I daglig tale tælles Det Radikale Venstre med i ”rød blok”. Det har intet hold i virkeligheden. Det Radikale Venstre blev dannet i 1905 som et split fra Venstre, og har derfor ingen traditioner i arbejderbevægelsen.

De Radikale forsøger ikke at sløre, hvem de repræsenterer i samfundet, og det er ikke arbejderklassen. De er varme fortalere for skattelettelser til de rigeste, i form af en lempelse af topskatten, og de vil under ingen omstændigheder lægge stemmer til tilbagerulning af allerede gennemførte skattelettelser, skulle kravet blive rejst af en kommende arbejderregering.

Derfor stemte partiet for halvering af dagpengeperioden, hvilket rammer særlig hårdt under krisen og den efterfølgende massearbejdsløshed. Derfor forsvarer de fuldt ud regeringens planer om forringe efterlønnen og kræver at det skal være med i et ”rødt” regeringsgrundlag. Derfor er de blevet slyngvenner med De Konservative og vil give dem indflydelse uanset valgresultatet. Hvorfor? Fordi de grundlæggende set forsvarer de samme interesser. Partiets humanistiske fremtoning i værdipolitiske spørgsmål, dækker over en sort højreorienteret økonomisk politisk, som kun overgås af Liberal Alliance.

De Radikale har ingen plads i en regering, som skal være et alternativ til VKO. Helle Thorning og Villy Søvndal kan godt lide, at have de Radikale med til at dække deres højre flanke, når de overtager regeringsmagten. Uden Vestager og co. bliver det sværere for den nye regering at modstå presset fra arbejderklassen og ungdommen, hvis de ikke har undskyldningen om samarbejdet med de Radikale, når de skal gennemføre de massive nedskæringer på kernevelfærden, som de uundgåeligt må gennemføre grundet krisen, og de borgerliges rundhåndede uddeling af pengegaver til danske kapitalister.

Et ægte arbejderflertal er muligt, men kun hvis der kæmpes for det. De Radikale hykleriske politik må afsløres. Hvis de Radikale vil pege på en S+SF mindretalsregering skal det være dem frit for. Men når de ikke vil stemme for en arbejdervenlig politik, så må der udskrives nyvalg. En arbejderregering på et borgerligt program fører ikke til andet end en miskreditering af alle arbejderpartierne.