Andrew Tates reaktionære budskaber er en hudløs ærlig pejling af den herskende klasses rådne mentalitet. Billede: Wikipedia Commons
»Hvis vi gerne vil opretholde en vis befolkningsudvikling, så er det sådan, at hvis en kvinde er blevet gravid, går der ni måneder, før hun kan blive gravid igen. Når en mand lige har gjort en kvinde gravid, så kan han gøre en kvinde gravid igen kort tid efter.«
Denne udtalelse, imod regeringens forslag om udvidelse af tvungen værnepligt til kvinder, kom fra Mads Strange, en af Liberal Alliances kandidater til Europaparlamentsvalget, i et interview på Radio24syv. Hans sexistiske udtalelse er den logiske konklusion på det argument, som Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh fremførte imod regeringens forslag.
Vanopslaghs argument var, at i tilfælde af krig: “vil [vi] selvfølgelig sende mændene. Fordi det er det mest civiliseret at gøre som samfund. Vi vil som samfund i øvrigt heller ikke kunne holde til at miste en stor andel af kvinder af en generation ift. fødselsraterne.”
Da Vanopslagh i 2014 var formand for Liberal Alliance Ungdom, gjorde han sig desuden bemærket med et debatindlæg, der påstod at kvinder ligefrem ønsker at blive domineret af mænd, og at de er underrepræsenterede i topposter grundet en biologisk hang til omsorgsarbejde.
Samme reaktionære kvindesyn hører man i endnu mere rå form fra folk som ærke-sexisten Andrew Tate. Vanopslagh er, om end en udvandet version af Tate, udtryk for samme kvindehadske fænomen som er i fremgang verden over. De sidste år er der opstået en decideret kvindehadsk kultur blandt et lag af især unge mænd. De skjuler på ingen måde deres had til kvinder, men praler ligefrem af at se sig selv som kvinder overlegne.
Folk som Andrew Tate har på kort tid opnået stor berømmelse og tilslutning på baggrund af reaktionære budskaber, der på fejlagtig vis giver kvinder kamp for frigørelse, skylden for unge mænds problemer. Den popularitet, som demagoger som Tate har oplevet, giver næring og selvtillid til folk som Alex Vanopslagh og Mads Strange til at stå åbent frem med deres kvindefjendske holdninger.
Denne polarisering til højre, som udtrykker sig i kvindehad og sexisme, har dog også en kraftfuld modpol i form af bevægelser for kvinders forhold. Over hele verden er der de seneste år opstået massebevægelser i opposition til sexisme og undertrykkelse. Blandt et stort lag af unge kvinder og mænd er der et ønske om at gøre op med diskrimination og kønsbaseret ulighed. Det er fx kun 2 procent af unge danske kvinder, der mener at ligestillingen er gået for langt.
I den ene ende af spektret ser vi protester og massebevægelser af arbejdere og unge til kamp for kvinders rettigheder. I den anden ende af spektret skaber kapitalismens krise grobund for kvindehad og sexisme, der som en epidemi spreder sig på tværs af hele verden.
Opblomstring af kvindehad
Opblomstringen af ærke-reaktionær sexisme er stærkt forbundet med højrefløjen, og er blevet mere højrøstet over de seneste år. Udviklingen er personificeret i populariteten af influenceren Andrew Tate, som i 2022 var den mest søgte mand på Google. Tate blev berømt på sociale medier som TikTok, hvor han gennem sine videoer fremsætter sine reaktionære holdninger og budskaber: at kvinders eneste rolle i samfundet er at give mænd sexuelle ydelser og opfostre børn.
Den anden side af Tates budskab er, at mænd bør have en dominerende rolle i samfundet; at moderne “woke” ideer forhindrer mænd fra at udleve deres retmæssige rolle, og at mænd, hvis nødvendigt, bør bruge vold for at sikre at deres “ret”.
I en af sine videoer påstår Tate fx, at han ville angribe en kvinde, hvis hun anklagede ham for at være utro: “Så er det frem med macheten, op i ansigtet på hende og tag fat om halsen på hende. Hold kæft, kælling.”
