Tegn abonnement på Revolution”Der er brug for, at vi optræder med en fælles europæisk stemme. Det kan ikke nytte noget, hvis vi bliver så angstfulde, at vi degraderer os selv til at være dikkende lammehaler i forhold til en amerikansk præsident.” Sådan sagde Lars Løkke Rasmussen i et interview på TV2 i starten af maj, da Trump annoncerede, at han ville trække sig fra atomaftalen med Iran.
Men dikkende lammehaler – som ifølge Den Danske Ordbog betyder: ”ukritisk og uselvstændigt menneske der helt underordner sig en andens vilje” – er lige præcis, hvad det danske borgerskab er. Og det er en sandhed, der bliver mere og mere tydelig, som den globale verdensorden smuldrer, og i takt med at det bliver sværere og sværere for det danske borgerskab at finde ud af, hvis vilje de skal underordne sig.
Danmark er en lilleputnation, der ikke kan stå på egne ben. Geopolitisk har det danske borgerskab siden Anden Verdenskrig især lænet sig op af USA. For at cementere den tætte forbindelse til USA har danske politikere fulgt amerikanerne i det ene mislykkede militære eventyr efter det andet. Men USA er ikke længere så sikker en hest at satse på. Trumps politik – ikke mindst hans protektionistiske tiltag, der vil ramme verdenshandlen – går stik imod det danske borgerskabs interesser. Den øgede konflikt mellem USA og Tyskland sætter i stigende grad det danske borgerskab, som militært har lænet sig op ad USA og økonomisk op ad Tyskland, i en kattepine.
Hele den omhyggeligt opbyggede globale verdensorden med frihandelsaftaler og diplomati smuldrer. Trump er en vigtig accelererende faktor, men han er ikke årsagen. Det er alle institutioner, der er under opbrud: frihandelsorganisationen WTO, EU, FN, NATO osv. Og mens de danske politikere klynker over truslerne mod frihandelen og den regelbundne internationale orden, bærer de selv ved til bålet med deres grænsekontrol og udfordring af FN’s menneskerettighedskonvention. Der er ikke længere et stabilt globalt system, som det danske borgerskab kan indgå i og læne sig op ad – de er tvunget til at hoppe fra den ene alliancepartner til den anden.
I EU lænede Danmark sig op ad Storbritannien, der også stod uden for euroen. Brexit har efterladt Danmark i tvivlsomt selskab i EU med de resterende ikke-euro lande som Ungarn og Polen. Udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance har da også været på rundrejse i slutningen af sidste år for at vinde nye alliancepartnere i EU. Her besøgte han især de syd- og østeuropæiske lande. Efterfølgende berettede han til Jyllands-Posten, at der havde været en god kemi mellem ham og Ungarns udenrigsminister, Péter Szijártó: ”Vores mentalitet minder om hinanden. Vi er bevidste om EU’s udfordringer med migration og at sikre frihandelen.” (jp.dk 31.12.17)
I denne verdensorden, eller manglen på samme, afslører det danske borgerskab sin kræmmermentalitet. Som Anders Samuelsen udtrykte formålet med sin rundrejse: ”Sådan er udenrigspolitik og diplomati. Det er en bytte bytte købmand på mange måder.” De skifter alliancepartnere alt efter, hvad de kan få en hurtig gevinst ud af.
Tidligere indgik borgerskabets udenrigspolitik i den store fortælling efter Anden Verdenskrig: fortællingen om den liberale verdensorden, hvor frihandel og internationale institutioner skabte fred og fremgang. En verdensorden hvor USA var ”den frie verdens leder”, hvor EU’s integration kun blev styrket, og globaliseringen kun gik en vej. Vi levede i den bedste af alle verdener, og der var ikke noget alternativ – især ikke efter Sovjetunionens fald, der ifølge borgerskabets ideologer viste kapitalismens overlegenhed. Men krisen i 2008 punkterede den fortælling, og siden er den kun blevet tyndere og tyndere til et punkt, hvor der ikke længere er én fortælling, én sandhed, men mange. Krisen i den globale kapitalisme har kastet den globale verdensorden ud i en systemisk krise, der underminerer selve systemets legitimitet.
Tidligere legitimerede det danske borgerskab deres jagt på at beskytte egne interesser ved at henvise til fornuften – frihandel i friheden og demokratiets interesser. Nu er fornuften forduftet – Trump trækker i én retning, Merkel i en anden; alle varetager egne interesser, og ingen af dem fremstår særligt fornuftige. Krisen og den smuldrende verdensorden efterlader det danske borgerskab uden holdepunkt og med en smuldrende legitimitet. Det danske borgerskab og dets politiske repræsentanter afsløres som det, de virkelig er: dikkende lammehaler.
Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation
