Billeder: Elev på Svendborg Erhvervsskole (pressefoto) + Tegning af Simon Bruun til Socialistisk Standpunkt

Regeringens ny erhvervsskolereform har fået den glorværdige titel “Faglært til Fremtiden – bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser på vej”. Formålet skulle være at hæve optaget fra folke­skolen fra 20 pct. til 30 pct. (tilbage til 2001-niveau) i 2025 og samtidig mind­ske frafaldet. Det primære værktøj skul­le være at indføre et karakter-adgangs­krav på 2 i dansk og matematik, som så skulle gøre det hipt at gå på teknisk skole.

I den lidt mindre fjollede del af refor­men bliver de 12 grundforløb skåret ned til fire. Og længden af dem sat op til et års varighed. Hertil kommer en fast undervisningsuge på 26 timer.

Giver med den ene hånd og tager med den anden

De etårige grundforløb, som kan have plusser og minusser, kommer kun til at blive en mulighed for den gruppe af elever, der går direkte fra folkeskolen. Mens 75 pct., ifølge Information, vil få halveret deres tid på grundforløbet fra 20 til 10 uger. Omend undervisningsmi­nister Christine Antorini (S) hævder, at forløbet kan forlænges med yderligere 10 uger.

Den faste undervisningstid må siges at være en længe ventet forbedring, hvis man vel og mærke kan sikre lærere til at dække timerne. Desværre ser det på ingen måde ud til at være tilfældet.Kir­sten Holmgaard, direktør for Erhvervs­skolen Mercantec, der skal spare 7,5 millioner kroner, hvis det nuværende udkast til finansloven bliver vedtaget, siger til TV MidtVest; “Det kan betyde at vi ikke har de fornødne midler til at understøtte reformen og til at få den rig­tig godt søsat og implementeret. Og det vil jo være katastrofalt”

Ifølge Danske Erhvervsskoler vil sænk­ningen af taxametertilskuddene betyde, at man i løbet af fire år skal spare 980 millioner kr., hvilket betyder, at man “fodrer hunden med sin egen hale”, da der til reformen kun er afsat 983 mil­lioner. Antorini forklarer os pænt på en video på Undervisningsministeriets hjemmeside, at disse penge på uspecifi­ceret vis nok skal komme tilbage til er­hvervsskolerene. Værdien af Antorinis ord vil vi lade være op til læserene selv at bedømme.

Karakterkravet: et reaktionært røgslør

Hele debatten om karakterkravene har været én lang tilsvining af eleverne på de tekniske skoler. At karakterkravet skulle sikre mod frafald er at spille på de mest ulækre elitære fordomme om elever og lærlinge, som småkriminelle misbrugere, der er for dumme til at tage en akademisk uddannelse.

Nu skal de sorteres fra ved porten og sendes direkte i ydmygende nyttejobs. Når man så er sluppet af med “Brian” og “Mujaffa” så skal der nok blive plads til alle de dyg­tige børn – synes at være logikken.

Karakterkravet spiller op til den indre svinehund som et militært sækkepibeor­kester, for endegyldigt at slå det fast; “uddannelse er ikke en ret, det er et pri­vilegium!”

Lærepladser og penge, NU

Trods deres fremturen mod arbejder­klassens børn, står fakta urokkeligt tilbage: Der er ikke nok lærepladser!

Derfor søger mange unge ikke ind på erhvervsuddannelserne, og derfor falder så mange unge fra deres uddannelser. Arbejdsgiverne, som har insisteret på at bibeholde de semi-feudale forhold i håndværksfagene, og i opsvingsperio­den har brugt lærlingen som billig ar­bejdskraft, er åbenlyse i deres klasse­modsætning til lærlingen, når de på et program på P3, hvis formål er at skaffe lærerpladser, bruger sendetiden på for­tælle om, hvor dovne og dumme, de unge mennesker er.

Et afgørende krav må være, ved lov, at fastsætte kvoter for hvor mange lær­linge arbejdsgiverne er forpligtet til at ansætte. Det er hele arbejderbevægel­sens opgave at få dette krav igennem: de faglige klubber og tillidsmændene må kræve det, og politikerne må som et første skridt lave sociale klausuler på alt offentligt byggeri.

Vil man hæve kvaliteten af erhvervs­skolerne så er der kun en opskrift: tilfør de nødvendige midler og sørg for at un­derviserne kan gøre deres job, nemlig at undervise. Man kan ændre på den ene eller den anden struktur af forløbene, men i sidste ende er der for få lærere og for dårlige faciliteter.

Hvis man ikke er villig til at skaffe pen­gene og lærepladserne er alt, hvad man ellers gør, spil for galleriet