Denne artikel er skrevet af vores kammerater i Grækenland i Den Kommunistiske Tendens i SYRIZA, som også er en del af den Internationale Marxistiske Tendens (IMT). Artiklen er blevet oversat fra www.marxist.com, hvor den blev publiceret dagen efter det græske valg den 25. januar.
Det er en alvorlig fejl at samarbejde med De Uafhængige Grækere fra SYRIZAs side! Lad være med at spilde denne historiske mulighed! Der må være en koalition mellem SYRIZA – KKE!
SYRIZAs sejr ved valget i går, den beskedne styrkelse af KKE og det deraf følgende nederlag for de borgerlige partier, udgør en historisk mulighed, men også et klart politisk mandat fra arbejderklassen og de fattige sociale lag til, at SYRIZA skaber en fritstående venstrefløjs-regering.
Efter årtiers forfølgelse og politisk marginalising, så vil den græske kommunistiske bevægelse nu være i stand til at regere med opbakning fra 42 % af vælgerne og med et trygt flertal på 164 sæder i det græske parlament! Desværre, så har lederne af venstrefløjen med ledelsen af Kommunist Partiet (KKE) som de primære ansvarlige, og med den relative villighed fra ledelsen af SYRIZA til at danne alliancer med borgerlige partier, smidt denne historiske mulighed for en fristående venstrefløjs-regering ud af vinduet, og dermed, objektivt set og uden hensynstagens til deres intentioner, har de forrådt det klare mandat de har fået fra det græske folk til at skabe en dybtliggende politisk og social forandring.
Det forstående samarbejde mellem SYRIZA og De Uafhængige Grækere er en seriøs politisk fejltagelse og vil i praksis blive bevist at være en tragisk katastrofe for arbejderklassen. De Uafhængige Grækere er et borgerligt parti. De har et dybt reaktionært anti-arbejder program på alle nøglespørgsmål, såsom økonomi, regering, uddannelse, udenrigspolitik osv. ‘Anti-memorandum” retorikken (Grækenlands økonomi er i høj grad styret af et aftale-memorandum, som tidligere græske regeringer har indgået med Den Internationale Valutafond (IMF) og EU-kommissionen, red.) er et demagogisk slør som dækker dets reaktionære program. Hvor ‘anti-memorandum’ dette borgerlige parti er, blev afsløret da der blev stemt i parlamentet i forhold til memoranda lovgivning og da systemet gik i stå under det nylige præsidentvalg. De Uafhængige Grækers parlamentsgruppe, fyldt med borgerlige karrierepolitikere, lænede sig resolut imod regeringens lejr.
Effekten af koalitionen med De Uafhængige Grækere vil blive politisk smertefuld, givet deres insisteren på ”røde linjer” i forhold alle SYRIZAs programmatiske positioner imod den græske herskende klasses fundamentale
interesser. De Uafhængige Grækere vil agerer som kapitalens åbne agent i regeringen, hvis hovedkomponent er SYRIZA. Første gang presset vil blive følt fra ‘Trojkaen’ (ECB, EU-kommissionen og IMF) og de græske kapitalister vil den nye regering blive tvunget til tilbagetog, ligegyldig hvilke radikale tiltag den gerne ville implementere, og den borgerlige bande i De Uafhængige Grækere vil trække støtten fra koalitionen og forsøge skabe en slags ”nationalenheds’-regering (med de borgerlige partier). Det har lederen af De Uafhængige Grækere, Panos Kammenos, faktisk konsekvent talt for under pre-valgkampsperioden.
