Israels bombning af Beirut den 8. april var “de blodigste ti minutter i årtier”, ifølge The Guardian.

Samme dag, som den pakistanske premierminister Shehbaz Sharif udråbte våbenhvile “på alle fronter”, gennemførte det zionistiske regime det mest dødbringende massedrab i Libanon siden borgerkrigen i 1975–90.

Massemord

Israel dræbte mere end 300 og sårede mindst 1.165 i en hensynsløs bombning af tætbefolkede kvarterer i Libanons hovedstad. Dødstallet stiger fortsat, mens læger og redningsfolk arbejder på at trække lig ud af murbrokkerne.

Luftangrebet overvældede byens sundhedssystem. En akutlæge beskrev, hvordan strømme af lemlæstede, forældreløse børn væltede ind gennem en overfyldt akutmodtagelse: “Den yngste var 11 måneder gammel. Jeg var nødt til at operere ham bare for at lette trykket i hovedet.”

Det israelske regime, støttet af amerikansk imperialisme, retfærdiggjorde angrebet med påstanden om, at de “sigtede mod Hizbollah.” Et offer for bombningen fortalte The Guardian: “Der er ingen Hizbollah her. Israelerne er bare glade, når de bomber folk. Det handler ikke om Hizbollah.”

Ligesom i Gaza og Iran er den zionistiske bombekampagne ikke rettet mod “militære mål”. Den er designet til at terrorisere befolkningen og ødelægge den infrastruktur, der opretholder en vis grad af civiliseret tilværelse.

Erobring af land

Bombningen af Beirut er blot Israels seneste grusomhed. Efter tre års folkemord med mere end 75.000 døde og næsten 200.000 sårede er Gaza nu et levende helvede – et fængsel fyldt med murbrokker for over to millioner mennesker, muliggjort af amerikanske bomber og dollars.

Tre dage inde i USA’s og Israels krig mod Iran iværksatte Israel en landinvasion af Libanon. Angrebet fordrev 1,2 millioner mennesker – 20 procent af Libanons befolkning. Zionisterne ser krigen som en mulighed for at gennemføre en landerobring i Sydlibanon, et område de havde besat i 18 år, indtil de blev smidt ud af den libanesiske modstandsbevægelse i 2000.

Sidste måned sagde den højreekstremistiske finansminister Bezalel Smotrich, at Israel er nødt til at besætte libanesisk territorium op til Litani-floden. Forsvarsminister Israel Katz gentog hans synspunkt.

Det ville betyde, at man tilraner sig omkring 1.200 kvadratkilometer, groft sagt 10 procent af Libanons nationale territorium. Som en markant fortaler for et “Stor-Israel” opfordrer Smotrich i realiteten til endnu en USA-sponsoreret Nakba, denne gang i Sydlibanon.

Andre zionister er mere forsigtige med ikke at sige det ligeud. I en artikel offentliggjort af Washington Institute for Near East Policy, en pro-israelsk tænketank, advarer IDF-reservebrigadegeneral Assaf Orion mod at “blæse liv i ‘Stor-Israel’-fortællingen.” Han foreslår at dække over den skamløse landbeslaglæggelse med undskyldningen om at “afvæbne Hizbollah” og “etablere en sikkerhedszone omkring Israel.”

‘Gaza-modellen’

Orion fortsætter med at redegøre for IDF-ledelsens strategi for indtrængningen. Den er rystende:

“Etableringen af sikkerhedszonen vil angiveligt medføre omfattende ødelæggelse i den stribe af libanesiske landsbyer, der ligger tættest på grænsen, bortset fra de kristne samfund (druze-landsbyer vil sandsynligvis også blive skånet). IDF præciserede, at disse landsbyer ikke vil blive fuldstændig ødelagt, kun den terrorinfrastruktur, der opdages der, da målet er at forhindre Hizbollah eller andre aktører i at bruge landsbyerne til angreb over grænsen. Men i betragtning af forskellige israelske udtalelser og den Gaza-model, der inspirerede operationen i Libanon, vil opfyldelsen af dette mål sandsynligvis i nogle tilfælde føre til resultater som ‘scorched earth’.”

Den “Gaza-model”, som Orion så nonchalant henviser til, refererer til den vilkårlige bombning og folkemord på en hel befolkning. I tilfælde af at dette ikke var klart, understreger Orion: “Israel … vil massivt jævne bygninger [i Sydlibanon] med jorden for at forhindre Hizbollah i endnu en gang at bruge grænseinfrastrukturen til terrorformål. Det indebærer også at forhindre enkeltpersoner i at vende tilbage til eller genopbygge disse landsbyer. I det mindste indtil der er indgået alternative aftaler med den libanesiske regering.”

IDF har spillet en afgørende rolle i at støtte den højreekstremistiske bosætterbevægelse i de besatte palæstinensiske områder og på Golanhøjderne. At sige, at folk vil blive forhindret i at vende tilbage til Sydlibanon, indtil der er indgået ”alternative aftaler”, er et kynisk dække for en operation, der vil bane vejen for den fanatiske, folkemorderiske bosætterbevægelse til at fuldføre arbejdet med at fordrive den sydlibanesiske befolkning.

USA og dets israelske marionetregime er de største terrorister i Mellemøsten. Deres krigsforbrydelser er utallige, og deres ambitioner er folkemorderiske. Et totalt og knusende nederlag for disse reaktionære ville blive fejret af arbejdere over hele verden.

Derfor står kommunisterne fuldt ud på siden af befolkningerne i Libanon, Palæstina, Iran og hele Mellemøsten i deres kamp mod den amerikanske og israelske imperialisme.

Ned med amerikansk og israelsk imperialisme!

USA ud af Mellemøsten!