I en tid med nye krige, ustabilitet på verdensmarkedet og Folketingsvalg, samledes hundredvis af unge og arbejdere i søndags til Kommunistisk 8. marts i hele landet. For første gang afholdt RKP arrangementer i både København, Århus, Odense og Aalborg.

I København var over 250 samlet til kommunistisk 8. marts i en fyldt sal på AFUK, og begivenheden var uden tvivl et af de absolut største og synligste arrangementer i hovedstaden. I Århus var over 85 samlet til et brag af en kampdag i Folkehuset på Trøjborg, og begge steder var det de største 8. marts arrangementer, som vores parti nogensinde har holdt. I Odense og Aalborg afholdt vi for første gang i partiets historie 8. marts arrangementer, hvilket ikke bare er en kæmpe bedrift for kammeraterne i de to byer, men også en stor milepæl for hele RKP.

Over halvdelen af deltagerne til arrangementerne var ikke medlemmer af partiet, men netop folk, der havde set plakaterne for arrangementerne, fulgt med på sociale medier eller mødt RKP til demonstrationer og avissalg – og var nysgerrige og ivrige efter at få et helt andet perspektiv på kvindekampen og verden, end dét man ellers får fra medierne og politikerne.

Noget helt andet end elitens 8. marts

8. marts har i lang tid været domineret af elitens rent og skært symbolske arrangementer. Her lader topchefer, mediechefer, fagforeningsbosser og politikere lige fra Peter Hummelgaard til Jan E. Jørgensen som om, de bekymrer sig om kvinders forhold, mens de resten af tiden skærer ned, presser leveforholdene og støtter imperialistiske krige, der alt sammen smadrer grundlaget for kvinders frigørelse. 

Vi bliver ofte fortalt, at unge rykker mod højrefløjspartier som LA og DF, og ser til deres kvindefjendske og racistiske ideer. Men ingen medier taler om den langt større radikalisering mod venstrefløjen og revolutionære ideer, der finder sted blandt unge. Kommunistisk 8. marts-arrangementerne var, i form af radikale politiske diskussioner og de mange deltagere, et håndgribeligt billede på, hvilken process, der i virkeligheden er i gang i samfundet: Flere og flere unge ser direkte igennem elitens hykleri og er dybt frustrerede over, at alt bare bliver værre og værre; de er ved at drage revolutionære konklusioner og venter bare på, at nogle sætter ord på den frustration og de tanker, som de troede, de gik alene rundt med. 

Mens alle politikerne fokuserer stift på folketingsvalget, som om intet andet eksisterer, stod det klart til kommunistisk 8. marts, at kvindekampen på ingen måde foregår i et vakuum, og vi ikke kan ignorerer en verden, der er gennemsyret af krig, ustabilitet og lidelse. Som Maya Andersen forklarede, da hun introducerede arrangementet i København, så har en klar forståelse af verdenssituationen og kampen mod krig og imperialisme altid været en central del af den kommunistiske kvindekamp.

På grund af USA og Israels krig mod Iran, der begyndte den 28. februar, blev programmet ændret i sidste øjeblik, til at handle om krigen, de virkelige bagvedliggende interesser, og dens massive indvirkninger på verdensøkonomien og arbejdere og unges bevidsthed. Som Marie Frederiksen forklarede, så har USA, Danmark og vestlig imperialisme med deres utallige krige i Mellemøsten gang på gang smadret kvinders forhold og efterladt hele lande i kaos. Når de danske politikere forsøger at retfærdiggøre USA’s angreb på Iran som en del af det iranske folks kamp for demokrati og kvinderettigheder, mens USA og Israel samtidig bomber pigeskoler og sætter Teheran i flammer, bliver deres hykleri udstillet i tusindvis af menneskers øjne. 

Det bliver kun mere og mere tydeligt, at der er brug for et parti, der konsekvent udstiller alle partiernes støtte til imperialistiske krige og oprustning. Et parti som ikke drømmer om at komme i regering med Mette Frederiksen og tage del i arbejdet med at administrere kapitalismen, men som i stedet kæmper for at vælte det kapitalistiske system, som har vold, lidelse og undertrykkelser indbygget i sit DNA.

Nødvendigheden af et revolutionært parti

Arbejderkvindernes Internationale Kampdag blev ikke stiftet for, at folk kunne dukke op til et fancy arrangement og passivt lytte til nogle “eksperter”, men med formålet om at bruge kampdagen til aktivt at organisere unge og arbejdere i kampen mod kapitalismen – det var også denne motivation, der gennemsyrede alle RKP’s 8. marts arrangementer.

Til alle arrangementerne summede lokalerne af en elektrisk stemning og livlige samtaler, der fortsatte langt ud på aftenen, flere timer efter de officielle programmer var slut. I hele landet var begivenhederne præget af dybe politiske diskussioner om alt fra kvindekamp, filosofi, kommunisme og især krigen og situationen i Mellemøsten. Flere af dem, der ikke var medlemmer, beskrev begejstringen for, at her var der langt om længe nogen, der kunne forklare den ellers kaotiske verdenssituation, og hvordan vi ændrer samfundet grundlæggende. Interessen for de marxistiske ideer blev også afspejlet i boderne, hvor folk var ivrige efter at få marxistisk litteratur med sig hjem. Der blev i alt solgt bøger og politiske materialer for 7.295 kroner i alt, der oversteg salget fra sidste år med 20%. 

År efter år bliver det tydeligere, at kommunisme og kampen for en bedre verden ikke hører fortiden til, men tværtimod er mere relevant end nogensinde. Flere og flere konkluderer, at samfundets problemer ikke kan løses inden for kapitalismens rammer, og at der er behov for en revolution. Kommunistisk 8. marts var et kæmpe skridt i at sprede de kommunistiske ideer og bygge det revolutionære parti, som verdenssituationen desperat skriger på.

Som Marie Frederiksen forklarede i slutningen af sin tale, så har vi allerede set, hvordan kapitalismens krise presser arbejdere og unge til at kæmpe tilbage mod systemet, med Gen Z-revolutionerne og generalstrejker i Minnesota og Italien; Krigen mod Iran og de økonomiske konsekvenser der følger, vil kun komme til at gøde jorden yderligere for klassekamp og revolution – også herhjemme. 

Det afgørende lige nu er derfor ikke, hvad man stemmer på, men om man vælger at organisere sig i kampen mod systemet, så vi kan bygge det parti, der er nødvendigt for at revolutionen lykkes. Kommunistisk 8. marts gjorde om noget klart, at betingelserne for at bygge dét parti, aldrig har været bedre.