Hvis der for alvor sker en ændring i ledelsen af Nyt Demokrati (et borgeligt parti som var hovedkomponenten i den netop afgående regering, red.) med nogen fra Karamanlis fraktion, så vil en gruppe af parlamentsmedlemmer og medlemmer fra De Uafhængige Grækere begynde at gå til deres naturlige hjem (dvs. Nyt Demokrati), som er kapitalens traditionelle parti i Grækenland. Ledelsen I SYRIZA må tage højde for disse risici og i stedet for De Uafhængige Grækere, så burde de energisk arbejde for enhed med KEE, søge en programmatisk aftale for formationen af en stabil og solid venstrefløjs flertalskoalition i parlamentet. De må snarest gøre nu hvad der burde være blevet gjort før valget, dvs. styrke ‘Thessalomiki-programmet’ (et anti-nedskæringsprogram tidligere forslået af SYRIZAs formand Alexis Tsipras, red.) med anti-kapitalistiske og socialistiske tiltag, såsom dem der kan findes i KKEs program. Der kan nu ikke være nogen undskyldning omkring et ‘fælles mål’ mellem de to partier, som virker til at være det argument der bliver brugt af KKEs ledere. Nu med en en fælles styrke på 164 medlemmer af parlamentet vil det være mulig at få parlamentariske tiltag igennem til at ophæve memorandummet og gå imod kapitalismen, med socialisering af de vigtigste dele af økonomien og rykke det korrupte og autoritære borgerlige statsapparat op med roden.
På samme tid har de samlede kræfter på venstrefløjen 42 % af stemmerne hvilket i byerne overstiger 50 %, som de kan mobilisere med entusiasme for at garantere implementeringen af et ægte socialistisk program.
For sit vedkommende må lederskabet af KEE snarest tage et ægte leninistisk standpunkt i forhold til at skabe en regering, som er i stand til at forbinde kommunisme til masserne frem for at marginalisere partiet. Denne taktik involverer at appellere til SYRIZAs lederskab om at forpligte sig til en arbejderpolitik med anti-kapitalistiske og socialistiske tiltag. På grundlag af sådanne krav burde KKE erklære, at det er villig til at støtte en SYRIZA-regering, dermed holde ledelsen af SYRIZA ansvarlig for deres politik og dermed afsløre eksistensen af tendenser som favoriserer klassekompromis og samarbejde, som desværre eksisterer i partiets kerne. Med KKEs fremrykning af deres afvisning af ethvert samarbejde med SYRIZA, har KKEs ledelse dog givet rigelige politiske undskyldninger for, at SYRIZAs ledelse kan eskalere sit højresving. KKE fejler ikke blot i at afsløre disse realiteter i arbejderklassens øjne, men forvirrer en stor del af det, hvilket får en til at tro at samarbejdet med De Uafhængige Grækere dermed er den eneste vej frem, på grund KKEs stædighed, hvilket er katastrofalt for arbejderklassen. Det er ikke en tilfældighed, at alle politiske og ideologiske repræsentanter fra den herskende klasse med det samme har udtrykt deres lettelse over KKEs stædige afvisning af at overveje noget som helst samarbejde overhoved med SYRIZA.
Hvis SYRIZAs lederskab langt om længe ville opfordre til radikalt socialistisk samarbejde med KKE og KKEs lederskab forsat ville afvise at give nogen som helst støtte til en SYRIZA-regering, så ville SYRIZA blive nød til at udstede et nyvalg for at vinde en klart flertal for en fristående uafhængig regering uden behovet for at samarbejde med noget andet parti. Nyvalg vil være ”risikabelt og udenfor normal procedure” for de borgerlige partier, men ikke for folket, da det næsten er sikkert, at det ville give et klart flertal og ville lede til helt uafhængig fristående SYRIZA-regering. Det er langt bedre at tage en ny valgkamp og have vores hænder forenet til at implementere vores radikale program i stedet for at binde vores hænder ved at samarbejde med en industrialisternes borgerlige tjenere, som Panos Kammenos og hans parti De Uafhængige Grækere!
Den Kommunistiske Tendens i SYRIZA opfordrer til SYRIZAs lederskab til at lade være med samarbejde med De Uafhængige Grækere. Vi udsteder en appel til lederskabet i SYRIZA, men også til KKEs lederskab, om at tage bestik af omfanget af deres historiske ansvar og sammen at skabe en robust socialistisk koalitionsregering. Kræfterne i ”Venstreplatformen”, den primære venstrefløjstendens i SYRIZA, må ikke acceptere noget som helst samarbejdet med De Uafhængige Grækere, og må stå sammen med Den Kommunistiske Tendens i SYRIZA og alle venstrefløjsmedlemmer i at forsvare det eneste korrekte klassebaserede alternativ, hvilket er stræbe efter en socialistisk koalition mellem SYRIZA og KKE.
