Bygninger, der kollapser i skyer af røg, børn fanget under murbrokker — død og ødelæggelse er efterhånden hverdag for store dele af verdens befolkning. De samme grusomme scener kan ses i Ukraine, i Gaza og i de over 30 lande verden over, hvor der lige nu raser krig. Kapitalismen kan ikke give arbejdere og unge ordentlige liv, men den kan bruge milliarder og atter milliarder på krig og ødelæggelse.

Den herskende klasse i hele verden har fået en ekstrem sult efter våben. Den “fredstid”, som boomergenerationen oplevede, var i virkeligheden en historisk undtagelse. Som resultat af kapitalismens generelle krise er konkurrencen om markederne skærpet, og kampen mellem de nationale kapitalistklasser intensiveret. De konflikter, der førhen kunne løses gennem diplomati og handel, må nu i stedet løses med våben i hånd.

Investeringerne strømmer nu ind i krigsindustrien i højere grad end nogensinde før. Den herskende klasse skriger på våben. Alene i 2023 steg de globale forsvarsudgifter med 9 procent til rekordhøje 2,2 billioner dollars om året. Det svarer til, at der årligt bruges 2000 kr. på ødelæggelse for hver eneste mand, kvinde og barn på planeten. Alt imens spreder sult og fattigdom sig i selv de rigeste kapitalistiske lande.

Penge til krig, men ikke til os

Politikerne har hele vores liv givet os den samme fortælling om uddannelserne, sygehusene, daginstitutionerne, psykiatrien og resten af velfærden: Det er nødvendigt at skære ned og spare.
Men de selvsamme politikere, som hævder, at der ikke er råd til uddannelserne og må skæres ned, og at sygeplejerskerne, pædagogerne og de andre offentlige ansatte må holde igen med lønkrav, har alligevel kunne finde 60,4 milliarder kroner til destruktion i Ukraine — nok til at drive psykiatrien i næsten 6 år.
Danmarks militærbudget er siden 2019 steget fra 30 milliarder til 56 milliarder kroner om året i 2023. Samme historie går igen i alle andre lande i Europa. På NATO’s 75-års jubilæums-topmøde i år blev det annonceret, at et rekordstort antal af alliancens medlemmer bruger over 2 procent af BNP på forsvar: 23 ud af NATO’s 31 medlemmer — en stigning fra blot 3 for 10 år siden. Og alligevel anses det ikke for at være godt nok for de vestlige regeringer.

Imperialisterne har gjort det klart, at deres militariseringsplaner kun lige er begyndt. De forbereder sig på en epoke med krig og ødelæggelse, som deres system trækker os stadig dybere ned i. En stadig større del af menneskeligt arbejde vil blive spildt på den fuldstændigt uproduktive fremstilling af våben.

Arbejdere og unge verden over er dem, der betaler prisen: med deres liv, med skader og med sygdomme; gennem massefordrivelse af 117 millioner mennesker; i form af besparelser på offentlige ydelser og gennem højere priser. Alt dette til fordel for en håndfuld millionærer.
Men der er også en anden side af denne proces. Millioner, endda hundreder af millioner, bliver radikaliseret. De vil gå med i kampen mod militarisme, mod krig og mod imperialisme. Vi har fået en lille forsmag af disse millioners frustrationer med demonstrationerne mod blodbadet i Gaza.

De riges krige

Den herskende klasses hungrende efter våben bliver gjort under sloganet om “nationens overlevelse”. Ifølge dem er den endeløse pengemængde til militarisme nødvendig, ellers kommer fjenden og tager “vores frihed”.
Men i virkeligheden er den herskende klasse fuldkomment ligeglade med arbejdere og unges frihed. Friheden, de snakker om, er det nationale borgerskabs, kapitalisternes, frihed til at udnytte arbejderklassen, kontrollere markeder, handel og interessesfærer. I sidste ende til at forsvare deres ret til profit.

I skolen og i nyhederne er vi blevet pumpet fulde af løgne, der skal retfærdiggøre deres krige: Invasionen af Irak var for at fratage dem deres masseødelæggelsesvåben, krigen i Ukraine er, fordi Putin er ond, og invasionen af Gaza er selvforsvar. De forsøger at fremstille deres krige som de pureste humanitære og demokratiske projekter, men det har aldrig handlet om demokrati for dem.

Krige under dette system er krige mellem konkurrerende kapitalistklasser. Tusinder, hundredtusinder af unge og arbejdere sendes til frontlinjerne og dør i hobetal. Flere byer i Ukraine er endda blevet døbt “kødhakkere” på grund af de høje dødstal på begge sider.
Hvad er meningen med at blive sendt ind i en “kødhakker”? For imperialisterne er det klart: De vil forsvare og udvide deres markeder, indflydelsessfærer og investeringsområder. Alt sammen for, i sidste ende, at berige de amerikanske, franske, tyske, danske og russiske kapitalister.

Fred mellem folkeslag, krig mod milliardærerne

Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvad de enorme summer af penge, som på nuværende tidspunkt går til krig, i stedet kunne bruges på: Hvor mange læger og sygeplejersker kunne uddannes til at bemande fornyede sygehuse, som lige nu får lov til at smuldre? Blot 40 milliarder dollars om året (mindre end 2 procent af de globale militærudgifter) kunne brødføde de 850 millioner mennesker, der i dag lever i sult.

Med ét kunne vi løse en lang række af de mange problemer, menneskeheden står overfor. Og hvorfor gør vi det ikke? Kun fordi imperialisterne er nødt til at beskytte deres profitter og interesser med en mur af kanoner, tanks og artilleri.

Vi må kæmpe for at vælte krigsmagerne herhjemme og for at stoppe vores egen herskende klasses imperialistiske planer. Først når vi har væltet kapitalismen, eksproprieret imperialisterne og arbejderklassen i hele verden har taget magten; først da kan vi endeligt stoppe alle menneskekødhakkere og krige og bruge menneskers potentiale på at bygge civilisation i stedet for at destruere den. Derfor siger vi:

• Ned med imperialisme og militarisme! Stop de endeløse krige!
• Velfærd, ikke militær!
• Fred mellem folkeslag, krig mod milliardærerne!
• Arbejdere i alle lande, foren jer!