I 2022 blev der anmeldt 43 arbejdsulykker, der har medført døden, en stigning på over 60 pct. i forhold til 2017. Under kapitalismen ofres arbejdere på kapitalens alter for at berige en lille minoritet af kapitalister. For at gøre en ende på kapitalismens udbytning, må vi rive systemet op med roden.
Hvad angår arbejdsrelaterede ulykker og dødsfald i Danmark, så har mange nok den overbevisning, at arbejdsgivere forsøger at sikre de bedste arbejdsforhold for deres ansatte. Men en ny undersøgelse foretaget af Aalborg Universitet afslører den grove udbytning, der finder sted i bygge- og anlægsbranchen. Undersøgelsen sætter ord på en omfattende underrapportering af arbejdsulykker og fraværet af et sikkert arbejdsmiljø, hvor særligt migrantarbejdere udnyttes i ekstremt omfang.
De elendige arbejdsforhold har resulteret i forskrækkende høje dødstal for migrantarbejdere. For selvom de kun udgør hver ottende på arbejdspladserne i bygge- og anlægsbranchen, så er de involveret i 37 pct. af dødsulykkerne i perioden 2016 til 2022, hvilket svarer til 90 ud af i alt 243 dødsfald.
Ifølge undersøgelsen tvinger cheferne migrantarbejdere til at arbejde længere og hurtigere til en lavere løn, uden nødvendige pauser og med farligere opgaver end deres danske kolleger. Hvis de vælger at prioritere deres egen sikkerhed frem for et højt arbejdstempo, straffes de med fyring eller en trussel herom.
For at skjule disse kummerlige arbejdsforhold beordrer cheferne et såkaldt arbejdsstop, når Arbejdstilsynet dukker op. Migrantarbejdere bliver pålagt at stoppe arbejdet, forlade byggepladsen og sågar gemme sig for at skjule de hasarderede forhold, som arbejdsgiverne udsætter dem for!
Profit før liv
Forholdene udstiller kapitalisternes kynisme, der udelukkende har deres profitter for øje. I det omfang undersøgelsen giver arbejdsgiverne i Dansk Industri rynker på panden, er det i højere grad et udtryk for beklagelighed over, at undersøgelsens afsløringer kommer frem i dagens lys, end bekymring over arbejdsforholdene for deres ansatte.
Udenlandsk arbejdskraft er en ganske rentabel forretning for virksomhederne, der nægter at sikre ordentlige kontrakter, vilkår og betingelser. Sådanne forhold gør det muligt for cheferne at lægge et nedadgående pres på løn- og arbejdsvilkår for alle arbejdere, hvilket hjælper dem med at presse stadig større overskud ud af deres arbejdsstyrke.
Siden 2015 er den samlede omsætning inden for bygge- og anlægsbranchen steget hvert år. Mere specifikt steg den fra 282 mia. kr. i 2019 til hele 366 mia. kr. i 2022. Danmarks største byggeselskab, Per Aarsleff A/S, der har 8.500 ansatte, kunne i årsregnskabet for 2022/23 præsentere en klækkelig omsætning og indtjening for deres aktionærer og bestyrelsesmedlemmer. Deres omsætning steg med hele 11,7 pct. til 20,2 mia. kr., og overskuddet før skat steg med 5,3 pct. til 1.078 mio. kr.
Disse tal tydeliggør den afgrundsdybe kløft mellem arbejder og kapitalist. Mens kapitalisterne tjener millioner, hvis ikke milliarder, af kroner på arbejderklassens ubetalte arbejde, ofres sidstnævntes liv i førstnævntes hungren efter større og større profitter. Brancheorganisationen Byggefagenes Samvirke har forsøgt at bortforklare det høje antal dødsulykker med den overfladiske undskyldning om, at de er resultatet af mangelfuld kommunikation mellem arbejder og chef. Men dette er blot et symptom på et underliggende problem. Dødstallet blandt migrantarbejdere skyldes ene og alene den kapitalistiske produktionsmåde, der sætter profitmotivet over menneskeliv.
Råmateriale til udbytning
Billede: Viktor Nikolaevich Deni
I arbejdsdagens tidsramme, der strækker sig fra 8 timer i nogle lande til 10, 12 eller mere i andre, er det kapitalistklassen fornemmeste opgave, som Marx formulerede det metaforisk, at suge så meget levende blod af den ansattes arbejdskraft som muligt. Viser det sig at arbejderen ikke er i stand til at skabe en tilfredsstillende mængde profit, smides vedkommende på porten og erstattes med en ny arbejder af frisk kød og blod.
