For Benedicte Toftegaard, tidligere fællestillidsrepræsentant hos Aller Tryk gennem 17 år, er en stærk faglig klub et afgørende redskab i kampen for bedre forhold. Privatfoto
Arbejdsforhold har i årevis været under angreb. Hvis denne udvikling skal vendes, kræver det en faglig oprustning lokalt på arbejdspladser i hele landet gennem aktiv involvering af kollegaer i faglige klubber.
Sygeplejerskernes strejke og afsløringen af elendige arbejdsforhold hos Nemlig.com har over det sidste år sat stort fokus på arbejdsforholdene i Danmark, som igennem lang tid kun blevet forværret. Som konsekvent begynder flere og flere at rejse spørgsmålet om, hvordan man bedst muligt forsvarer forholdene på sin arbejdsplads. For mange er det tydeligt, at medlemskab af en fagforening, en overenskomst eller en tillidsrepræsentant i sig selv ikke er nok.
Medlemskab i en fagforening, en overenskomst og en tillidsrepræsentant gør det muligt at føre en faglig sag mod arbejdsgiveren. Men dette er i de fleste tilfælde ikke den mest effektive løsning på problemer. Det kan tage årevis at køre en sag gennem det fagretslige system, og det er langt fra sikkert, at udfaldet af sagen vil være til arbejdernes fordel. Den bedste løsning på problemet er, at kollegerne på arbejdspladsen handler kollektivt for at få presset en konkret løsning igennem eller for at bremse et lokalt angreb.
Men det kræver, at man har styrken, opbakningen og modet til at stå sammen og bruge civil ulydighed. Og en sådan styrke kommer ikke af sig selv. Lokale faglige klubber er en måde at skabe en sådan styrke. Det kræver hårdt og vedholdende arbejde at opbygge dem, og som regel skal man starte helt fra bunden med at opbygge et socialt fællesskab på arbejdspladsen.
Tillidsfolk må ikke (officielt) organisere arbejdsnedlæggelser eller andre aktioner. Hvis det bliver nødvendigt at sætte magt bag ordene, er der altså behov for en klub, hvor kollegerne i fællesskab kan finde på alternative løsninger.
En stærk klub stiller tillidsrepræsentanten i en bedre forhandlingsposition. Sommetider er det nødvendigt med civil ulydighed, andre gange husker arbejdsgiveren den tidligere modstand og er mere villig til at indgå en aftale. Klubbens tilstedeværelse er dermed grundlaget for fagligt arbejde lokalt på ens arbejdsplads og forudsætningen for, at man kan skabe lokale aftaler, der forbedrer overenskomsten. Det er heller ikke tilfældigt, at de arbejdspladser som har de bedste forhold, ofte er arbejdspladser med en klub, da klubben er arbejdernes lokale magtorgan for at sikre deres kollektive interesser.
For Benedicte Toftegaard, tidligere fællestillidsrepræsentant hos Aller Tryk gennem 17 år, er en stærk faglig klub et afgørende redskab i kampen for bedre forhold: “Vi skal kæmpe for at få folk organiseret og kæmpe for, at folk får en tillidsrepræsentant, men det er ikke nok. En tillidsrepræsentant kan ikke klare det alene. En af de vigtigste faglige kamp i dag er at få folk til at danne faglige klubber, så tillidsrepræsentanten ikke står alene. Bedst er det, hvis man kan danne fællesklubber, hvor man forhandler og optræder samlet overfor ledelsen på tværs af faggrupper. Det kan bl.a. bruges til at hjælpe de lavtlønnede til bedre vilkår. Vi forhandler næsten altid samme kronestigning til alle,” forklarer hun.
Fællesklubben Aller Tryk blev oprettet tilbage i 1933 og har mange årtiers praktisk erfaring med, hvordan en klub kan køres, og hvorfor den er et uundværligt våben i kampen for bedre forhold.