Med sine kvindehadske budskaber legitimerer Tate de overgreb, som kvinder verden over hver dag udsættes for på skoler, arbejdspladser og sociale medier. Andrew Tates reaktionære budskaber er en hudløs ærlig pejling af den herskende klasses rådne mentalitet. Han opfordrer ligefrem til at intensivere sexchikane og angreb på kvinder!
Men de forskruede ideer, som Tate udspyr, har ikke sit ophav i hans hoved alene. De er derimod en brutal refleksion af den herskende klasses holdninger og arven fra årtusinders kvindeundertrykkelse.
Kapitalisme og sexisme
Alex Vanopslagh er, om end en udvandet version af Tate, udtryk for samme kvindehadske fænomen som er i fremgang verden over. Billede: Wikipedia Commons
Efter Mads Stranges interview til Radio24syv har “respektable” politikere fra etablissementet taget moralsk afstand fra hans sexistiske udtalelser. Stine Bosse, der har besiddet en lang række bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv og i dag er politiker for Moderaterne, reagerede med kommentaren: “Det er primitivt at tænke på den måde. Jeg synes, det han siger, reducerer både mænd og kvinder. At mænd er dyr, og at kvinder er fødemaskiner.” Samme toner kunne man høre fra den konservative politiker Birgitte Bergman.
At det “pæne” politiske etablissement tager afstand fra åbenlyst sexistiske udtalelser, er et kynisk forsøg på at tappe ind i den dominerende tidsånd. De sidste års genopblusning af kampen mod kvindeundertrykkelse og sexisme har på hyklerisk vis fået en stor del af etablissementet til at omfavne ligestillingsdagsordenen, i forsøget på at pinkwashe deres politik og fremme deres egne snævre politiske interesser.
Hvis etablissementets politikere faktisk bekymrede sig om kvinders forhold, hvorfor har de så ikke gjort noget for at forbedre dem? Partier som Det Konservative Folkeparti har eksisteret i 113 år, og har tilmed utallige gange haft regeringsmagten. De har altså ha! rigeligt med tid og mulighed for at gøre op med kvindeundertrykkelse og sexisme.
Det vil være en fatal fejl at sætte sin lid til, at etablissementet pludselig vil føre en kamp for kvinders frigørelse. Det er netop klassesamfundet og det kapitalistiske system, som etablissementets “pæne” politikere forsvarer, der opretholder undertrykkelsen i alle sine former. Kapitalisterne har decideret behov for at splitte arbejderklassen på køn, religion osv.
Som Marx og Engels forklarede, så er de dominerende ideer i et samfund den herskende klasses ideer, og den herskendes klasses kvindesyn bunder i tusindvis af års klassesamfund. I årtusinder har kvinder været undertrykte andenrangsborgere, hvilket har fremavlet en sexistisk kultur, der objektiviserer kvinder. De reaktionære holdninger, som kommer fra folk som Mads Strange, Alex Vanopslagh og Andrew Tate, er blot det ærlige udtryk for borgerskabets reelle kvindesyn.
Alex Vanopslaghs argument, om at kvinder skal undtages fra særlige erhverv grundet deres reproduktive evner, afslører det konservative kvindesyn, der dominerer i toppen af samfundet, hvor kvinders primære rolle de facto reduceres til baby-fødende produktionsmaskiner.
Den herskende klasses misogyni siver ned igennem resten af samfundet og resulterer i sexchikane og uønsket seksuel opmærksomhed mod kvinder på daglig basis. For nylig berettede en undersøgelse om, at hele syv ud af to kvinder inden for det seneste år har oplevet seksuel chikane, og at 27 procent af kvinder inden for det seneste år har oplevet “alvorlige hændelser som seksuel tvang eller trusler”.
I 2014 udgav EU en rapport, som redegjorde for omfanget af kønsbaseret vold, partnervold og sexchikane i Europa. Ifølge rapporten havde 40 procent af danske kvinder været udsat for vold af en ‘ikke-partner’, hvilket gav Danmark en overlegen førsteplads i den dystre statistik.
Disse undersøgelser viser dog kun toppen af isbjerget. Under kapitalismen oplever kvinder på daglig basis at blive nedstirret og objektiviseret; at frygte for at gå alene på gaden efter mørkets frembrud; eller at blive nedværdiget med sexistiske beskeder på sociale medier. Den kultur som hersker under kapitalismen skaber en kvælende følelse hos kvinder af at være andenrangsborgere, hvilket netop er sådan toppen af samfundet anser dem.
