Nye undersøgelser har ifølge forskere vist, at højreorienterede gennemsnitlig er dummere end venstreorienterede. Umiddelbart en nyhed man kunne glæde sig over på venstrefløjen, hvis ikke det var fordi, dens konklusioner var bygget på en klar borgerlig tankegang. I virkeligheden siger konklusionerne mere om forskernes idioti end om intelligensniveauet på de politiske fløje.
Fornyligt bragte dagbladet Information en artikel under overskriften ”Mon ikke han er uintelligent og højreorienteret?”, hvori de erklærede, at den gamle talemåde om, at hvis ikke man er socialist som ung, så har man intet hjerte og hvis ikke man er borgerlig som voksen, så har man ingen hjerne, nu var modsagt af moderne forskning, der skulle have påvist det direkte modsatte: At venstreorienterede var mere intelligente end dem på højrefløjen. Link.
Artiklen var baseret på en række nye undersøgelser indenfor kognitiv psykologi, der efter sigende skulle havde påvist, at hvis man var mindre intelligent i barndommen, så var man mere tilbøjelig til at udvikle fordomsfulde og konservative holdninger, når man blev voksen, og dermed til at placere sig på den politiske højrefløj.
Andre forskere er nået frem til lignende resultater og den japanske forsker Satoshi Kanazawa har ligefrem konkluderet, at det at være liberal og venstreorienteret var et evolutionært højere udviklingstrin!
Borgerlig videnskabsteori
Umiddelbart burde sådanne undersøgelser jo føre til jubel på venstrefløjen. Der er blot et par problemer.
Når man forholder sig til undersøgelser og forskning, er det altid nødvendigt at forholde sig kritisk til det videnskabsteoretiske grundlag, det er udført på. Kort fortalt dækker videnskabsteori over hvilken grundlæggende filosofiske teori om, hvordan verden hænger sammen og hvordan vi kan forstå den, som videnskab og forskning baseres på. Det er derfor, det er så nødvendigt altid at forholde sig til det videnskabsteoretiske grundlag, da et forkert grundlag skaber forkerte resultater, altså er det ofte her, at man kan finde roden til evt. fejlagtige konklusioner i undersøgelser og forskning.
Det er muligt, at undersøgelserne her er et skulderklap til venstrefløjen, men de er tydeligvis baseret på en borgerlig tankegang. I moderne humanvidenskab (videnskab der beskæftiger sig med mennesker og samfund) eksisterer, der grundlæggende to teoretiske/filosofiske retninger; en idealistisk og en materialistisk. I synet på hvad der former menneskers handlinger og spørgsmålet om forholdet mellem individ og samfund, inspirerer den idealistiske filosofiske retning til en borgerlig tankegang, mens socialistiske ideer ofte er mere inspireret af den materialistiske.
Borgerligt idealistisk inspirerede videnskabsteorier baserer sig grundlæggende på den ide, at mennesker handler ud fra forhold som ideer, psyke og kultur. Her finder man f.eks. ideen om, at historien bliver skabt af særlige individer, der får fantastiske og unikke nye ideer eller visioner. F.eks. kan man ifølge denne teori forklare den industrielle revolution med opfindelsen af dampmaskinen og det romerske imperiums opståen med visionære generaler som Cæsar og kejser Augustus.
Yderligere findes der en mere materialistisk variant af borgerlig teori, der baserer sig på en form for social-darwinisme om, at vores positioner i samfundet er baseret på individuelt medfødte biologiske egenskaber. At påstå at det er vores medfødte intelligensniveau, der er afgørende for vores politiske holdninger er dybest set en variation og kombination af disse borgerlige grundsynspunkter.
Socialistisk videnskabsteori
I modsætning hertil står den videnskabelige socialisme, der blev grundlagt af Marx og Engels. Den videnskabelige socialismes videnskabsteori baserer sig på ideen om, at mennesker skabes i kontakt med verden omkring os, og at det er de materielle forhold, der danner basis for resten af samfundet, heriblandt menneskers holdninger og synspunkter. Altså er det en kombination af vores biologi, ikke som individ, men som art, og vores forhold til naturen omkring os, der skaber vores samfund, psyke og kultur. Forenklet sagt så er det vores biologiske nødvendigheder (mad, varme osv.) og vores måde at opfylde dem på, der skaber de grundlæggende forhold for alt andet.
I vores moderne samfund opfylder vi vores biologiske behov gennem industriel produktion på stor skala. For flertallet af befolkningen opfyldes vores behov ved, at vi hver dag går på arbejde, som vi så får penge for, som vi igen kan bruge til at købe den mad, det varme tøj og de varme boliger for, som vi har brug for.
