Den 20. juni 2024 sendte Københavns Kommune et brev til alle kommunalt støttede foreninger og tilskudsmodtagere, om at de ikke må udlåne lokaler til arrangementer, som ytrer sig om udenrigspolitiske forhold eller flager med en anden nations flag. Disse regler gælder dog kun for Palæstina og ikke Ukraine, skriver Københavns Kommune åbent og direkte i det fire siders lange brev med overskriften “Rammer for benyttelse af kommunale lokaler og modtagelse af tilskud.” 

Foreninger eller aktører, der for eksempel ønsker at holde et møde om konflikten i Mellemøsten, et filmarrangement om Palæstina eller en madklub til støtte for Palæstina, er dermed afskåret fra at bruge kommunens lokaler. Kunstnere, som udtrykker opbakning til palæstinensernes frihedskamp, er desuden udelukket fra at få del i de samlede 444 millioner kroner i tilskud, som Københavns Kultur- og Fritidsforvaltningen administrerer over.

Københavns Kommunens regler er et åbenlyst angreb på basale demokratiske rettigheder som ytrings- og forsamlingsfrihed, som under kapitalismen kun gælder, så længe man bruger den til at udtrykke sin enighed med magthavernes imperialistiske politik.

Ingen støtte eller adgang til lokaler

Københavns Kommune påstår, at indskærpelsen af reglerne kommer for at forhindre folk fra at udtrykke “potentielt diskriminerende tilkendegivelser” i relation til situationen i Palæstina. Det efterlader os med spørgsmålet: Er et støttearrangement for Palæstina, hvor man ytrer offentligt, at man er imod folkedrab på over 46.000 mennesker, en “potentiel diskriminerende tilkendegivelse”?

Det er det, hvis man spørger Københavns Kommune, som skriver: “Det bemærkes, at Københavns Kommunes tilskud skal anvendes til de formål, der fremgår af tilsagnsbrevet. Det betyder som udgangspunkt, at kommunale midler ikke kan anvendes til direkte eller indirekte støtte til arrangementer, humanitære indsamlinger eller donationer til fordel for f.eks. Gaza.”

Politikerne i Københavns Kommune begrunder på hyklerisk vis deres angreb på voresrettigheder med den samme løgn, som kommer fra resten af etablissementet om, at palæstinabevægelsen er antisemitisk og at solidaritet med det undertrykte palæstinensiske folk derfor er diskriminerende.

Københavns Kommune forbyder altså at udlåne lokaler til arrangementer, der udviser støtte til palæstinenserne. For langt de fleste kunstnere er lån af kommunens lokaler imidlertid den eneste mulighed for at praktisere sine kunstneriske aktiviteter, eftersom lejen for et værksted kan koste op til det samme som ens husleje. Mange kunstnere er også sympatiske overfor palæstinensernes frihedskamp og laver kunst, der netop omhandler den uretfærdighed, som palæstinenserne udsættes for af Israel med Vestens fulde støtte.

Derfor er kommunens retningslinjer ikke bare et angreb på ytringsfriheden, men også på den kunstneriske frihed. Konsekvenserne af reglerne mærkes allerede, hvor blandt andet kunst om Israels folkemord på palæstinenserne og Danmarks støtte til det israelske militær, gennem våbenproducenten Terma, er blevet censureret. Kulturinstitutionerne skal altså bakke fuldt og fast op om regeringens linje, hvis de fortsat vil modtage økonomisk støtte. Kommunens regler er et fejt og bureaukratisk angreb på Palæstinabevægelsen og tvinger kunst og kultur til at underlægge sig dansk imperialismes interesser. 

Kunsten er kun fri, så længe du er enig med staten

Blandt arbejdere og unge i Danmark er der en udbredt sympati for det undertrykte palæstinensiske folk, og der bliver derfor også afholdt mange arrangementer til støtte for Palæstina. Folk kan ikke se passivt til, mens der foregår et folkemord på palæstinenserne i Gaza, som udføres med Vestens og Danmarks fulde støtte og aktive hjælp.

Det danske borgerskab og politikerne på Christiansborg ønsker ikke, at arbejdere og unge udfordrer deres støtte til den israelske stat ved at organisere sig i kampen for et frit Palæstina, udtrykke sig kunstnerisk i solidaritet med det palæstinensiske folk eller forsamle sig for at diskutere, hvordan vi kan bekæmpe Danmarks medskyldige rolle i folkemordet. 

Etablissementet er samtidig klar over, at der ikke er en folkelig opbakning til dets imperialistiske politik – at der tværtimod er stor modstand imod den – og derfor forsøger de at lukke ned for ytrings- og forsamlingsfriheden ved at nægte adgang til kommunens lokaler. 

De danske politikere ynder at fremstille Danmark som et land, hvor man kan sige hvad man mener og udtrykke sig kunstnerisk uden frygt for censur eller repression, men det er løgn, og det afslører København Kommunes regler for benyttelse af kommunens kulturinstitutioner. For kunstnere er dette uacceptabelt. Ikke nok med at det er i strid med den kunstneriske frihed til at udtrykke sig og respondere på aktuelle samfundsbegivenheder, så kommer byens kunst- og kulturarrangementer til at give et forkert og misvisende billede af, hvad folk går op i og mener. For at skabe et samfund, hvor folk faktisk er frie til at udtrykke sig kunstnerisk og udtrykke sin solidaritet med et undertrykt folks frihedskamp, må vi kæmpe for at vælte magthaverne og deres system.

Befri kunsten gennem en socialistisk revolution

Vi lever i en periode hvor krisen i systemet skærper spændingerne i samfundet og hvor alle modsætninger trækkes hårdere op. Derfor ser vi også at staten skruer op for censuren, og at de politiske rammer for, hvad der er tilladt at sige og producere af kunst, bliver mere og mere snævre. Den herskende klasse kan mærke, at opbakningen til dem og deres system falder, og de kan derfor i mindre og mindre grad tolerere at blive kritiseret eller modsagt, heller ikke gennem kunsten.

Kapitalismen er ikke kun en fysisk trussel mod menneskers liv i Gaza, kapitalismen er også en trussel mod den menneskelige civilisation og kultur. I stedet for frie rammer ser vi at kapitalisterne og deres stat giver kunsten mundkurv på. En af kapitalismens største forbrydelser er samtidig, at den undertrykker størstedelen af menneskehedens opfindsomhed, kreativitet og potentiale. Flertallet har aldrig haft mulighed for at udvikle sig frit, fordi de reduceres til lønslaver, hvor kampen for at opretholde tilværelsen optager langt størstedelen af ens tid og energi. 

En grundlæggende del af kampen for socialisme er målet om at virkeliggøre menneskehedens fulde potentiale ved at afskaffe kapitalismen. Det er forudsætningen for arbejderklassens frigørelse og herunder også kunstens frigørelse. For at frigøre kunsten fra sine økonomiske og politiske lænker, må vi derfor kæmpe for en socialistisk revolution. 

Læs selv brevet her.