Den 14. juli afholdtes endnu en demonstration i Tel Aviv, Israel. Demonstrationen, der ifølge politiet havde deltagelse af et par tusind, var vendt imod fattigdom, knægtelsen af demokratiet, politiundertrykkelse og afviklingen af velfærdsstaten.
Fattigdommen i Israel er enorm, mere end hver tiende familie oplever regelmæssig sult og boligmangel og hjemløshed er vokset enormt. Israel var tidligere en friere, mere demokratisk stat med større social lighed og en betydelig velfærdsstat sammenlignet med resten af Mellemøsten (vel at mærke kun for den jødisk/hebraiske befolkning, palæstinenserne har aldrig oplevet nogle af disse rettigheder og privilegier). Men dette er fundamentalt ændret i dag.
Situationen i Israel ligner i højere og højere grad situationen i resten af Mellemøsten. Dette ses ikke mindst på, hvordan det arabiske forår spredtes til Israel, hvor over 500.000 mennesker sidste år marcherede i landets største demonstration nogensinde, og hvor omfattende sociale protester har præget landet i snart et år.
Ved lørdagens demonstration skete endnu en begivenhed, der viser i hvor høj grad situationen i Israel i dag minder om sine nabolande. Midt under en tale valgte en demonstrant at forsøge at begå selvmord ved at sætte ild til sig selv. Inden havde han uddelt en tekst (se nedenfor) til de andre demonstranter for at forklare sin handling.
Ligesom Mohamed Bouazizi i Tunesien skete dette i protest imod at staten og de lokale myndigheder havde frataget ham alle muligheder for et værdigt liv. Mohamed Bouazizis selvmord udløste efterfølgende de protester, der siden ledte til det tunesiske diktaturs fald og de arabiske revolutioner. Israelske kommentatorer mener, at dette vil få de mange sociale protester i Israel til at eskalere yderligere, og nye demonstrationer udløst af selvmordsforsøget er allerede blevet afholdt udenfor hospitalet. Nye er planlagt de følgende dage.
57 årige Moshe Silman overlevede ildpåsættelsen, da demonstranterne lykkedes at slukke brænden. Han er efterfølgende blevet indlagt på Ichilov-hospitalet på intensivafdelingen. Som Lior Tamam skrev på premierminister Netanyahus Facebook-side, hvorfor ikke på brandsårsafdelingen? Fordi de ikke har flere ledige senge. Søndag morgen beskrives hans tilstand som kritisk.
Moshe Silman skrev følgende:
“Staten Israel har stjålet fra mig og røvet fra mig og efterladt mig med ingenting, og Tel Avivs Distrikts Retssal blokerede for at jeg kunne opnå retfærdighed. – Registratoren ved Tel Aviv Distrikts Retssal brød loven og forstyrrede søgsmålet ud af nedladenhed.
Den vil ikke engang hjælpe mig med min husleje. To komiteer fra Boligministeriet har afvist mig på trods af det faktum, at jeg har haft et slagtilfælde og blev anerkendt 100 procents uarbejdsdygtig. Bare spørg Amidars chef i Hafia på Hanevi’im Street.
Jeg anklager staten Israel. Jeg anklager Bibi Netanyahu (Israels premierminister, red.) og Yuval Steinitz (Finansministeren, red.), begge afskum for den ydmygelse, rettighedsløse borgere går igennem dag efter dag, der tager fra de fattige og giver til de rige, og de offentlige ansatte, de der tjener staten Israel.
Den Nationale Sundhedsforsikring, specielt chefen for deres aktiviteter og chefen for deres skadesanmeldelses afdeling, der på Lincoln Street i Tel Aviv ulovligt konfiskerede mit arbejdsudstyr til min lastbil.
Haifa-afdelingen af det Nationale Forsikrings Institut, der udnyttede mig i et år indtil jeg blev anerkendt uarbejdsdygtig.
At jeg udbetales 2300 shekel om måneden fra sundhedsforsikringen og endnu endnu mere for min medicin.
Jeg har ingen penge til medicin eller husleje. Jeg kan ikke skaffe pengene efter jeg har betalt mine millioner i skatter. Jeg var i hæren, jeg var i reserven til jeg var 46 år. Jeg nægter at være hjemløs, det er derfor jeg protesterer imod alle de uretfærdigheder der, er gjort mod mig af staten, mig og andre ligesom mig”
Oprindeligt på hebraisk. Oversat til engelsk af +972mag.com. Oversat til dansk fra engelsk af Niklas Zenius Jespersen. Der er forsøgt rettet for tydelige fejl i den engelske oversættelse. Eventuelle fejl stammer enten fra den oprindelige hebraiske version eller den engelske oversættelse.
