“Jeg elsker Danmark,” skrev Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper i sidste uge i en kronik i Jyllands-Posten. Her slog hun til lyd for, at Dansk Folkeparti ikke skal have patent på danskheden: “Vi skal tage Danmark og Dannebrog tilbage.” Hun kaster sig ind i konkurrencen om at definere danskheden, og skriver endvidere “Jeg har nationalfølelse. Jeg elsker mit land,” og at vi skal “tage vores Danmark tilbage.” I stedet for at tale om klasser og klassekamp, udvisker Skipper at der eksisterer klasseforskelle med retorikken om “vores Danmark”, hvor vi alle er i samme båd.
Med sin kronik skriver Skipper sig selv og Enhedslisten direkte ind i den nationalistiske drejning, vi har set fra Socialdemokratiet, som er accelereret de sidste år. Skipper gentager næsten ordret Mattias Tesfaye, der i 2012 sagde: “Vi skal ikke acceptere at Dansk Folkeparti forsøger at tage patent på Dannebrog. Jeg mener, vi skal erobre det tilbage. Vi skal være stolte af vores land.” (ekstrabladet.dk 26.03.12) Dengang stillede Tesfaye op som næstformand i SF, i dag sidder han i Folketinget for Socialdemokratiet og er partiets udlændinge- og integrationsordfører og en af hovedarkitekterne bag partiets massive højredrejning på udlændingepolitikken de sidste år. En højredrejning, der har ført til, at Socialdemokratiet i dag taler åbent om et muligt regeringssamarbejde med DF.
Skipper og Enhedslisten har afvist at støtte en regering baseret på DF’s udlændingepolitik. På Enhedslistens hjemmeside kan man finde en artikel som følger op på anden kronik af bl.a. Skipper om, at Enhedslisten går efter en rød-grøn regering. På spørgsmålet om, om ikke Enhedslisten accepterer Socialdemokratiets udlændingepolitik, når de peger på Mette Frederiksen, er svaret: ”Nej, det gør vi ikke. Vi er i lodret opposition til socialdemokraternes flygtningepolitik og deres alliance med DF på området.”
Men den videre argumentation minder umiskendeligt om Socialdemokratiets argumentation. Enhedslisten skriver: “vi slipper ikke udenom, at der i øjeblikket er et flertal for en stram udlændingepolitik. Den politik vil blive ført, hvis Løkke får lov at fortsætte, og ja, selv hvis vi kunne tvinge os selv i regering, så ville vi blive tvunget til at føre en stram udlændingepolitik, så længe der er flertal i Folketinget for det. Det er dét flertal, vi skal have ændret.”
Med Skippers kronik er Enhedslisten netop med til at styrke dét flertal, der eksisterer i Folketinget for en brutal og racistisk udlændingepolitik, ikke med til at ændre det. Når Enhedslisten bruger samme argumenter som Socialdemokratiet, giver det socialdemokraterne et venstredække for deres højredrejning. Med kronikken legitimerer Skipper Socialdemokratiets udlændingepolitik og samarbejde med DF. Det er svært ikke at se Skippers kronik som et led i en forberedelse til en fremtidig Enhedsliste-støtte til en S-DF regering. Enhedslisten har tidligere italesat DF som en del af “velfærdsflertallet”, og der er ikke langt herfra til argumentet om, at en S-DF regering vil være bedre end at Lars Løkke fortsætter på magten og at Enhedslisten derfor må støtte den.
Men en socialdemokratisk regering med deltagelse eller støtte fra DF vil ikke være et “mindre onde”. Det vil være en regering, der gennemfører benhårde angreb på arbejderklassen. Og de vil gøre det under dække af en racistisk politik designet til at udpege en del af arbejderklassen som syndebukke og aflede opmærksomheden fra de virkelige problemer gennem racistiske forslag som forbud mod bestemte beklædningsgenstande osv. – præcis som det sker nu.
Skipper taler til laveste fællesnævner med samme nedladende attitude til arbejderne, som man finder hos socialdemokraterne. Hun er med sin retorik med til at styrke netop nationalismen og illusionen om et “fælles” Danmark. Der har aldrig været et “fælles” Danmark. Der har været et Danmark, hvor kapitalisterne tjente tykt på tyskernes besættelse, mens politikerne samarbejdede med nazisterne og sendte kommunister i koncentrationslejre. Et Danmark hvor politiet tæsker strejkende arbejdere og unge demonstranter, mens arbejderne får sin styrke fra sammenhold og solidaritet. Et Danmark hvor de offentligt ansatte går ned med stress på stribe, mens Goldman Sachs tjener fedt på at købe DONG for en slik. Et Danmark hvor bankdirektører, der svindler for milliarder, modtager millionbonusser, mens den hjemløse sendes i fængsel for at tigge på gaden.
Det er kun kapitalisterne, der får noget ud nationalismen, og illusionen om at vi alle er i samme nationale båd. Skipper nærer denne illusion om det klasseløse samfund med sin snak om “vores” Danmark. Danske arbejdere, uanset hudfarve, har langt mere til fælles med arbejdere i resten af verden end med bankdirektøren. Kampen for et værdigt liv for alle mennesker på jorden, kan kun gennemføres af arbejdere fra hele verden og kun under den røde fane.