Et stærkt fundament
Aktiv involvering af kollegerne er alfa og omega i forhold til at opbygge en stærk klub, for tillidsrepræsentanten kan ikke som en enmandshær udkæmpe kampe på kollegernes vegne: “Tillidsrepræsentanterne, uanset hvor dygtige de er, er ikke stærkere end den aktive støtte, de har fra deres kollegaer. Til gengæld skal de huske at involvere klubben i forhandlinger og lade være med at skrive under på aftaler, uden kollegerne er blevet spurgt,” fortæller Benedicte.
”Arbejdsgiverne har retten til at lede og fordele arbejdet, og den synes jeg, at man skal udfordre i det daglige. Det gælder vagtplaner, arbejdstid og alt, der har med arbejdets organisering at gøre, som kan være med til at give folk et bedre liv. Man skal naturligvis vælge sine kampe med omhu, men kollegerne skal kunne mærke, at klubben har en indflydelse, som gør, at den er interessant at deltage i,” tilføjer Benedicte.
Løftestang for klassebevidsthed
En faglig klub er tættere på medlemmerne end fagforeningen og har mere indgående kendskab til de konkrete forhold og problemer på den lokale arbejdsplads. Klubben står derfor i en mere oplagt position til at kunne kridte klasselinjerne op på arbejdspladsen.
“Det er enormt vigtigt, at kollegerne på en arbejdsplads er bevidste om, at de ikke har de samme interesser som arbejdsgiverne. Kulturen og traditionen i den faglige klub kan være med til at skabe denne forståelse,” fortæller Benedicte.
Et vigtigt element i at skabe en kollektiv bevidsthed blandt sine kollegaer er at viderelevere klubbens traditioner og fortælle om erfaringerne fra tidligere kampe. De resultater som arbejderne i klubben igennem årtier har tilkæmpet sig, det de har mistet undervejs, og de erfaringer de har gjort sig, kan være et vigtigt støttepunkt i de nutidige kampe og dermed en kilde til større selvtillid. Derudover er en central erfaring, som sjældent kan understreges nok, at enhed er styrke, og at vejen til at tilkæmpe sig forbedringer derfor er gennem kollektiv handling.
“Mange steder er det i dag svært at skabe opbakning til civil ulydighed. Jeg hører folk sige, at det ikke kan lade sig gøre, fordi ‘folk er sig selv nærmest’. Min erfaring er, at nye kolleger kan være tvivlende og nervøse, første gang de prøver at gå til et fagligt møde, men efterhånden finder de ud af, at vi er stærke, når alle deltager. Det giver selvtillid og styrke til den enkelte og til kollektivet,” fortæller Benedicte.
Tilbage til rødderne
Før i tiden var der faglige klubber på mange arbejdspladser, men mange steder er traditionerne desværre gået tabt. Det er der brug for at rette op på, for klubberne udgør et uundværligt værktøj, hvorigennem arbejderne kan forsvare deres interesser med deres egne kampmetoder.
På mange måder er klubberne den primære faglige organisering, da arbejderne direkte inddrages lokalt i klassekampen. “Fagforeningen er først og fremmest klubben, den lokale organisering på ens arbejdsplads. Den lokale klub går forud for de brede fagforbund, HK, Dansk Metal, 3F eller hvor end, man hører til,” fortæller Benedicte.
Fagbevægelsen har gennem de sidste mange år blødt medlemmer, og fra toppen af fagbevægelsen har der derfor været et stort fokus på, at få folk til at melde sig ind i fagforeningerne. I deres til tider milelange afstand fra medlemmerne har toppen imidlertid glemt, hvorfor folk melder sig ind i en fagforening.
Før i tiden, hvor folk næsten per automatik meldte sig ind i fagforeningen, gjorde de det som en forlængelse af den lokale organisering. En stærk lokal faglig organisering, der fra tid til anden bruger sin magt til at kæmpe, er en forudsætning for at vende den nuværende medlemstilbagegang og igen få folk til at melde sig ind i fagforeningen. Fagforeningen er intet andet end arbejdere organiseret til forsvar for deres forhold, og klubberne har en uundværlig rolle at spille i denne kamp. Det er på høje tide at genetablere rødderne, så arbejdere over hele landet er bedst muligt stillet i fremtidens kampe.
