Angrebene på folkeskolen fortsætter

DSC 0387lillelille

Rasmus Jeppesen



4 minutter

I februar vakte professor ved Danmarks Pædagogisk Universitet, Niels Egelund opsigt, ved at udtale sig om at lussinger ”havde en fantastisk effekt” og at man i højere grad skal straffe og disciplinere elever i folkeskolen.

Endnu mere opsigtsvækkende var det måske af undervisningsministeren Christine Antorini (S) bakkede op om øget brug af sanktionsmuligheder. De kæft-trit-og-retning-tanker giver associationer til Den Sorte Skole, og det overrasker da også når uddannelsesverdenens mediedarling, professor Egelund, præsenterede sådanne forældede tankesystemer, og at den ansvarlige socialdemokratiske minister bakker op om det.

Der er ingen tvivl om at folkeskolelærere står i en presset situation i den danske folkeskole. I de fleste klasser er der alt for mange børn til at læreren kan give ordentlig undervisning til den enkelte, og sørge for at der er et støjniveau som både læreren og eleverne kan holde ud. De nedskæringer der har ramt kommunerne de seneste mange år har betydet besparelse og forværret forhold i folkeskolen.

Oven i det er der den nye folkeskolereform som har været et frontaltangreb på både lærernes og pædagogernes forhold (man kan læse om dens konsekvenser for pædagogområdet andet sted i avisen). Da man lockoutede lærerne for snart et år var det for at knække ryggen og selvtilliden på en af de bedst organiserede og stærkeste offentlige faggrupper. Det blev gjort og nu forsætter man så med at svække og underminere deres position.

Lærerne var dog blot de første. Allerede under lockouten begyndte der diskussion blandt andre offentlige faggrupper om hvornår det ville blive deres tur, og som konsekvens har FOA sat strejkekontingentet op. Angrebene på de offentlige ansatte er led i regeringens generelle politik om at ødelægge arbejdsforholdene og sænke lønnen for hele arbejderklassen, så Danmark kan blive mere ”konkurrencedygtig”.

Disciplin og Newspeak

Forudsætningerne for en ”disciplineret” undervisning er stærkt svækket og er blevet det over en længere periode. Derudover er det utopisk at professor Egelund tror at man vil kunne løse problemerne i en klasse ved blot at gøre brug af hårdere afstraffelsesmetoder. Selvom man mere gør brug af sanktioner over eleverne løser det ikke problemet, men flytter eller udsætter det blot.

Sandheden er at man forsøger at løse problemer man selv skaber, ved ikke at give at kommunerne de tilstrækkelige økonomiske midler, med metoder der vil være uduelige til formålet. Den eneste effekt dette kan have er, at man skaber en atmosfære af frygt og trods i klasserummet hos eleverne.

De seneste år har man i folkeskolen haft en såkaldt ”inklusions”-politik. Det er ren Newspeak og dækker i bund og grund blot over nedskæringer, hvor man ”inkludere” socialt svage elever i de normale klasser, for så at nedlægge specialklasserne og dermed spare på lærertimerne.

Rul reformen tilbage og giv midler til folkeskolen

Det er lysende klart at når man putter børn med specielle behov over i en klasse, hvor der i forvejen er alt for mange børn, så hjælper det på ingen måde på læringsmiljøet i klassen. Inklusionsideen i sig selv er nødvendigvis ikke dårlig, men når den bliver indført uden de fornødne lærertimer følger med, betyder det blot endnu en forringelse af folkeskolen.

Professor Egelunds udtalelser tyder på at det ikke kun er lærernes forhold man vil rulle tilbage, men også de ideologiske piller som folkeskolen står på. Ud med hippiernes reformpædagogik og ind igen med Lektor Blomme lærertyper.

Det er derfor også positivt at både Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og forældreforeningen Skole og Forældre alle har afvist sådanne reaktionære tanker. De første krav der burde blive rejst, af alle disse organisationer, er at hele skolereformen burde rulles tilbage. Lige meget hvilke gode intentioner og tanker reformen kunne være et udtryk for må det klart siges at det ikke har betydet andet end angreb og forringelser.

Derudover må der med det samme tilføjes massive beløb til folkeskolen, ligesom mange andre forpinte velfærdsområder. Det er hul i hovedet at vi på den ene side har så mange arbejdsløse og på den anden side mangler så mange ekstra lærere i folkeskolen. Samtidig er der masser af skoler, der skal renoveres, der har brug for nyt undervisningsmateriale osv. Det må være de to vigtigste umiddelbare tiltag for at forbedre folkeskole for lærere og elever.