Leder: Man får fornemmelsen af, at politikerne lever på en helt anden planet.
152.000 kr. – det er, hvad Lars Løkke har brugt på tøj sidste år, vel og mærke ikke af egen lomme, men betalt af Venstre, der i høj grad finansieres af skattekroner gennem partistøtten. Det er ikke første (og nok heller ikke sidste) gang Løkke har fået andre til at betale, Venstre har også betalt en rejse til Mallorca og rengøring efter, at den tidligere statsminister har røget på et ikke-ryger værelse. I efteråret var det skattekroner udbetalt til klimafonden GGGI, der bekostede hans rejser på 1. klasse til den nette sum af 770.000 kroner for 15 rejser.
En del af de 152.000 kr. har Løkke brugt på 7 par sko til en gennemsnitlig pris på 2500. Så kan man bedre forstå, at han i efteråret i en folketingsdebat om bl.a. arbejdsløshed slyngede ud, at man jo knap kan få et par sko for 2000 kr. Mere arrogant og hyklerisk kan det næsten ikke blive. For en enlig kontanthjælpsmodtager er 2.000kr mere om måneden i rådighedsbeløb en stigning på 36 procent. Man skulle ellers mene, at Løkke selv har råd til at betale for sine sko, med en årsløn på 1.458.214 kroner. De borgerlige klynker over, hvor hårdt medierne behandler Lars Løkke i denne sag, mens de kører benhård hetz mod arbejdsløse, der ”nasser” på fælleskassen.
At også den radikale minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (R) lever på denne anden planet, afskåret fra arbejderfamiliers hverdag, viste han med følgende udtalelse i en debat om hvor tidspressede danske børnefamilier er:
”Alle tilvalg har konsekvenser. Hvis man som forælder vælger alt muligt til – som at gå til yoga, bage hjemmelavede boller og sætte fuldt tryk på karrieren – vil man stadig være stresset, selv om vi for eksempel som samfund kunne tilbyde endnu bedre pasningsforhold”. (pol.dk 26.04.14)
Det er så verdensfjernt, som det kan blive, at tro, at arbejderklassen problemer er at vælge mellem yoga, bollebagning og karriere! Som næstformand i HK, der bl.a. organiserer dem der arbejder i butik, Mette Kindberg siger: “Vi har et samfund, hvor du og jeg kan handle til klokken 22. Men der er stadig lukkedage i institutionerne, og det er kun 11 ud af 2048 institutioner i hele landet, som tilbyder pasning efter klokken 18”.
Politikerne, desværre også toppen i den danske arbejderbevægelse, virker til at leve på en planet, hvor der er råd til dyre sko, Gucci tasker, hvor rengøringen varetages af au pairs, bilen køres af chaufføren og rejserne foregår på 1. klasse. I 2012 fik 3F-formanden Poul Erik Skov Christensen, 903.135 kr. i årsløn, Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, tjente 1,5 mio. kr. (inklusiv honorarer) og statsministeren, lederen for Danmarks største arbejderparti, tjente som statsminister over 1,4 mio. kr.
Imens stiger uligheden i Danmark. De seneste år er de rigeste blevet markant rigere og bare det sidste år er de 50 rigeste danskere blevet 27 procent rigere (jp.dk). Familierne Mærsk og Kirk Kristiansen indtager en suveræn førsteplads på listen over de rigeste. Inklusive fondene bag A.P. Møller – Mærsk og Lego har de to familier begge formuer på over 150 mia. kr. Forklaringen skal findes i stigende aktiekurser og effektiviseringer. Med andre ord ved spekulation og at få arbejderklassen til at løbe hurtigere for færre penge.
Tilbage på den anden planet lever de danske arbejdere med en stresset hverdag, frygt for at miste jobbet og herefter dagpengene, en gigantisk gæld og udsigt til et langt, langt arbejdsliv. Mens reallønnen faldt og arbejdsløsheden steg, voksede de danske overskud i virksomhederne, og de rigeste blev rigere. Men det ser ud til, at de danske arbejdere er ved at have fået nok. I maj strejkede over 1000 ansatte på Danfoss i forbindelse med de lokale lønforhandlinger i 6 dage. De krævede, at få en del af overskuddet. Det kostede de strejkende en bod på 65 kr. i timen oven i den tabte løn. Imens kan man læse, at Clausen familien bag Danfoss har en formue på 40,2 mia. kr. i 2014 (jp.dk)
De danske arbejdsgivere fører benhård klassekamp. Det er på tide, at lederne for den danske arbejderbevægelse går i spidsen for at kæmpe tilbage.
Denne leder er fra juni-nummeret af Socialistisk Standpunkt (nr. 94). Tegn abonnement HER
