 4%.

Regeringen er godt i gang med at føre klassekampen tilbage ind på uddannelserne og genindføre ”den sorte skole”. Eliteuddannelser for eliten, resten må klare sig, som de kan. Efterkrigsopsvinget, hvor uddannelsessektoren blev udbygget, var en historisk undtagelse. Det generelle uddannelsesniveau blev øget, uden at det dog rokkede meget ved den sociale mobilitet, som det ellers var forventet. Men selv det er slut. Kapitalismen kan ikke længere tilbyde en fremtid for den næste generation. Ministerens beskrivelse af uddannelserne som kornfede bringer minder om elev- og studenterbevægelsens gamle kampråb: Vi er ikke burhøns! Elev- og studenterbevægelsen må tage kampen op.

Bragt i Revolution Nr. 13, oktober 2015. 

[Læs også: Hvem er Revolutionære Socialister]

Yderligere information