Valgkampen er i fuld gang. Politikerne fremsætter det ene nye udspil efter det andet i en hast, så man knap nok kan følge med. Alle deres udspil skal angiveligt gøre livet bedre for almindelige danskere. Den samme sang hørte vi sidste år, i forbindelse med kommunalvalget, hvor regeringspartierne lancerede adskillige tiltag. Men hvad er der sket sidenhen?

Sidste år slyngede regeringen om sig med løfter: Afgiften på kaffe, slik og chokolade samt moms på bøger skulle væk. Det samme gjaldt fradraget på fitnessabonnementer og musikundervisning, og det offentlige skulle hjælpe med at dække en tur til tandlægen for kontanthjælpsmodtagere. Dertil skulle det også gøres billigere at få sine børn passet i landets daginstitutioner. 

Langt de fleste var nok af den opfattelse, at regeringen allerede havde vedtaget ovenstående tiltag, men nu viser det sig, at hver og et af disse forslag er smidt direkte i makulatoren.

I alt 49 lovforslag, heriblandt ovenstående, er automatisk fjernet, fordi Grundloven sletter lovforslag, der ikke er blevet stemt om inden udskrivelsen af valg. Men den virkelige årsag til, at tiltagene aldrig blev til virkelighed, er ikke en lovmæssig teknikalitet.

Regeringen havde intet besvær med at hastebehandle fødevarechecken, så den blev vedtaget på selve dagen, hvor der blev udskrevet valg. Når det gjaldt om at gennemføre et tiltag, som regeringen håbede ville give dem et forspring i valgkampen, kunne de altså pludselig finde tid til at vedtage deres politik. 

Konklusionen er klar: vi kan ikke stole på, hvad politikerne lover.

Lad dem spise slik

Regeringens nu skrottede forslag blev lovet i efteråret i optakten til kommunalvalget. Timingen var derfor ikke tilfældig. Med udsigt til et katastrofalt valgresultat forsøgte regeringspartierne at give indtrykket af, at de med deres forslag tog hånd om de stigende leveomkostninger.

Revolution skrev på daværende tidspunkt, at afgiftsnedsættelsen på slik, chokolade og kaffe var krummer i forhold til de høje fødevarepriser, som siden 2020 er steget med over 30%. Prisen på de mest basale produkter som oksekød, mælk og grøntsager er steget med mindst 40%. På nærmest hånende vis ville regeringen nu give arbejderklassen lov at spise slik, nu hvor de ikke havde råd til rigtig mad.

Især Socialdemokratiets ledelse så sig nødsaget til bare at gøre et eller andet for at fremstå som om de bekymrede sig om arbejderklassens pressede leveforhold. Deres spidskandidat til kommunalvalget i København, Pernille Rosenkrantz-Theill, lovede eksempelvis gratis daginstitutioner i hovedstaden, hvis hun blev overborgmester.

Alt dette var imidlertid spil for galleriet. Efter det katastrofale nederlag til Socialdemokratiet i København forlod Rosenkrantz-Theill dansk politik, og lige så hurtigt droppede Socialdemokratiet idéen om gratis dagsinstitutioner. Det samme gjorde de med løfterne om at fjerne moms og afgifter. Men det er ikke kun løftet om lavere priser på slik og chokolade, som politikerne ikke har indfriet.

Det samme har de gjort med den økonomiske erstatning, som regeringen lovede tusindvis af grønlandske kvinder, der havde været udsat for de danske myndigheders spiral-kampagne. Erstatningen til ofrene for et af dansk kolonialismes mest ækle overgreb “nåede” regeringen ikke at vedtage. De tusindvis af grønlandske kvinder må derfor nøjes med den undskyldning, som i september kom fra Mette Frederiksen!

Ingen tillid til Christiansborg

Alle de brudte løfter udstiller på klareste vis, at politikerne ikke har den fjerneste intention om at gøre livet bedre for det store flertal. De er ligeglade med, hvor stort et pres de høje leveomkostninger ligger på unge, arbejdere og fattiges liv. Og de er ligeglade med at kompensere for de overgreb, den danske stat udsatte grønlandske kvinder for. 

Det samme gælder den politik, de lover i valgkampen lige nu. Hvordan skal vi kunne tro på, at nogle af partierne vil forbedre vores liv, når de løber fra deres løfter ved første lejlighed?

Arbejdere og unge kan ikke have nogen tillid til Christiansborg. Politikerne er kun interesserede i at forsvare den i forvejen stinkende rige elite i Danmark, som de selv er en del af. Så længe de sidder på magten, vil de forsøge at spise os af med tomme løfter og valgflæsk.