Regeringens politik førte i slutningen af sidste år, til at over halvdelen af Mjølnerparkens 476 almene lejligheder blev solgt til ejendomsspekulanten NREP, der agter at hæve huslejen fra 6.950 kr. til hele 12.000 kr. | Foto: Leif Jørgensen
Det er almindeligt kendt, at politikerne længe har været efter beboerne i de såkaldte ghettoområder. I 2019 vedtog Folketinget endda at nedrive almene boliger og flytte beboerne. I København er denne racistiske og arbejdsfjendske politik bl.a. gået hårdt udover Mjølnerparkens beboere.
Mjølnerparkens beboere har længe været udsat for forsøg på at blive smidt ud af deres hjem. Christiansborg politikerne har klassificeret boligområdet som en såkaldt ”hård ghetto”, hvilket ifølge planen betyder, at en stor del af de almene familieboliger skal sælges på det private boligmarked.
Regeringen igangsatte for alvor deres angreb i slutningen af sidste år, da over halvdelen af Mjølnerparkens 476 almene lejligheder blev solgt til ejendomsspekulanten NREP. NREP har selv oplyst, at de agter at hæve huslejen fra 6.950 kr. til hele 12.000 kr.; hvilket svarer til en huslejestigning på næsten det dobbelte!
NREP undskylder stigningen med, at de planlægger at renovere både køkkener, bad og altaner. Problemet med den udlægning er bare, at renoveringen af boligerne allerede var planlagt af det almene boligselskab Bo-Vita, som indtil frasalget ejede alle de almene boliger i Mjølnerparken. Den huslejestigning som Bo-Vita krævede efter renoveringen var kun til 7.700 kr. Det må siges at være noget mindre end de 12.000 kr som NREP kræver. Det vil altså sige, at NREP kan se frem til at hive over 4.000 kr. ekstra ud af lommerne på deres lejere – uden at yde den mindste service for dem. En ganske klækkelig ekstra fortjeneste som må få spekulanterne til at gnide sig i hænderne.
Et heldigt tilfælde?
NREP’s nuværende udviklingsdirektør – det vil sige den person, der har til ansvar at opkøbe boliger for selskabet – er Jens Kramer Mikkelsen, som var socialdemokratisk overborgmester i København fra 1989 til 2004.
Efter 15 år som overborgmester blev han administrerende direktør i By & Havn; det kommunale selskab, som blandt andet står for salget af kommunalt ejede grunde for så endeligt at blive direktør for NREP, som tjener penge på at spekulere i grunde og boliger. NREP har ikke oplyst deres forventede profit for opkøbet af de almene boliger i Mjølnerparken, men eftersom huslejen stiger med over 50 procent, må man antage, at profitten ligget et godt stykke derover.
Det at en mand der tidligere har været helt central i den københavnske byudvikling, som pludseligt lander en topstilling i et privat ejedomsselskab, der netop står til at opkøbe en stor mængde boliger i den selv samme kommune. Jens Kramer Mikkelsen følger et mønster, vi kender alt for godt fra dansk politik, hvor politikere bruger en karriere i det offentlige som et springbræt til at lande en lukrativ stilling i det private erhvervsliv.
Det er ogås værd at bemærke, at det var under en regering anført af Mikkelsens eget parti, Socialdemokratiet, at Folketinget vedtog frasalget af de almene boliger i den såkaldte “ghettolov” fra 2019. Og helt tilfældigt står den tidligere socialdemokratiske overborgmester så til at score kassen på sit eget partis racistiske og arbejderfjendske boligpolitik. Der er ikke noget at sige til, at mange vælgere har opfattelsen af, at politikerne primært er i politik for at mele deres egen kage.
Tilgodeser de rige, smadrer de fattige
Det virker fuldstændig hul i hovedet at lade boligspekulanter opkøbe de almene boliger og pumpe huslejen i vejret, mens der er en enorm mangel på boliger, som unge og arbejdere har råd til, i alle de større byer, i. Men ghettoloven har aldrig haft til hensigt at modvirke den nuværende udvikling på boligmarkedet. Den har tværtimod haft til hensigt at styrke den markant.
For ud over at være en åbenlyst racistisk lov, hvor kriteriet for om et boligområde kategoriseres som en ghetto bl.a. afhænger af, hvor mange mennesker uden hvid hudfarve, der bor i området, så er loven også en gavebod til boligspekulanterne.
Resultatet af udsmidningen af de tidligere beboer bliver, at antallet af mennesker, som desperat leder efter en lejebolig, kommer til at stige. Flere vil blive presset ud på det private lejemarked og huslejen vil derfor stige; det er et helt basalt spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Derfor er ghettoloven en kæmpe gave til boligspekulanterne og et angreb, der vil ramme alle arbejdere, unge og andre med lave indkomster, der nu vil få markant sværere ved at kunne betale for noget så elementært som et tag over hovedet.
Modstand
Men heldigvis er det sidste i sagen ikke sagt endnu, for beboerne i Mjølnerparken har ikke tænkt sig at give op uden kamp. Flere af beboerne har allerede nu meldt ud, at de nægter at flytte, hvis og når salget bliver gennemført, og de bliver opsagt af NREP.
Mjølnerparken har desuden svaret igen med demonstrationer og blokader, hver gang staten har truet med at køre bulldozerne ind. Demonstrationerne har bl.a. været organiseret af beboere og aktivister. Beboerne er i skrivende stund i gang med at føre en retssag imod Indenrigs- og Boligministeriet.
Indtil videre har den ovennævnte modstand formået at sætte en stopper for nedrivningerne, men kampen er langt fra slut. Det er grotesk at frasælge og smadre resterne af de få almene boligområder, der er tilbage, som almindelige mennesker har råd til at bo i for, at boligspekulanter – og tidligere socialdemokratiske overborgmestre – kan tjene enorme summer på den generelle mangel på billige boliger i de større byer. Der hersker derfor også i samfundet en udbredt opbakning til den kamp, som beboerne i Mjølnerparken fører.
Men hvis kampen mod regeringens racistiske angreb på arbejderklassen skal vindes, så må kampen bredes ud. Hele arbejderklassen vil mærke konsekvenserne af politikernes boligpolitik, hvorfor opgaven med at forsvare landets almene boligområder, så som Mjølnerparken, ikke kun må hvile på skuldrene af de lokale beboere.
Arbejderbevægelsen, der repræsenterer arbejderklassen og dens interesser, burde for længst havde melde sig i kampen imod politikernes ghettopakke. Arbejderbevægelsen er trods alt for hele arbejderklassen uanset hudfarve, og samtidig er det unægteligt i arbejderklassens vitale interesse at have adgang til et ordentligt sted at bo, som man ikke bliver ruineret af. Det er på høje tid, at arbejderbevægelsens mægtige organisationer kommer ud af starthullerne og stempler ind i kampen.
