Skærmbillede fra Gorillas’ ledelses Slack, der viser direktørens forsøg på at stoppe faglig organisering. Foto: Gorillas Workers’ Collective, twitter
Den relativt nye dagligvareudbringningsvirksomhed Gorillas har kun været i landet siden sommeren 2021. Men på den korte tid har virksomheden brudt adskillige love i forbindelse med arbejdsmiljø. Revolution har snakket med en af virksomhedens bude om de vanvittige arbejdsforhold, der er hos virksomheden.
Arbejdsforholdene for de ansatte i Gorillas, som er en ny virksomhed, der leverer dagligvarer med cykelbude til folk, er mildest talt elendige. André har været bud hos Gorillas siden sommeren 2021, og på den korte tid har han allerede oplevet adskillige episoder, hvor virksomheden nægter at tage forholdsregler for at beskytte sine arbejdere.
»Forholdene er under al kritik. Under stormen Malik, hvor myndighederne opfordrede folk til at blive inden døre, nægtede Gorillas at give deres bude fri, så de var tvunget til bogstaveligt talt at risikere liv og lemmer for virksomheden. Det er måske det grelleste eksempel på, hvor ligeglad virksomheden er med dens ansatte,« fortæller André.
»Første gang det gik op for mig, hvor vanvittige de her arbejdsforhold var, var nok i forbindelse med vores tøj og cykler. Gorillas er en tysk virksomhed, som er aktiv i mange europæiske lande, og de vil gerne have, at deres ansatte ser ens ud overalt. Men klimaet er jo meget forskelligt i eksempelvis Sydspanien og her. Vi måtte vente et halvt år, efter vi begyndte at klage om at få refleksivt tøj, så vi kunne blev set af bilerne i nattetimerne,« fortæller André og fortsætter:
»Jeg oplevede det samme problem med vintertøj. Det var først i december 2021, at de rent faktisk gad at skaffe jakker til os. Hele efteråret og det meste af december måtte vi cykle, ofte i frostgrader, i tynde fleecetrøjer, fordi det var virksomhedens image internationalt.«
Det hænger sammen med, at virksomheden er meget topstyret fra Berlin. På trods af at virksomheden påstår at “inddrage” og “tage imod råd” fra de ansatte. »De snakker meget om, at de går meget op i at lytte til de ansatte, tager godt imod kritik, og så videre og så videre. Men det er ikke den virkelighed, som vi oplever, når vi forsøger at tage kontakt til ledelsen i Danmark. Som regel skal vi klage i måneder, før ledelsen overhovedet vil snakke med os.«
Og der er nok at klage over. Problemerne med arbejdstøjet var i virkeligheden småting i forhold til sikkerheden og sundheden for buddene generelt.
»Så er der vores cykler. De er heller ikke forsvarlige; det er elcykler, som kan køre meget stærkt, men bremserne er virkelig dårlige. Det kommer helt sikkert til at føre til ulykker, hvis det ikke allerede har gjort det.«
Derudover er der også adskillige arbejdsmiljølove, som virksomheden ikke overholder. »Der er to paragraffer om hvil, som Gorillas ikke overholder – henholdsvist reglen om, at man skal have elleve sammenhængende timers hvil, og at man skal have mindst én hviledag på en uge. Det er også derfor, at Gorillas ikke har en arbejdspladsvurdering; de forsøger at snige sig uden om al arbejdsmiljølovgivning, også selvom virksomheden siden november sidste år er blevet opfordret til at overholde dem, hvilket de stadig ikke gør. I sådan et arbejdsmiljø er det næsten en selvfølge, at der sker uheld.«
Og når uheldet er ude, er det heller ikke fordi, der er meget sympati at hente fra virksomhedens ledelse. »Jeg kender til i hvert fald to tilfælde, hvor en arbejder kom slemt til skade. Der var én, der blev kørt ned på Amager så voldsomt, at han mistede bevidstheden. En anden blev også kørt ned og måtte tilses af en ambulance. Hans cykel blev totalskadet, men han fik bare en ny cykel og blev bedt om at tage på arbejde igen.«
Udenlandske studerende udnyttet
André forklarer, at der er to grunde til, at virksomheden kan kuske sine ansatte på den måde. For det første lader virksomheden ikke de ansatte planlægge deres egne vagter eller bytte vagter internt. De giver endda vagter til folk, selvom de melder, at de ikke kan den pågældende dag til ledelsen. Det har – som man kunne forvente – ført til, at der er en del bude, der ikke møder op på nogle vagter. Men i stedet for rent faktisk at inddrage arbejderne i vagtplanlægningen har virksomheden indført et “three strikes-system”, som André kalder det. »Hvis man misser tre vagter, så bliver man fyret på gråt papir. Mig bekendt er der ingen andre, der driver virksomhed så diktatorisk.«