Fabrikkerne og virksomhederne, dvs. produktionsmidlerne, ejes af kapitalisterne, der tjener pengene på, at arbejderne stiller deres arbejdskraft til deres rådighed, til gengæld for en del af den værdi, de skaber – deres løn. Ud fra en socialistisk videnskabsteori er det disse forhold, der er de afgørende i skabelsen af samfund, kultur og ideer. Og på et personligt plan er det, hvordan man indgår i dette system, der er det grundlæggende i skabelsen af ens person og ens psykologi.
Ifølge den videnskabelige socialisme var Romerrigets ekspansion således baseret på nødvendigheden af at skaffe slaver til produktionen og de individer, der ledte denne ekspansion var i højere grad resultater af denne nødvendighed end skaberne af den. Ligeledes opstod den industrielle revolution ikke, fordi dampmaskinen blev opfundet, faktisk havde oldtidens grækere allerede opfundet den, men fordi udviklingen af kapitalismen og verdensmarkedet havde skabt såvel muligheden for som nødvendigheden af at udnytte dampmaskinen i produktionen.
Det hele er selvfølgelig noget mere kompliceret og mens de oven nævnte forhold er de grundlæggende, så er der selvfølgelig mange andre, der også har en betydning. Der er således en konstant og springende udvikling i historien, ligesom at der er en påvirkning og udvikling frem og tilbage mellem de grundlæggende forhold, som produktionen, og dem der er bygget ovenpå som stat og kultur (dette kaldes også forholdet mellem basis og overbygning). Dette forhold er, hvad socialister kalder dialektik og giver det fulde navn for socialistisk filosofi og videnskabsteori: ”dialektisk materialisme”.
Det er selvfølgelig vigtigt at pointere, at ligesom at der også findes borgerlige teorier, der er mere baseret på materielle forhold, så er der også venstreorienterede teorier der i højere grad er baseret på idealistiske forhold. Men overordnet set deler spektret sig, som jeg har beskrevet ovenfor.
Historiens udvikling
Det er altså min påstand, at de førnævnte undersøgelser fejler, da de tager udgangspunkt i, at vores holdninger skabes af vores intelligensniveau og vores psykologi og ikke af de materielle forhold omkring os.
Men det er selvfølgelig ikke nok at påstå, at de tager fejl ud fra en abstrakt teoretisk argumentation. Problemerne må konkretiseres. En af de bedste måder at gøre dette på er at kigge på de historiske implikationer af forskningsresultaterne.
Som sagt har den japanske forsker Satoshi Kanazawa konkluderet, at det at være liberal og venstreorienteret var et evolutionært højere trin. Men hvordan vil han så forklare historiens gang?
Ud fra denne teori måtte historien altså støt bevæge sig fremad mod et mere og mere liberalt og frit samfund, efterhånden som menneskeheden evolutionært udviklede sig. Men har den det? Det er sandt, at samfundet generelt har udviklet sig til at være mere frit og demokratisk over de sidste par hundrede år, men denne udvikling har ikke været støt og er sket med store spring frem og store skridt tilbage. Årsagen til den generelle fremgang skal findes i udviklingen af produktionsmidler, der gradvist har lettet menneskets slid med at producere til dagen og vejen. Følger man Kanazawas teori vil det være svært at forklare, hvordan man i 1789 i Frankrig kunne havde en revolution, der var essensen af den liberale ide, men 150 år senere kunne havde det nazistiske regime i Tyskland, der var essensen af det totalitære mareridt. Eller nazismen skyldtes måske en uheldig mutation skabt af sennepsgassen fra 1. Verdenskrig? Ej heller er det muligt at forklare, hvordan man gik fra relativ frihed, demokrati og oplysning i oldtiden Athen og antikkens romerske republik til middelalderens totalitære regimer og videnskabelige mørke.
Revolutioner og evolutionære spring
Det er heller ikke muligt at forklare skift i historien ud fra en biologisk evolution. Liberalismen bevægede sig ikke støt fremad i Europa, men blev gennemført i en omfattende revolution, der varede få år og brat brød med århundreders udvikling. Skulle franskmændene da pludseligt have udviklet en mutation, der hævede deres intelligensniveau og dermed skabte ideen om frihed, lighed og broderskab? Og i så fald, hvorfor så lige i 1789? Mange af dem, der deltog i revolutionen, var jo ikke ligefrem unge, så hvorfor havde dette evolutionære skridt ikke sat sig igennem på den politiske scene før 1789?
