revolutionære socialisterDer findes ét ord, der får det til at løbe koldt ned af ryggen på den herskende elite, og som de forsøger at miskreditere med al magt og alle midler: Revolution.

Normalt styres samfundet af levebrødspolitikere og embedsfolk. Den herskende klasses lov og orden opretholdes med domstole og politi og den offentlige mening styres og manipuleres gennem uddannelsessystemet og medierne. En lille rig elite ejer størstedelen af økonomien og bestemmer, hvad der skal produceres, hvornår og hvordan - og snupper selvfølgelig overskuddet som betaling. Vi andre er bare tilskuere.

Skæbnen i egne hænder

En revolution er, når masserne - de millioner af mennesker der til daglig ikke interesserer sig for politik – pludselig kastes ind på historiens scene og får chancen for at blive herrer over deres liv og skæbne. På den måde er en revolution den mest demokratiske begivenhed, man kan forestille sig. Fra at være passive tilskuere, fra at være tilbehør til produktionsapparatet og en død vare på - eller udenfor arbejdsmarkedet, bliver de brede masser pludselig virkelige mennesker med værdighed og selvrespekt, aktive i politik. Og på den anden side går milliardærer, bankfolk og spekulanter pludselig fra at være feterede halv-guder til at blive almindelige dødelige. De mister deres privilegerede position. Derfor hader de revolution som pesten.

I modsætning til den borgerlige propaganda er revolutioner ikke kup gennemført af agitatorer. Det er den herskende klasse selv og deres system, der skaber grundlaget for revolution. Hvis det kapitalistiske system leverer, er der intet grundlag for revolution. Hvis masserne kan se frem til en tryg og god fremtid, en morgendag der er bedre end i dag, som på sin side var bedre end i går, så er revolution umulig… Elitens virkelige fjende er deres eget system, som umuliggør dette.

Modsætninger

Det kapitalistiske system er gennemsyret af modsætninger, men to skiller sig ud: 1) modsætningen mellem en produktion der dækker et socialt behov og udfylder en samfundsmæssig funktion, men hvor det er privatpersoner, der ejer produktionsmidlerne og tilegner sig merværdien. 2) Nationalstaterne der på den ene side beskytter landenes kapitalister mod konkurrence udefra, sender hære i krig og lovgiver for kapitalisternes interesser, men på den anden side virker som enorme barrierer på produktionen. De er en forhindring for et økonomisk verdenssystem, der frit udveksler produkter og sammensmelter hele verdens ressourcer til en virkelig global produktion.

Disse to modsætninger har bragt systemet i en tilstand af dræbende stagnation og er i øjeblikket ved at udvikle sig til bristepunktet. Disse modsætninger må ophæves for at bringe samfundet fremad på ny.

Ja, vi ønsker en revolution. Vi ønsker at socialisere produktionsmidlerne og underlægge dem demokratisk kontrol. Vi ønsker at nedbryde nationalstaten og skabe enhed mellem folkeslagene. Vi ønsker en omvæltning fra nødvendighedens rige til frihedens rige. En verden uden mangel og nød, og hvor sundhed, uddannelse, velfærd, kunst og kultur ikke er et privilegium for de få, men en integreret af de brede massers liv. Derfor hedder vores avis Revolution.

 

Yderligere information