Toppen af dansk erhvervsliv med Mærsk i spidsen faciliterer Israels igangværende folkemord i Gaza og profitterer fremragende på det med den fulde støtte fra politikerne i Folketinget. Men arbejdere verden over sætter foden ned og nægter at være medskyldige i den etniske udrensning af palæstinenserne.

I efteråret 2024 blev to Mærsk-skibe med militært udstyr, såsom dele til pansrede mandskabsvogne, missiler og artilleri, nægtet adgang til i den spanske havn Algeciras, da den spanske regering siden maj 2024 har haft et forbud mod våbeneksport til Israel.

Straks skrev Caroline Pontoppidan, executive vice president og chief of corporate affairs hos Mærsk, direkte til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen via den krypterede tjeneste Signal og bad ham om et hastemøde, hvilket han bekræftede med en thumbs up-reaktion. Resten af chatbeskeden og den efterfølgende proces med Udenrigsministeriet har de ikke ville dele med pressen, men det faktum, at Mærsk har en direkte forbindelse til landets øverste diplomat viser tydeligt, hvordan de danske politikere og Mærsk er sammen om støtten til Israels folkemord. Det er også et fremragende eksempel på sammensmeltningen mellem de største danske virksomheder og statsmagten, som i sidste ende forsvarer deres interesser.

Men den hjælpende hånd fra Danmarks Udenrigsministerium var utilstrækkelig, og Mærsk blev derfor nødt til at omlægge ruten væk fra Spanien og få omlastet skibene på deres egen terminal i den marrokanske havneby Tanger. Mærsks ledelse var udmærket klar over de marokkanske arbejderes holdning til Israels blodbad og solidaritet med det palæstinensiske folk, og de prøvede derfor at gemme lastens type og endestation for havnearbejderne. 

De bildte havnearbejderne ind, at lasten skulle til Europa, og prøvede at fuske med koden for lastens destination i deres system, men arbejderne fandt alligevel ud af det og blev naturligvis vrede på ledelsen. Mange nægtede tilmed at arbejde med de pågældende skibe.

Protester blev også organiseret foran flere af Mærsks fragtterminaler i Marokko. De marokkanske arbejdere vil ikke være medskyldige i Israels folkemord i Gaza ved at læsse og losse deres skibe, men Mærsks ledelse lader sig ikke stoppe af sådanne moralske kvaler i profittens navn. De svarede igen med trusler om fyringer, hvis man talte højt om den drabelige last og ikke makkede ret.

Arbejderklassens magt kan stoppe blodbadet

Dette er ikke en isoleret hændelse. I april 2025 nægtede havnearbejdere fra den franske fagsammenslutning CGT i den franske havn Fos-sur-Mer at modtage skibet Nexø Mærsk, som var lastet med dele til F-35-kampfly på vej mod Israel. Mærsk satte derfor igen kurs mod Marokko, men her vedtog den marokkanske fagforening for havnearbejdere en resolution, der “opfordrer alle arbejdere, ansatte og ledere i virksomheder, der opererer og er involveret i havnen i Casablanca [og Tanger], til at boykotte skibet Nexø Mærsk,” og “fordømmer på det kraftigste de imperialistiske magters medvirken [til] de drab, sult og tvangsfordrivelser, som de zionistiske besættelsesstyrker begår mod kvinder, børn og ældre i det stolte Palæstina.”

Arbejderne reagerede på appellen, og protester brød ud i Marokko. Igen gjorde Mærsk-ledelsen brug af repression mod deres havnearbejdere, hvor nogle sagde op i protest og andre blev tvunget til at arbejde videre i frygt for at miste deres job. 

Aktionerne er fortsat forskellige steder, og i samme havn Fos-sur-Mer nægtede arbejderne igen den 5. juni at læsse våbendele på vej mod Israel. Hvis disse aktioner skal have en reel effekt, så skal de spredes til den brede fagbevægelse, og de største fagforeninger skal generalisere blokaden af israelske våben på alle organiserede arbejdspladser.

Arbejderklassen kan gøre reel modstand mod de vestlige imperialister, som tjener milliarder på palæstinensernes lidelser. Det er på grund af vores rolle i produktionen – inklusiv transporten af varer – som gør det muligt for os at sætte en stopper for kapitalismens rædsler.

Under kapitalismen er det ikke hensyn overfor menneskeliv men en kølig beregning af profit, der styrer virksomhedernes ageren. I oktober 2024 blev det anslået, at Mærsk havde transporteret våben for 7 milliarder(!) kroner til Israel, og da de er fortsat lige siden, er tallet nu langt højere. Mærsk og resten af den danske kapitalistklasse ved godt, at unge mennesker og arbejderklassen er imod deres medvirken til folkemordet i Gaza, og derfor prøver de at gemme deres medskyldige rolle i Israels folkemord i frygt for arbejderklassens vrede og den effekt, det vil få på klassekampen. 

For lige præcis arbejderklassen har magten til at stoppe den igangværende massakre af det palæstinensiske folk gennem aktioner som dem beskrevet ovenfor. I sig selv endte de kun med at forsinke leverancerne, men de giver et glimt af den magt, som arbejderklassen besidder.