Venezuela er præget af ekstrem usikkerhed og tvivl i juleferien. Det sker efter at præsident Hugo Chávez den 9. december rejste tilbage til Cuba, hvor han er blevet opereret endnu engang for den kræftsygdom, som har plaget ham siden sommeren 2011.
Lige inden hans afrejse, forklarede Chávez i en tale til nationen, at i tilfælde af at han ikke blev rask til at varetage præsidentembedet, ville han anbefale at Nicolás Maduro (nuværende vice-præsident) blev den nye præsidentkandidat for socialistpartiet PSUV og den bolivariske bevægelse.
Talen efterlod millioner af den bolivariske revolutions tilhængere i en tilstand af chok. Det er første gang nogensinde, at Chávez åbent har anbefalet en efterfølger. Ved det seneste præsidentvalg i oktober, genvandt Chávez præsidentposten med hele 54% af stemmerne, hvilket viste den store loyalitetsfølelse som Venezuelas fattige har overfor revolutionen og Chávez især.
Usikkerhed om tiltrædelsen
De seneste rapporter fra Havanna, hvor Chávez er indlagt på hospitalet tyder desværre på, at han har haft en række komplikationer efter operationen, som blev gennemført den 13. december. Patienten har været intuberet, da han pådrog sig en luftvejsinfektion og en større blødning. Det ser nu ud til, at lægerne har formået at stabilisere Chávez helbred, men han er endnu indlagt på CIDEX hospitalet.
Ifølge Venezuelas grundlov, skal præsidenten tiltræde den 10. januar, hvor mandatet begynder. Den selvsamme grundlov foreskriver dog, at hvis præsidenten ikke kan indtræde på den dato, kan vedkommende tiltræde på et andet tidspunkt ved højesteretten. En dato for en sådan indtræden er ikke specificeret.
Chávez sygdom har seriøst sat spørgsmålstegn ved om præsidenten kan komme tilbage til landet og indtræde som præsident til ceremonien den 10. januar. Venezuelas højrefløj, som i 2002 forsøgte at erobre magten ved et voldeligt statskup, har forsøgt at udnytte situationen til at sprede rygter og forsøge at betvivle den folkelige opbakning til Venezuelas revolution.
Det ultra-højreorienterede dagblad El Nuevo País, havde for eksempel en forside der hed ”La revolción ha terminado” lige efter Chávez afrejse til Cuba. Tusinder af oppositionstilhængere udviste deres totale mangel på moral, ved at sprede tagget #RIPChavez på det sociale netværk Twitter.
Højrefløjen fisker i rørte vande
De mere intelligente dele af Venezuelas borgerskab har omvendt forsøgt at udnytte tomrummet til at presse Nicolás Maduro til at gøre politiske indrømmelser og lave et ”nationalt kompromis”. De håber på en langsom overgang, hvor revolutionens fremskridt – de sociale projekter, jordreformen, nationaliseringer og arbejderkontrol på fabrikker – rulles tilbage.
FEDECAMARAS; landets arbejdsgiverorganisation, udstedte allerede den 10. december en pressemeddelelse, hvori de opfordrede Maduro til en ”dialog”. Første punkt på deres dagsorden var, at få priskontrollerne ophævet og møntfoden devalueret.
Dertil kommer, at MUD (Mesa de la unidad democratica, den samlede opposition), har indgået forhandlinger med Maduro om at få ”de politiske eksilierede” tilbage til Venezuela. Det drejer sig ikke om mennesker, der er flygtet til udlandet på grund af at deres ytringsfrihed er blevet knægtet.
Det drejer sig derimod om mennesker, som f.eks. Pedro Carmona Estanga, manden der i 2002 ledte det ulovlige kup i 2002 og blev indsat i to dage som kupmagernes selvudpegede præsident. Det drejer sig også om f.eks. Manuel Rosales som flygtede til Peru fra omfattende korruptionsanklager i hans tidligere guvernørpost i Zulia-regionen.
Også på internationalt plan, har storkapitalen spekuleret i Chávez sygdom og hvordan de kan udnytte mulighederne i en post-Chávez æra. Aviser som The Herald Tribune og spanske ABC har evalueret forskellige scenarier for, hvordan der kan komme en ”gradvis overgang til normalitet” i Venezuela.
Selv i Danmark har vi set, hvordan Danske Banks chefanalytiker Kenneth Leiling i et notat til Bloomsberg har skrevet, at en eventuelt Chávez-exit vil betyde at ØK\’s Plumrose vil være i stand til at opnå en højere profit-margin. ØKs aktier steg i øvrigt med 1,4% lige efter nyheden om Chávez nye operation.
Kamp for revolutionens fortsættelse
Venezuelas revolution har igennem mere end 12 år givet store håb til venstreorienterede i hele verden. I Venezuela er en hel generation blevet politisk aktive under Chávez. Den enorme massedeltagelse i revolutionen har ikke kun været tydelig ved de mere end 15 valg som den bolivariske bevægelse har vundet, men også ved opbygningen af en stærk fagbevægelse, arbejderråd på enkelte fabrikker og det store socialistparti PSUV.
Problemet er, at revolutionen ikke har gjort fuldstændigt op med den kapitalistiske økonomi. På trods af vigtige nationaliseringer, skabes mere end 66% af BNP fortsat af den private sektor. Der eksisterer en form for blandingsøkonomi, som i længden er uholdbart. Venezuelas kapitalister har nærmest lavet en fuldstændig økonomisk sabotage og vore korrespondenter i Caracas beretter om fødevaremangel på enkelte produkter.
Det er meget svært at spå om fremtiden i Venezuela og om hvorvidt Chávez kan vende hjem til indtrædelsesceremonien den 10. januar. Ved et eventuelt nyvalg, vil Nicolás Maduro være kandidat. Han er tidligere leder af buschaufførernes fagforening og har været loyal overfor Chávez helt siden 1992. Men det er samtidig klart, at han slet ikke besidder den samme autoritet som Chávez har i befolkningen – en opbakning, som igen blev vist ved regionalvalgene den 16. december, hvor PSUV vandt 20 ud af 23 guvernørposter (en fremgang på hele 5, ifht. valget i 2008, red.).
Uanset hvad der sker, er det vigtigt at fremhæve, at Chávez sygdom desværre viser, at det ikke er muligt at basere revolutionen udelukkende på én mand. Chávez har unægtelig spillet en helt enestående rolle, men hvis revolutionen skal fortsætte, er det nødvendigt at opbygge en stærk bevægelse fra neden, der kan forsvare den og arbejde for at den radikaliseres og når til et endeligt opgør med kapitalismen.
Som blokken af sociale organisationer Bolívar y Zamora, som bl.a. indbefatter de landløse bønders bevægelse, skrev kort efter nyheden om Chávez nye operation:
”Ligegyldigt hvilke af de to scenarier der bliver til virkelighed, så må de revolutionære gå foran. Vores vej er brolagt. Vor ledetråd er den socialistiske revolution i vores Amerika. Det er opbygningen af en socialistisk folkemagt som hjørnesten, der manifesterer sig i udviklingen af kommunalstaten. Mere end nogensinde før, bør vi revolutionære udvikle vores magtbeføjelser og opgive konformismen overfor det der allerede er opnået. Det er nedefra og op derfra, det er at være ved enhver mulig kampplads og det er dér, at vi skaber og udvikler den socialistiske folkemagt.”
[Mere baggrund om Venezuela og Hugo Chávez, kan findes i bogen Den venezuelanske revolution, udgivet af Hands Off Venezuela, 2010]
