Vi bringer her lederen fra juli-august nummeret (Nr. 95) af Socialistisk Standpunkt.
Leder: Det skete i de dage i starten af juni at blomsten af det danske samfund mødtes til folkemøde på solskinsøen Bornholm. Her fejredes den netop indgåede aftale om at redde slagteriet på selvsamme solskinsø. Det var en glædens aftale, kunne man forstå:
”’For få timer siden stemte medarbejderne på Danish Crowns her på Bornholm ja til den plan, der redder deres arbejdsplads. Det er ikke sket af sig selv. Parterne har bøjet sig mod hinanden. Ledelse og medarbejdere har kigget hinanden i øjnene og taget et ekstra skridt. Vi andre har hjulpet til, hvor vi kunne. Det er og bliver den danske model, når den er allerstærkest,’ sagde Helle Thorning-Schmidt, mens klapsalver brød ud blandt de hundredvis af deltagere, som var mødt op foran hovedscenen i Allinge, for at høre folkemødets åbningstale”. (jp.dk 23.06.14)
Men hvad er realiteten? Realiteten er, at slagteriarbejderne havde strejket mod krav om lønnedgang på 8 procent, mens Danish Crown har millionoverskud. Realiteten er, at deres fagforening NNF gik ind i forhandlinger, der endte med at slagteriarbejderne skal ”investere” en del af deres løn i Danish Crown. Realiteten er, at regeringen er gået ind med statsstøtte for at få aftalen igennem. Bottom line: de danske skatteydere og slagteriarbejderne betaler til Danish Crowns fortsatte overskud samtidig med, at der er åbnet en ladeport for at presse arbejderne til at ”investere”, dvs. stille deres løn i pant, for andre virksomheder.
Efterfølgende kom det frem, at det ikke var ”danske” metoder, der var taget i brug fra ledelsen af det ellers åh så danske selskab Danish Crown, næ, det var ”sicilianske” forhandlingsteknikker. Danish Crown havde indkaldt tillidsmændene en for en og krævet, at de gik med til lønnedgang, ellers ville der komme massefyringer. Trods revolveren for panden gik tillidsmændene ikke med til denne plan. Danish Crown gik så over til at presse de måske mest udsatte: slagteriarbejderne på Bornholm, hvor muligheden for at finde andet arbejde er yderst begrænsede, hvis slagteriet lukker.
Det forargede de lærde eksperter. Professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, ”Man ser bort fra aftaletraditionerne på det danske arbejdsmarked på grund af grådighedskravet om at få højere og højere overskud. Men så skal man ikke være på det danske arbejdsmarked”.
Men sandheden er, at Danish Crown ikke er et særlig tilfælde at ”udansk” opførsel, hvor arbejderne presses på tempo og løn. Det, der sker på Danish Crown, ser vi over hele verden. Dansk kapitalisme er ikke noget særligt, danske virksomheder er ligesom alle andre underlagt konkurrencen og med kapitalismens krise er denne blevet skærpet. Kravet er profitmaksimering eller død. Kapitalisternes grådighed er ikke et valg, det er en indbygget del af systemets logik, også i Danmark.
Under parolen: ”vi er alle i samme båd”, er arbejderklassens forhold, løn og rettigheder blevet angrebet. Men det bliver mere og mere åbenlyst, at det er arbejderne, der skal bære alle byrderne, mens dem i toppen lader sig fragte af sted mod øget rigdom. Men alt har en grænse og flere og flere steder har arbejderne fået nok. På Danfoss strejkede de ansatte i protest mod manglende lønstigninger, mens direktionen skovlede penge ind. De ansatte på de sydsvenske jernbaner strejkede i starten af juni i ugevis i protest mod fyringer. På Danish Crown på Bornholm udløste kravet om lønnedgang en ugelang strejke. Men arbejderne står alene, der er ingen, der slås for dem.
Mens arbejderne er ved at nå grænsen og strejker, mødes toppen af den danske arbejderbevægelse, fagforeningerne og arbejderpartierne, til hyggelige sammenkomster med erhvervslivet og resten af toppen af det danske samfund på solskinsøen og holder skåltaler over den danske model og klassesamarbejdet. De taler om, hvor gode vi er til at ”bøje os mod hinanden”. Realiteten er, at de eneste, der bøjer sig, er arbejderne. Ledelsen af den danske arbejderbevægelse fortsætter virkelighedsfjernt skåltalerne, som orkesteret på Titanic, der fortsætter med at spille alt imens skibet synker.