Den græske civilisation udråbes ofte som demokratiets vugge. Dagen d. 11.11.11 blev verden over fejret som historisk grundet tal-kombinationen. I Grækenland blev det dagen, hvor en teknokrat blev regeringsleder. Papademos hedder manden, der aldrig i sit liv er blevet valgt af det græske folk til noget som helst, men som nu leder den græske regering. Papademos er til gengæld rigtig gode venner med dem, der i stigende grad bestemmer i de europæiske lande: den Europæiske Centralbank, EU-kommissionen, den Internationale Valutafond o.l. ikke-valgte institutioner.
Papademos afløste Papandreou, lederen af PASOK (socialdemokratiet). PASOK kom til magten efter en massiv valgsejr i oktober 2009, hvor de opnåede absolut flertal i parlamentet. De græske arbejdere og unge havde store forhåbninger: når nu deres parti havde absolut flertal, så måtte det da blive bedre!
Men kapitalismens krise har, som det er alle bekendt, ramt Grækenland hårdt. PASOK påtog sig at forsvare kapitalismen, hvilket betød den ene sparepakke efter den anden. Papandreou og PASOK fulgte diktaterne fra ”trojkaen”: IMF, ECB og EU-kommissionen. Trojkaen har gentagne gange ”reddet” græsk økonomi fra bankerot, hvad de i virkeligheden reddede var franske og tyske banker. For hver redningspakke er prisen steget: mange græske børn går nu sultne i skole, arbejdsløsheden er massiv, lønningerne er for mange halveret.
De græske arbejdere fik hurtigt nok. De blev presset ud i kamp. Det er blevet til flere 24 timers generalstrejker, end der kan tælles på to hænder. I foråret 2011 intensiveredes kampene, græske unge og arbejdere besatte, inspireret af det arabiske forår, flere pladser. Efter sommeren fortsatte intensiveringen – en revolutionær udvikling var under opsejling. Det blev afspejlet i bl.a. en 48 timers generalstrejke, der fandt sted lige før, Papandreou med hatten i hånden måtte bede Merkel og Sarkozy om endnu et lån. Lederne af de to største EU lande skruede bissen på og krævede, at Papandreou svang sparekniven endnu hårdere.
Papandreou befandt sig som en lus mellem to negle og annoncerede ud af det blå folkeafstemning om sparepakken. Efter årevis med massive angreb på arbejderklassen, blev presset for stort; nu måtte de græske arbejdere selv tage ansvaret for slagtningen af deres leveforhold. Men det blev de europæiske ledere for meget. Den slags demokratisk fantasteri er der ikke plads til. Papandreou trak sit forslag tilbage, men det var ikke nok – et par dage senere var han tvunget af magten og Papademos, Trojkaens mand, var blevet indsat.
Blot 5 dage senere var turen kommet til et andet af den europæiske civilisations ophavssteder, Italien. Her var Berlusconi blevet for stor en belastning for både det italienske og europæiske borgerskab; de stolede ikke på, at han havde den fornødne styrke til at gennemføre de massive spareplaner, som ”markederne” krævede. Berlusconi blev tvunget af magten og i stedet blev Monti indsat som regeringsleder. Monti er heller ikke valgt af nogen, til gengæld er også han, som tidligere EU-kommissær, gode venner med trojkaen.
Vi har ofte forklaret, at politikernes forsøg på at skabe økonomisk stabilitet skaber politisk og social ustabilitet. Lederne af det kriseramte Europa smider nu i stigende omfang den demokratiske maske: de kan ikke lade arbejderklassen bestemme. I foråret vedtog EU den såkaldte Euro plus pagt, der pålægger alle EU’s medlemslande at øge konkurrenceevnen ved at sænke lønninger, øge produktiviteten og skære i de offentlige udgifter. Pagten nævner både højere pensionsalder, besparelser på sundhed og sociale ydelser som nødvendige. Men det var åbenbart ikke nok, nu skal selv det yderst begrænsede borgerlige demokrati i medlemslandene, hvor arbejderklassen med års mellemrum får lov at sætte et kryds, trædes under fode – politikere udskiftes med teknokrater.
Det afspejler tydeligt, at kapitalismen befinder sig i en blindgyde. At politikere uanset partifarve tvinges til at følge kapitalismen og gennemføre trojkaens diktater eller bryde med kapitalismen. Der findes ingen mellemvej længere. Valget står mellem markedets diktatur og besparelser på den anden side og ægte demokrati for folket og planøkonomi på den anden.
Køb et abonnement i julegave, til din søster eller mor, dig selv eller din bedste ven. Kun 250 kr for et år. Bestil her.
