I januar skrev den 22-årige RUC-studerende Sofie V. Jensen et debatindlæg i Politiken under overskriften ”Jeg er træt af at have en dårlig dag hver dag”.
Indlægget tager fat på studerendes trange økonomiske kår. Sofie forklarer, at det som studerende er svært at få det til at løbe rundt økonomisk med et månedligt overskud på 329 kroner, når alle faster udgifter er betalt – et beløb der umuligt kan dække mad, tøj og så videre.
Sofies indlæg rejser problematikken om at være fattig studerende i Danmark. Hun beskriver den manglende forståelse, som hun ofte mødes med, når hun må afstå fra at deltage i studierelaterede arrangementer som følge af hendes trange økonomiske situation. Sofies eksempel er langt fra enestående.
Over 300.000 fattige
Mens priserne er steget, transportprisen for eksempel er fordoblet, er SU’en stagneret.
Flere og flere studerende har vanskeligt ved at få økonomien til at løbe rundt, og flere studerende oplever at skulle tage SU-lån eller arbejde ved siden af for at kunne få SU’en til at slå til. Sofie har eksempelvis taget et SU-lån, hvilket har sat hende i en gæld på 100.000 kroner. Samtidig har hun overvejet muligheden for at droppe ud af sit studie til fordel for et fuldtidsjob på grund af hendes økonomiske situation.
Sofies eksempel er et eksempel på en øget polarisering og ulighed i det danske samfund. Antallet af fattige danskere er, ifølge Finansministeriet, steget med 50 procent fra 2001 til 2009 og de seneste tal fra 2011 viser, at 333.000 danskere lever i fattigdom.
Forkælede studerende er en myte
Sofies indlæg har affødt stor debat og blev hurtigt det mest debatterede på Politikens hjemmeside. Debatindlægget rejser en meget vigtig debat, og sætter spørgsmålstegn ved, om vi lever i en velfærdsstat med fri uddannelse, hvor alle har lige muligheder. Selv om der på papiret eksisterer fri uddannelse i Danmark, viser Sofies eksempel, at dette er en illusion.
De borgerlige medier forsøger at tegne et billede af forkælede studerende i Danmark, som lever et luksusliv på storbyens caféer for deres fyrstelige SU. Dette billede er meget langt fra den virkelighed, som de studerende oplever. Ud over behovet for et tag over hovedet, transport, mad, tøj og så videre, skal man for eksempel også bruge flere tusinde kroner på bøger hver semesterstart. Det betyder, at de studerende som ikke kan få økonomisk hjælp fra familien, har langt sværere ved at gennemføre en universitetsuddannelse end studerende fra overklassen.
Umuligt at leve på SU
Der er startet en storslået hetz i medierne mod arbejdsløse og fattige; som om det er et spørgsmål om vilje at finde et job. Men ingen fortæller, hvor arbejdspladserne skal komme fra. De ”glemmer” belejligt det faktum, at arbejdsløsheden er eksploderet.
Beskæftigelsesministeriets tal viser, at der siden krisens start er forsvundet 175.000 job i den private sektor. Alene i 2010 blev der skåret 11.115 stillinger bort i kommunerne. Arbejdsløsheden er nu officielt på 6,3 procent.
Ydermere får de studerende at vide, at de skal påregne studiet som et fuldtidsstudium, altså 40 timer om ugen. Det er dog de færreste studerende, som kan leve af SU’en alene uden arbejde ved siden af. Dette udelukker reelt muligheden for at kunne studere fuldtid. Ifølge en undersøgelse fra Elev- og Studenterbevægelsen fra 2010 svarer 91,1 procent af de studerende med både SU-lån og studiejob, at de ikke alene kan klarer sig for SU-beløbet. De studerende, som kun lever af deres SU, lever reelt i fattigdom. Det er fuldstændig uacceptabelt, at unge studerende må leve i fattigdom i et såkaldt velfærdssamfund.
For en SU til at leve af
Kravet må være en fuldtids-SU, svarende til en løn, for et fuldtidsstudium. Dette krav må rejses af de studerende gennem Studenterrådet, som må forbinde sig med fagbevægelsen og kræve, at den tidligere borgerlige regerings nedskæringspolitik på uddannelsesområdet øjeblikkeligt stoppes, og rulles tilbage samt at den kollektive trafik gøres bedre og billigere, og at der bygges billige ungdomsboliger.
Sofie blev i mange medier og af politikere fremstillet som en utaknemmelig hykler: ”hun havde jo selv valgt det!” Men det er ikke svært at vælge mellem studie eller arbejdsløshed, og skulle man være i tvivl, skal politikerne nok tvinge en ind på en uddannelse. Og hvad er fremtidsudsigten? En tårnhøj studiegæld og arbejdsløshed. Ifølge Ugebrevet A4 i maj 2011 går hver tredje nyuddannet faglært ud i ledighed efter svendebrevet. Hver anden nyuddannede lærer og cirka hver tredje DJØF’er går direkte over i arbejdsløshedskøen. Den unge generation bliver den første, der kan se frem til lavere levevilkår end deres forældres generation.
Studenterbevægelsen og fagbevægelsen må gå sammen for at stoppe den skadelige hetz på de fattige, de arbejdsløse og ungdommen. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt arbejderklassen, der har et arbejde, eller de fattigste på overførselsindkomster, skal betale regningen, hvilket skatteminister Thor Möger Pedersen har lagt op til. Det er et spørgsmål om en omfordeling fra de rige aktionærer, bankerne og de rigeste, der intet skaber, til arbejderklassen og dens familier, hvad enten de har job, er arbejdsløse, studerende, syge eller pensionister.
