Nej til adgangskrav til erhvervsskolerne


Redaktionen



3 minutter

En tredjedel af de der i dag bliver faglærte, vil i fremtiden ikke kunne få et svendebrev. Det vil være konsekvensen, hvis en uhellig alliance af bl.a. Konservative, Dansk Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, LO og DA får deres vilje. Statsministeren siger, at hun er åben for at diskutere forslaget.

I forbindelse med den kommende erhvervsskolereform foreslår den uhellige alliance, at elever skal have fået minimum 02 i karakter i folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik for at blive optaget på erhvervsuddannelserne.

De elitære politikere på Christiansborg bør komme ned på gulvet. Én ting er, at de borgerlige partier elsker karakterræs og at fornedre arbejderklassens børn. Noget andet er, at LO går med på den galej.

Ifølge en analyse fra 2011 foretaget fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning havde en tredjedel af de, der i dag gennemfører en erhvervsuddannelse læsefærdigheder på laveste eller næstlaveste PISA-niveau i folkeskolen (information.dk 13. aug.). Disse ville ikke kunne have klaret kravet og havde i dag stået uden uddannelse, hvis det stod til den uhellige alliance.

LO er klar over deres forslag vil ramme tusinder af bogligt svage elever, men håber, ifølge information.dk, at det vil ”sende et signal” til folkeskolen om at oppe sig(!!). Hvorfor det signal skal bestå af tusinder af unge, der skal have smadret sine spinkle fremtidsudsigter, melder historien ikke noget om. Herfra skal lyde en opfordring til at bruge en opfindelse fra 1876, der hedder telefonen. Den er fortræffelig til at sende signaler med, og der er endda mulighed for direkte forbindelse til uddannelsesministeriet. Men lad de unge få en uddannelse!

Hvad LO og regeringen burde bekymre sig om er i stedet den skandaløse situation, at så mange forlader folkeskolen uden rigtigt at kunne læse, skrive og regne. LO burde i stedet ”sende et signal om” at nedskæringerne på folkeskolen ikke mindst specialundervisningen må stoppes.

Politikerne spørger sig selv, hvorfor der er stort frafald fra erhvervsskolerne. Sagen er, at man i dag skal helst have familieforbindelserne i orden eller kende nogen, der kender nogen, for at få en læreplads. Der er i dag 12.500 håbefulde lærlinge, der ikke kan finde en reel praktikplads!

Selv hvis man kan finde en praktikplads, er risikoen stor for at få en fyreseddel i svendegave. Byggeriet er i knæ. 25 procent af murerne bliver fyret efter svendebrevet og går ledige i mere end 20 uger. Det samme gælder 15 procent af smedelærlingene, SOSU-assistenter og en række andre fag. Fremtidsudsigterne er ikke just rosenrøde.

Guderne skal vide, at forholdene på Erhvervsskolerne ikke er ideelle. Maskiner og værktøj er udtjent og til tider er det lærlingene, der selv må undervise i de få nye maskiner, fordi lærerne ikke får den nødvendige efteruddannelse.

Ideen om, at man højner erhvervsskolernes prestige ved at straffe eleverne, er dybt fejlagtig. Men den ligger helt i tråd med den herskende trend blandt den politiske elite: Det er de arbejdsløses skyld, der ikke er arbejde til dem. Det er fleksjobbernes skyld, at de er nedslidte. Det er de fattiges skyld, at de er fattige og nu er det altså eleverne, der er skyld i frafaldet og erhvervsskolernes ”lave prestige”.

Gad vide om Gordon Ramsay fra ”Kitchen Nightmares” også giver kunderne skylden, når de forlader en elendig restaurant?

I stedet for borgerlige eksperimenter med unges fremtid burde LO gå forrest med kravet om opprioritering af ressourcerne til erhvervsskolerne, lærlingekvoter for virksomhederne, under kvalitetskontrol fra fagforeningerne. Vil arbejdsgiverne have adgang til fremtidig veluddannet arbejdskraft, så må de også være med til at betale for det.