Denne overhængende trussel underkuer arbejderklassen generelt til at udføre arbejde, der slider dem op eller er direkte livsfarligt. Det er især tilfældet for migrantarbejdere, da deres opholds- og arbejdstilladelse ofte er afhængig af deres ansættelse. En fyring vil således resultere i, at gulvtæppet bliver revet væk under dem, og deres levegrundlag kollapser. Som en interviewet migrantarbejder udtrykker det i undersøgelsen, siger man derfor ikke nej til chefen.
Den ekstreme udbytning af migrantarbejdere har i den seneste tid fundet sit højeste udtryk i Qatar i anledning af verdensmesterskabet i fodbold. På trods af det kolossale budget på 220 milliarder dollars til infrastruktur og andre projekter, døde ca. 6.800 migrantarbejdere, der var tvunget til at leve i elendighed og arbejde under forhold, som Human Rights Watch beskrev som en form for trældom.
Forholdene i Qatar er i fuld overensstemmelse med den kapitalistiske produktionsmåde, for som Marx beskriver i Kapitalen, så bekymrer kapitalen ”sig ikke om arbejdskraftens levetid. Hvad der interesserer den, er alene den størst mulige mængde arbejdskraft, der kan gøres flydende på en arbejdsdag. Dette mål når den ved at forkorte arbejdskraftens varighed, ligesom en begærlig landmand får øget udbytte af jorden ved at gøre vold på dens frugtbarhed.”
Selvom Qatar befinder sig langt væk fra Danmarks grænser, har det ikke forhindret danske virksomheder, heriblandt ingeniørfirmaet Rambøll og Mærsk, i at se sit snit til at tjene profit på det blodige projekt. Førstnævnte var en af hovedaktørerne bag opførelsen af Al-Rayyan Stadium, som er bygget på et bjerg af døde arbejderes lig. For de danske kapitalister er arbejderes liv kun en kilde til profit, uanset om de befinder sig i Qatar eller Kolding.
Undersøgelsen fra Aalborg Universitet illustrerer det kapitalistiske syn på arbejderklassen – råmateriale, der ofres på kapitalens alter. Uanset den personlige moral hos den enkelte kapitalist, tvinger konkurrencen denne drift på alle kapitalister. Enhver kapitalist skal deltage i dette kapløb, der degraderer arbejdere til et udskifteligt tilbehør, eller risikere at gå konkurs og dermed gå under i konkurrencen.
Vælt kapitalismen! For demokratisk arbejderkontrol!
Selvom undersøgelsens medforfatter, Laust Høgedahl, påstår, at der eksisterer et A- og B-hold inden for byggebranchen, hhv. danske og migrantarbejdere, siger vi, at ingen arbejdere vinder under disse forhold.
Virksomhedernes udnyttelse af udenlandske arbejdere har fået nogle på den såkaldte venstrefløj og i fagbevægelsen til at argumentere for en strammere udlændingepolitik, der forebygger dette ræs mod afgrunden. Men dette puster kun til den kunstige opdeling og splid inden for arbejderklassen på etniske skel, som kapitalistklassen fremmer og nyder godt af.
Arbejderklassen kan tydeligvis ikke stole på, at den borgerlige stat sikrer ordentlige arbejdsforhold. De må i stedet, som Marx forklarer, tilkæmpes gennem klassekamp. For at forsvare de tilkæmpede løn og arbejdsvilkår for alle arbejdere, både danske og udenlandske, må fagforeningerne energisk organisere og mobilisere alle arbejdere på landets arbejdspladser uanset nationalitet. Kun gennem arbejderklassens forenede kamp kan chefernes angreb bekæmpes.
Kampen må dog ikke stoppe der, den må gå længere endnu og kæmpe for at etablere arbejderkontrol på landets arbejdspladser. Kun derigennem kan vi sikre, at ingen arbejdere skal risikere at dø, når de går på arbejde. Men hvis kapitalismen og profitmotivet, der ser arbejdere som råmateriale til udbytning, skal få en varig ende, må hele systemet væltes gennem en socialistisk revolution, hvor arbejderklassen endegyldigt vrister sig fri fra sine lænker.