Eller hvad med den russiske revolution? I starten af 1900-tallet var Rusland et tilbagestående land med udbredt analfabetisme, racisme, anti-semitisme, overtro, konservatisme og loyalitet over for Tzaren, som man betegnede som ”Den lille far”. Så hvad var det, der i 1917 motiverede den russiske befolkning til solidarisk at stå sammen og skabe den russiske revolution? Går man ud fra Satoshi Kanazawas forskning må der altså havde fundet et evolutionært spring sted i disse år, måske under påvirkning af før nævnte sennepsgas under 1. Verdenskrig, der lige pludselig gjorder op med racisme, overtro osv. og gjorde befolkningen mere intelligente.
En mere troværdig forklaring er, at det var forandringerne i de udenforstående materielle forhold, der skabte disse revolutioner. Således blev den franske revolution muliggjort af den materielle udvikling af produktionsmidlerne, der i 1700-tallet på den ene side skabte en produktionsmåde, der kom i konflikt med det feudale samfundssystem og samtidig skabte en voksende kapitalistklasse og samlede befolkningen i byerne og dermed over tid gjorde dem stærke nok til i 1789, at vælte det feudale monarki og erstatte det med deres eget liberale system. Ligeledes blev den russiske revolution muliggjort af udviklingen af produktionsmulighederne og motiveret af 1. Verdenskrigs rædsler.
Intelligens og racisme
Ligeledes tilbyder socialistisk videnskabsteori en alternativ forklaring på racisme. Racisme er en konsekvens af klassesamfundet og motiveres ikke af personlige mangler, men af at den herskende klasse derved kan splitte den undertrykte befolkning til at kæmpe imod hinanden i stedet for imod den herskende klasse. Således er det en integreret del af kapitalismen, da kapitalisterne konstant har brug for at splitte arbejderklassen, der udgør det massive flertal i befolkningen, for på den måde at holde dem under kontrol. På samme måde splitter man arbejdere over andre linjer som køn, seksualitet, religion, nationalitet og kultur.
Herved kan man også forklare, hvorfor racisme f.eks. ikke eksisterede i Romerriget. Her havde den herskende klasse simpelthen ikke brug for at sprede racisme, da opdelingen i slaver og frie mænd i forvejen var tilstrækkelig til at holde befolkningen under kontrol. Hvordan disse forskere i kognitiv psykologi vil forklare fraværet af racisme i antikken er noget svært at se. Det vil da hvert fald være interessant at høre årsagen til, at intelligensniveauet skulle være faldet siden dengang.
Ligeledes må det pointeres, at racisme bestemt ikke kun er udbredt blandt såkaldt ”mindre intelligente” folk. F.eks. findes der en særlig gren af intellektuel racisme kendt som neo-weberisme. Heri argumenterer man for, at kristendommen bedre egner sig for demokrati og frihed, end islam gør det. Da der bare ikke rigtig findes nogle saglige argumenter for denne sag, særligt da der ikke er så stor forskel på de to religioner endda, må årsagen til denne holdning i sidste ende findes i hudfarven på dem, der tilbeder de to religioner. En kendt dansk fortaler for sådanne teorier er filosoffen Kai Sørlander, der bl.a. har skrevet bogen ”Forsvar for rationaliteten”. Han er måske dum at høre på, men næppe uintelligent.
Idiotiske forskere
Ligegyldigt hvor tiltrækkende tanken er om at hamre sådanne forskningsresultater ned i hovedet på vores modstandere, så er det nødvendigt for venstrefløjen konsekvent at afvise sådanne konklusioner og forskning. For i virkeligheden siger denne forskning meget lidt nyttigt om verden og næppe noget, vi rigtig kan bruge til at forstå og analysere de bevægelser og kræfter, der udspiller sig og som styrer ebbe og flod i klassekamp og revolution.
Racisme, homofobi og generelle højreorienterede tendenser i arbejderklassen bekæmpes ikke ved at stemple folk som uintelligente, men ved at levere klare alternativer, der viser forståelse for folks problemer og tilbyder dem alternativer. Som modstykke til dem, der plaprer op om, at indvandre stjæler danskeres job, må vi svare, at der er arbejde nok til alle, hvis bare vi styrede økonomien demokratisk og at det er kapitalisterne, ikke arbejdsløse udlændinge, der bærer ansvaret for underbetaling og lønkonkurrence.
I sidste ende kan racisme, homofobi og lign. kun bekæmpes ved at organisere arbejderklassen omkring et klart socialistisk program. I denne kamp er sådanne teorier, som omtalte forskning er udtryk for, kun en forhindring og en hæmsko. I stedet må vi konsekvent forsvare det socialistiske og materialistiske grundsyn, som arbejderbevægelsen oprindeligt blev stiftet på.
I virkeligheden siger disse undersøgelser ikke ret meget om intelligensniveauet på højre- og venstrefløjen, men til gengæld siger de ret meget om forskerne og det særlige niveau af idioti, der kun kan tilegnes igennem mange års universitetsstudium.