Den anden årsag hænger faktisk sammen med, hvordan virksomheden kan slippe af sted med at fyre folk uden videre. »De fleste af buddene er internationale studerende. De kender ikke deres rettigheder – altså det danske arbejdsmarkeds finere virke. Og så er de pissebange for at blive fyret. For hvis de mister deres job, kan det føre til, at de ikke kan blive i landet og gøre deres studie færdigt. Det er noget, som virksomheden aktivt bruger. De udnytter de studerendes prekære forhold til at udbytte dem voldsomt.«
Lønnen er heller ikke noget at skrive hjem om. »Det er en flad løn på 124 kr. i timen. Det lyder måske okay for ufaglært arbejde, men der følger ingen tillæg med, uanset om du arbejder i myldretiden, om natten eller i weekenden. Og heller ikke i forhold til hvor meget du skal fragte. Det er sådan set ligemeget, om du skal aflevere to kindersnitter eller 20 kilo dagligdagsvarer. Der står godt nok i kontrakten, at vi bliver betalt for overarbejde, men det gør vi ikke. Vi skal melde vores tid til en app, men ofte kan man se, at ledelsen har været inde og justere på tallene; så selvom du har stemplet ud, ti minutter efter din vagt burde have sluttet, står der næste gang du logger ind, at den sluttede til tiden. Det er decideret tyveri fra arbejderne.«
»Og apropos det med at bære varer, så er der generelt et kæmpe problem med, hvor meget vi bærer. Jeg ved, at én, der kæmper for bedre forhold for budene, har lavet en spørgerunde blandt nogle af os – mig selv inklusiv – hvor vi blev spurgt, om vi havde ondt i ryggen på daglig basis. Det svarede 92 procent af dem “ja” til. Gorillas slider os bogstaveligt talt op, og når vi ikke kan mere, bliver vi bare fyret, og så henter de et nyt hold ind og kører dem ned,« tilføjer André.
Et dybere problem
»De kan slippe af sted med de her ting, fordi de ansatte ikke tør sige noget til det. De tør heller ikke snakke med 3F. Der er et par stykker, der forsøger at starte noget lokal organisering, men det er virkelig svært, når alle er bange for at blive afskediget uden videre, hvis det bliver opdaget, at de har snakket med fagforeningen. Det er også derfor, jeg gerne vil være anonym til det her interview,« fortæller André.
Gorillas’ korte proces med arbejdere, der forsøger at kæmpe for bare lidt anstændige forhold hos virksomheden, er ikke særligt for den danske afdeling. I efteråret fyrede Gorillas omkring 350 bude i Berlin, efter de havde taget del i såkaldte “ulovlige” strejker.
Derudover viste en lækket samtale fra samtaleprogrammet Slack, at virksomhedens direktør, Kağan Sümer, havde fyret en arbejder for at forsøge at starte en fagforening for budene i Tyskland og spurgte resten af ledelsen om hjælp til håndteringen af den kritik, som virksomheden efterfølgende blev mødt med på Twitter.
Men det afskrækker ikke André eller de andre danske bude, som forsøger at starte et lignende fagligt arbejde op i Danmark. »Vi er i kontakt med 3F, og der sker en udvikling, men det er stadig op ad bakke. 3F må gå hårdere til dem og gøre mere for at hjælpe de udenlandske studerende, der er decideret bange for at blive fyret.«
»Men i sidste ende er det kun de ansatte selv, der kan stille noget op. Jeg ville gerne kunne sige til folk, at de kunne hjælpe ved at boykotte eller give drikkepenge, men problemet stikker jo langt dybere. Det er langtfra den eneste virksomhed, der har forfærdelige arbejdsforhold og som udnytter udenlandske studerende så hårdt. Samtidig er det ikke alle, der har råd til at give drikkepenge. Mange af dem vi leverer til, er jo selv arbejdere, som måske bare har for travlt til at handle ind, og netop nu med inflationen, har de reelt set jo også færre penge på hænderne.«
André rammer fuldstændig sømmet på hovedet: I sidste ende er det de ansatte selv, der har magten til at ændre på forholdene. Gorillas kan måske fyre enkelte eller grupper af arbejdere, hvis de forsøger at ændre på arbejdsforholdene. Men med et stærkt fagligt netværk blandt budene, vil arbejderne kunne gå i strejke mod fyringer af folk, der forsøger at organisere arbejderne og for bedre arbejdsforhold. Og det er netop sådan et netværk, som André og hans kollegaer er i gang med at opbygge.
André er et opdigtet navn, da den ansatte ønskede at være anonym på grund af fare for fyring. Redaktionen er bekendt med vedkommendes identitet.
