Stop SU-angrebet!
Støt uddannelse – ikke erhvervslivet!
Elev- og studenterbevægelsen må gå forrest!
Kampen må ikke stoppe her, men optrappes!
Indkald til stormøde og besættelse af skolerne!
Nedskæringerne skal af bordet!
Bekæmp SU-reformen!
“Bedre gennem uddannelserne” – med disse fine ord forsøger regeringen at dække over, at den SU-reform de har lanceret i virkeligheden ikke går ud på andet end at spare.
De vil have de unge hurtigere gennem uddannelserne, men reformen vil i stedet betyde, at dem med rige forældre får langt bedre muligheder end alle andre og at endnu flere vil falde fra, eller slet ikke begynde.
Regeringen har presset arbejdsløse unge i uddannelse, så arbejdsløshedsstatistikken så bedre ud. Nu skal vi så hurtigere igennem uddannelsessystemet. Vi skal hurtigt ud på arbejdsmarkedet, siger de. Men til hvad? Arbejdsløsheden er rekordhøj, især blandt nyuddannede, så hvorfor skal vi skynde os? Igen pakker regeringen det ind i pæne ord: ”arbejdsudbuddet skal øges”. Et øget arbejdsudbud skaber ikke flere arbejdspladser, det skaber flere arbejdsløse. I regeringens logik er det godt for konkurrenceevnen: Jo flere arbejdsløse, jo større er presset på løn og arbejdsvilkår. Lavere SU øger også presset for at tage studiejobs. Når arbejdsløsheden er høj burde det da være godt at unge uddanner sig på fuld tid. SU’en bør sættes op, ikke skæres ned.
Støt uddannelse – ikke erhvervslivet!
I disse dage har regeringen ikke bare lanceret SU-reformen, men en hel række reformer der alle hænger sammen med SU-reformen. De 2 milliarder de vil hente gennem nedskæringer på SU’en plus den 1 milliard kroner gennem nedskæringer i kontanthjælpen skal gå til skattelettelser til erhvervslivet, og overskuddet fra Nordsøolien freder de mange år frem.
Klarere kan det ikke siges: regeringen tager fra de studerende, de arbejdsløse, de syge osv. for at give til erhvervslivet, der trods krisen skovler rekordstore profitter ind.
Kontanthjælpsreformen forringer kraftigt forholdene for arbejdsløse, især unge under 30 år – det er hvad alle de studerende, der skynder sig gennem uddannelserne, kan se frem til.
Regeringens såkaldte vækstplan, som blev lanceret tirsdag, vil give milliarder til erhvervslivet. Udover nedskæringer på SU og kontanthjælp, vil regeringen spare mere i det offentlige hvert år frem til 2020 end den borgerlige regering nogensinde gjorde.
Argumentet for vækstplanen er at skabe private arbejdspladser. Men skattelettelser er ingen garanti for arbejdspladser i det private, til gengæld er der garanti for, at den vil betyde tab af tusindvis af arbejdspladser i det offentlige. Allerede nu har mange virksomheder store overskud, uden at det betyder, at de investerer og skaber arbejdspladser. Hvem skal disse virksomheder sælge deres produkter til? Til sydeuropæerne, der må gå fra hus og hjem? Til danskerne hvis realløn er faldende? Til de studerende der får skåret deres SU? Vækstplanen vil bare øge erhvervslivets profitter, ikke skabe vækst, der kommer danske arbejdere, arbejdsløse og studerende til gavn.
Vi siger: brug virksomhedernes overskud til en plan for offentlige arbejdspladser og velfærd!
For socialistisk politik
Regeringen har skuffet, de mange der havde forhåbninger til, at en ny regering også ville betyde en ny politik. Den har valgt at underlægge sig markedets logik, hvilket betyder at skære ned samtidig med at erhvervslivet forgyldes i et desperat forsøg på at sætte gang i økonomien. Men i en kapitalistisk markedsøkonomi har politikerne ingen magt over økonomien, den fungerer kaotisk, og der investeres kun, når det kan skabe profit til private investorer og aktionærer.
Krisen sætter politikere, uanset parti, i en umulig situation: skærer de ned rammer de efterspørgslen, og dermed kapitalisternes vilje til at investere. På den anden side har de ikke penge til at sætte gang i offentlige investeringer: enten skal de lånes (og problemerne heri kan vi se i Sydeuropa) eller de skal tages fra erhvervslivet, og så rammer det igen kapitalisternes lyst til at investere.
Det er nu 5 år siden krisen ramte og regeringer verden over har bevist at de, uanset hvilket parti de tilhører, ikke er i stand til at stoppe krisen og skabe arbejde og velfærd, at de ikke er i stand til at give især den unge generation nogen fremtidsudsigter.
Det er derfor vi kæmper for et socialistisk samfund. Vi mener, at det er nødvendigt at overtage de vigtigste dele af økonomien, dvs. de 200 største virksomheder, under arbejderklassens egen demokratiske ledelse og kontrol. På den måde kan vi sætte gang i produktionen, fordele arbejdet til alle, få penge til velfærd og demokratisk beslutte hvad og hvordan vi skal producere.
Hvordan bekæmpes SU-angrebene?
Kampen må optrappesDemonstrationen i dag er et første og vigtigt skridt i at bekæmpe SU-reformen. Men al erfaring tyder på at regeringen ikke vil ændre politik pga. en enkelt demonstration. De ved godt, at de studerende er utilfredse, skal de ændre holdning kræver det et massivt pres, som kun kan ske gennem mobiliseringer. Der er allerede begyndt besættelser af gymnasier, dette må udvides til alle gymnasier, fakulteter, seminarier osv.
Elev- og studenterbevægelsen må gå forrest i kampen – det er det de blev dannet for
Elev-og studenterbevægelsen må fremlægge en plan for, hvordan kampen kan fortsættes og optrappes efter i dag. Første skridt må være at indkalde til et stormøde, hvor repræsentanter fra skoler, universiteter osv. kan diskutere og beslutte de næste skridt. Vi kæmper for, at elev- og studenterbevægelsen demokratisk inddrager elever og studerende og bliver ægte kamporganisationer, der går forrest i kampen.
Appellér til fagbevægelsens medlemmer om fælles kamp Toppen i den største fagforening, LO, er tætte allierede med Socialdemokratiet og har støttet nedskæringer på SU’en til fordel for en vækstplan. Det er stik imod deres medlemmers interesser: SU’en blev netop indført for, at ikke kun de riges børn har en mulighed for at tage en uddannelse. Elev- og studenterbevægelsen må appellere til fagbevægelsens medlemmer om en fælles kamp mod regeringens arbejdsgiveroffensiv.
Kamp om linjen i arbejderpartierne
Blandt medlemmerne af både Socialdemokratiet og SF’s er der stor utilfredshed med regeringens politik; en bevægelse kan medvirke til at øge presset i partierne. Enhedslisten har bakket op om demonstrationen i dag, men de holder stadig hånden under regeringen. Den nuværende regering holder ikke. Der er brug for en kamp i partierne for at ændre politikken, så de tre arbejderpartier går sammen om en socialistisk politik frem for den nuværende arbejdsgiverpolitik.