Medierne og etablissementet fordømmer fra tid til anden de mest grove eksempler på sexisme, men faktum er, at disse ideer, der nedværdiger kvinder til rent og skær sexobjekter, er dybt forankret i klassesamfundet og kapitalismen.
Et system uden fremtid skaber håbløshed og fortvivlelse
Det kriseramte kapitalistiske system skaber en ekstrem følelse af usikkerhed, håbløshed, depression og angst hos især unge, fordi de ikke kan se frem til en positiv fremtid inden for rammerne af det bestående system. Derudover har kapitalismens individualisering skabt en udbredt følelse af ensomhed og isolation, samtidig med at mange af de fællesskaber, som tidligere eksisterede omkring ens fagforening, parti, nabolag eller lignende, er forsvundet.
Folk som Andrew Tate appellerer til den reelle følelse af ekstrem håbløshed og fortvivlelse, som mange unge mænd føler. Men i stedet for at bebrejde det kapitalistiske system, som smadrer arbejdere og unges leveforhold, så skyder han fejlagtigt skylden på kvinder.
Tates budskab, om at vejen til magt og succes går gennem at forlange sex fra kvinder og forsøge at tjene så mange penge som muligt, kanaliserer unge mænds vrede i en ekstremt reaktionær retning, og er en hudløs ærlig spejling af den herskende klasses rådne mentalitet.
Som revolutionære ved vi, at den magtesløshed og håbløshed, der præger unge mænds tilværelse, ikke skyldes, at kvinder forlanger en ende på sexisme og undertrykkelse, men at den derimod skyldes klassamfundets brutalitet og kapitalismens krise. Folk som Andrew Tate tjener direkte borgerskabets interesser, ved at hjælpe med splitte arbejderklassen på køn, ved at forsøge at rette én del af klassens vrede mod den anden.
Holdninger som kvindehad oppiskes og fostres af den herskende klasse og dens repræsentanter, for at retfærdiggøre samfundets ulighed og for at splittelse arbejderklassen. Sexisme – sammen med racisme, homofobi og andre reaktionære ideer – er særdeles nyttige redskaber for den herskende klasse, fordi de fordrejer den måde, vi forholder os til hinanden på, splitter os, og tilslører samfundets klasseskel.
Vi bliver fortalt, at den virkelige opdeling i samfundet ikke er mellem arbejdere og kapitalister, men mellem mænd og kvinder, sorte og hvide, og så videre. Disse ideer er ikke nye, de er blevet brugt i forskellige former i hundredvis af år, ikke fordi de er korrekte, men fordi den herskende klasse bruger fordomme og intolerance til at retfærdiggøre den undertrykkelse, der er indbygget i klassesamfundet.
Revolutionær klassekamp
Det nuværende system fostrer håbløshed, pessimisme og kvindehad, og er ude af stand til at tilbyde en værdig fremtid for flertallet af verdens befolkning. Som resultat af den krise, som samfundet befinder sig i, ser vi en kraftig polarisering til både højre og venstre.
Mange radikaliseres til venstre, mens nogle skubbes over i armene på kvindehadske demagoger som Andrew Tate, eller hans udvandede danske udgave Alex Vanopslagh, som begge forsøger at præsentere sig som en “anti-establishment” alternativ.
Hvad der er brug for, er nogen, som klart og tydeligt fremfører muligheden for en anden verden fri for kapitalismens elendighed, håbløshed og isolation. Kun på baggrund af en fælles kamp, hvor mænd og kvinder kæmper side om side for deres fælles klasseinteresser med klare socialistiske krav, kan vi slippe fri fra kapitalismens pessimisme og modløshed og, for første gang, blive herrer over vores egen skæbne.
Som kommunister er det vores opgave at fremføre perspektivet om forenet klassekamp. Kun ved at føre klassekampen til ende og lægge det nuværende syge system i graven gennem en revolution, kan vi rense samfundet for kvindehad og alle andre former for reaktionær kultur. Kun ved at fremføre en positiv udvej fra kapitalismens håbløshed kan vi bekæmpe den kvindehadske gift, som udspyes af Alex Vanopslagh og Andrew Tate.
