Klik her for at tegne abonnementVi står i en mærkelig situation i Danmark: Venstrefløjen, altså SF og Enhedslisten, bakker op om én af Europas mest fremmedfjendske regeringer.
Hver dag kommer der nye forslag, love og cirkulærer, der rammer indvandrere, flygtninge og deres børn og børnebørn. Oppisket af politikerne på Christiansborg og særligt de glubske svinehunde i Socialdemokratiet spreder fremmedhadet sig i samfundet. Alting gøres til “dem mod os”. Mennesker med brun hud, endda kvinder og børn, oplever fysiske og verbale angreb på gaden.
Mette Frederiksens regering er ansvarlig for dette. Og statsministeren og hendes kumpaner kommer ikke til at ændre kurs på udlændingeområdet. De har for længe siden truffet den beslutning og er gået all in.
Hvordan reagerer Enhedslisten på de mange politiske angreb på indvandrere? I retorik fordømmer og protesterer de. Men Enhedslistens folketingsgruppe har tilsyneladende truffet den beslutning, at siden man ikke kan overtale socialdemokraterne til at gå væk fra deres gennemført racistiske og højrenationale udlændingepolitik, så er det bedre at bruge kræfterne andetsteds: på det økonomiske og sociale område; på uddannelser osv.
Intentionerne er sikkert gode nok: Man vil ikke “lade det bedste være det godes fjende” men få nogle små sejre i hus til gavn for arbejdere og unge. Men vejen til helvede er, som bekendt, brolagt med gode intentioner. For gennem sine handlinger; gennem sin parlamentariske støtte til regeringen siger Enhedslisten, at regeringens racisme “ikke er så slem, at det gør noget”. Det er den besked, partiet sender til arbejdere og unge i Danmark.
Der hviler altså et tungt ansvar på Enhedslistens skuldre. Det virker måske ikke retfærdigt, når nu Enhedslisten end ikke er i regering. Men det er desværre virkeligheden. Det er det, fordi Enhedslisten er det mest venstreorienterede parti i parlamentet. Alle arbejdere og særligt unge som kigger til venstre for Socialdemokratiet, har på den ene eller anden måde Enhedslisten som referencepunkt. Det vil også sige, at hvis socialdemokraterne har Enhedslisten med sig, eller i hvert fald ikke imod sig, så kan man kun drage den konklusion, at regeringens politik grundlæggende set må være god nok. I stedet for at styrke arbejderklassen imod magthaverne gør Enhedslisten det modsatte, og trækker et progressivt slør over regeringen.
Vores påstand er, at Socialdemokratiet ikke kunne gennemføre deres racistiske højrekurs med samme succes uden den passive hjælp, de får af Enhedslisten. Hvis Enhedslisten derimod nægtede at støtte en regering, der forfølger og dæmoniserer én del af arbejderklassen – en direkte racistisk regering som denne – ville Mette Frederiksen være overladt til at finde sit flertal til anden side, blandt de borgerlige, eller gå af.
Det ville give Enhedslisten mulighed for at gå i hård opposition og tegne linjerne klart op mellem hvad, der er progressivt og reaktionært. Enhedslisten bør derfor utvetydigt trække sin støtte, rive forståelsespapiret itu og bruge sin tid og kræfter på at afsløre regeringens hykleri, splittelsesmageri og tomme løfter i stedet for at forsøge at retfærdiggøre sin underlæggelse under Socialdemokratiet ved at juble over deres små, men for størstedelens vedkommende tomme sejre.
Det er naturligvis ikke op til os at bestemme, hvilken politik Enhedslisten fører eller give råd om, hvad vi tror, ville gavne partiet mest. Men vi bliver nødt til at sige tingene, som de er: Den politik der bliver ført fra venstrefløjen generelt og Enhedslisten i særdeleshed i forhold til regeringen, har direkte negative konsekvenser for kampen mod racisme, mod de nuværende magthavere og for en forenet og stærk arbejderklasse. Kom over på den rigtige side af barrikaden.
