Besættelse og klassekamp: Oprøret - 23. marts 1943 til 6. oktober 1943
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Del fire ud af syv i serien 'Besættelse og klasskamp'.
I eftertiden er sabotagen blevet fremhævet som mere eller mindre den eneste modstand der blev givet til den tyske besættelsesmagt. Hundredevis af radikaliserede og modige unge blev dræbt i sabotageaktioner med lille militær effekt. Virkeligheden er, at det var den danske arbejderklasse som på egen hånd, gennem masseopstand, generalstrejker og revolutionære bevægelser, tvang samarbejdsregeringen fra magten og satte besættelsesmagten under pres.
Gå til: del 1 | del 2 | del 3 | del 5 | del 6 | del 7
Besættelse og klassekamp: Kommunisterne - Socialdemokratiets fjende nummer ét
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Del tre ud af syv i serien 'Besættelse og klassekamp'. Her om perioden 22. juni 1941 til 23. marts 1943.
Da Nazityskland angreb sovjetunionen fik det vidtrækkende konsekvenser for krigen og ikke mindst for klassekampen i Danmark. De danske kommunister blev forbudt og der blev igangsat en klapjagt hvor det danske politi, Gestapo og Socialdemokratiet konkurrerede om hvem der kunne sende flest i KZ-lejr. DKP gik under jorden og igangsatte modstandskampen, men de fandt sig snart sammen med nogle usædvanlige alliancepartnere…
Gå til: del 1 | del 2 | del 4 | del 5 | del 6 | del 7
Overgrebene i Køln og behovet for klasseenhed
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Der er kommet langt over 500 anmeldelser til politiet i Køln om overgreb og forulempelser nytårsnat. Præcis hvad der skete, er stadig uklart. Om vi nogensinde får et klart billede af begivenhederne, er yderst usandsynligt, da fortællingen om nytårsnat i Køln allerede er blevet en del af højrefløjens racistiske propaganda.
Udtalelse: Folkeskoleeleverne viser vejen
- Detaljer
- Skrevet af Revolutionære Socialister
Den nye folkeskolereform har betydet væsentligt ringere forhold for folkeskoleeleverne og lærerne. Ulideligt lange skoledage og dårligt forberedt undervisning.
Danske SkoleElever (DSE) har spillet en overordentlig reaktionær rolle og har bakket fuldt op om den tidligere regerings elendige reform, imens al kritik fra elverne er blevet holdt nede.
Derfor er det så meget desto mere vigtigt, at elever i initiativet ”En stor mellemfinger til den nye skolereform” selv har arrangeret protester, med deltagelse fra tusinder af elever, i opposition til hvad der skulle være elevernes ”egen” organisation DSE.
Besættelse og klassekamp: Forræderiet - 9. april 1940 til 22. juni 1941
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Anden del af syv i serien 'Besættelse og klassekamp': Besættelsen af Danmark den 9. april blev anledning til en kraftig offensiv fra landets arbejdsgivere imod den danske arbejderklasse. Socialdemokratiet med Stauning i spidsen støttede op om systemet og tvang arbejdsløse til Tyskland for at arbejde for tysk industri. Dele af borgerskabet legede med tanken om statskup og de danske nazister troede, at deres magtovertagelse var nær. Men arbejderklassen havde andre planer.
Gå til del 1 | del 3 | del 4 | del 5 | del 6 | del 7
Folkeskoleaktivist: vores kamp er del af noget større
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Interview: "Personligt tror jeg ikke det kommer til at fungere i det her system. Det er svært at se forskel på politikerne. De er alle sammen enige om, at politiet skal have flere penge, og kontanthjælpen skal sættes ned. Det ”demokrati” vi har nu, virker ikke – det er noget helt andet, der skal til. Lige meget hvad folk stemmer, bliver bomberne ved med at falde, de rige bliver rigere og de fattige fattigere – det er ikke noget man kan ændre ved at stemme. Lige meget hvad man stemmer, også selvom det er blankt, så sker der ikke noget, så længe vi har den her stat. Man må gøre noget.”
Besættelse og klassekamp: En brik i stormagternes spil 1. september 1939 til 9. april 1940
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
I denne første og indledende del af en kronologisk serie i syv dele om Danmarks besættelse, og den stort set ufortalte historie om den samtidige klassekamp, undersøger Kalle Kühlmann baggrunden for besættelsen, og hvorfor det kom til at ske som det gjorde. Kun ved at forstå den internationale baggrund, er det muligt at forstå forløbet af Nazi-Tysklands besættelse af Danmark den 9. april.
Gå til del 2 | del 3 | del 4 | del 5 | del 6 | del 7
Nedskæringer på Gymnasier: Bekæmp regeringens reaktionære klassepolitik
- Detaljer
- Skrevet af Anders Krog, Gymnasielærer
Tidligere var det politisk konsensus at stræbe efter, at langt de fleste skulle have en ungdomsuddannelse. Et af de mål, som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, i 2010, ønskede, at man skulle vurdere hende på, var, at hun ville kæmpe for, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en ungdomsuddannelse. Ligeledes var det et mål at få så mange klædt i studenterhuer som muligt. Uddannelse var drivkraften for, at Danmark skulle kunne klare sig i den internationale konkurrence, sagde man. Siden krisen har dette dog ændret sig markant.
Grænsekontrol og teltlejre – Et sygt system behøver syndebukke
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Nytår: springende champagnepropper og fejring af det nye års komme med dets løfter og forhåbninger. Men der er ikke meget håb og optimisme at spore i de danske medier. At året startede med, at der for første gang i mere end 60 år blev indført ID-kontrol på den dansk-svenske grænse, er overmåde betegnende for situationen. I skrivende stund indlogeres flygtninge i teltlejre i snevejret, ikke fordi der mangler pladser på asylcentrene, men fordi politikerne synes, det er et rigtigt signal. Et signal til de mænd, kvinder og børn, der risikerer deres liv på flugt fra krige og problemer, som de danske politikere har medvirket til at skabe. Regeringen fortsætter ufortrødent og afviser enhver kritik af deres umenneskelige asylstramninger senest fra FN’s flygtningehøjkommissariat (UNHCR) om, at regeringens politik ”udsætter flygtninge i nød for livsfare”.
