Efter mandagens nej til urafstemningen til forliget, der var
blevet indgået mellem PROSAs forhandlingsgruppe og CSCs ledelse, startede
strejken onsdag den 1. juni. Cirka 500 ansatte fra CSC er nu gået i konflikt.
Flere hundrede mennesker var mødt op foran CSC i Valby onsdag morgen for at
være med i blokaden. Mange der ville ind på CSC, kom til at holde i kø i flere
timer foran firmaet, og flere vendte efter et stykke tid snuden hjemad. Det var
sjovt at se, hvordan nogle af de eneste, der kom igennem gitterportene, var
folk i jakkesæt, ofte eskorteret af vagter.

Ude på blokaden var humøret højt, trods det ringe resultat forhandlingsgruppen
var kommet frem til. Solen skinnede, og der var live musik, mens bannere
blafrede i vinden. Da strejken nu officielt er begyndt, er det ikke kun de
cirka 120 lockoutede, der var på blokaden. Blokadefolkene talte nærmere de
400-500 der er i konflikt nu. Man kunne mærke, at mange var glade for nu at stå
i kampen sammen med deres kollegaer og vise, at kampen mod CSCs ledelse er en
fælles kamp. Samtidig var folk også på forskellige stadier. Nogle virkede lidt
nervøse og uvante ved situationen, mens andre var utålmodige for at komme i
gang med kampen.

Forliget blev afvist i mandags – strejken begynder
Det forlig der var blevet indgået i weekenden, og som blev stemt ned i mandags,
indeholdte ikke engang minimale forbedringer for arbejderne på CSC. Medlemmerne
af PROSA kunne godt se, at det kun var kosmetiske ændringer i forhold til, hvad
CSC tidligere havde præsenteret af forlig, og at det blot åbnede op for endnu
værre overenskomster ude i fremtiden. Hverken kravene om løn eller om
tryghedsaftalen var der taget hensyn til. Den nyeste udvikling er, at
Forligsmanden har forlangt, at hans mæglingsforslag skal til urafstemning
blandt alle PROSA’s medlemmer den 10. juni.

Socialistisk Standpunkt mødte Finn Jensen ude på blokaden, som forklarede den
nuværende situation:

“Status lige nu er uændret. Vi stemte jo nej til at sende forliget til
urafstemning,  som nu er blevet genfremsat af Forligsmanden. Det eneste
der stod, var, at dem, der var blevet fyret under konflikten, skulle
genansættes. Der stod ikke en skid om strejkeret, tryghedsaftalen – og med det
her kommer det hele til at være individuelle forhandlinger fremover. Så skal
man jo ikke bruge en fagforening til noget. Nu er driften gået i strejke, så
måske har det en effekt.”

Mæglingsforslaget tager udgangspunkt i det forlig, der blev afvist i mandags,
og det er fuldstændig forrykt, at samme forlag nu bliver tvunget til
urafstemning – efter medlemmerne har afvist dette!  Det viser blot hvordan
Forligsmandsinstitutionen – ligesom lignende institutioner som Arbejdsretten –
grundlæggende set står på arbejdsgivernes side. Dette træk er en bevidst
strategi fra ledelse på CSC. På denne måde gør de strejken betydningsløs indtil
den 10. juni, da det alligevel bliver afgjort dér, om man skal afvise forliget,
og videre giver det ledelsen tid til demoralisere arbejderne på CSC. Vi spurgte
Finn Jensen indtil konfliktens videre forløb:

Hvordan tror du, strejken kommer til at forsætte fremadrettet?

“Det har jeg ikke noget klart svar på lige nu. Jeg tror, vi må mobilisere
en stemning mod forslaget, selv om det kraftedeme er svært. Også fordi de kan
finde på at gøre det til en frigørende konflikt. Men det er jo også det med, at
hvis man sidder alene til sådan en afstemning, kan man hurtigt komme til at
tænke på egne økonomiske interesser, frem for hvis man sidder og diskutere det
med andre.”

Ledelse vil bruge tiden op til urafstemning til at presse og splitte folk på
virksomheden.

Enhed skaber styrke
Ligesom i alle andre konflikter er arbejderklassens styrke dens størrelse.
Denne konflikt er ingen undtagelse. Arbejdsgiverens taktik er et forsøg på at
så splid imellem arbejderne. Det er også klart, at man i høj grad kommer til at
fokusere på sin egen økonomiske situation, hvis man sidder alene, og skal finde
ud af, hvad man skal stemme. Men hvis dette forlig accepteres, er grunden lagt
for, at arbejds- og lønforhold bliver fuldstændig smadret for alle ansatte på
CSC. Derfor er sammenholdet blandt de strejkende essentielt for, at kampen
vindes – både nu og i fremtiden. Finn Jensen fortæller, hvordan ringere
arbejdsforhold allerede var en igangværende proces:

“IT-folk er blevet total proletariseret. For 20-25 år siden kunne man
mange forskellige ting, men nu er det blevet sådan mere
“samlebåndsagtigt”. Vi havde faktisk den bedste IT-infrastruktur i
verden, men så kommer firmaer som CSC, og gør sådan noget her.”

Til blokaden kunne man tydeligt mærke en positiv, men afventende stemning
blandt de strejkende. Der var mange folk udefra for at vise deres solidaritet,
og det kan vi kun bifalde. Værd at ligge mærke til var Enhedslisten fra Amager,
der var mødt op med deres fane. Desværre har arbejderpartierne generelt
glimrede med deres fravær i denne konflikt. Det er kun Enhedslisten, der
sporadisk har været involveret på et meget lavt blus. Der var også mange nye
strejkende, og det er vigtigt, at de bliver inddraget i konflikten. Den erfaring
de lockoutede har fået de seneste måneder, må videregives til de nye folk, der
kommet ind i strejken. Omvendt kan mange af dem, der har været i konflikt i
lang tid, godt være kørt trætte, og de nye kan komme ind i konflikten og give
fornyet kampgejst. Det kan ikke overvurderes, hvor vigtigt sammenholdet i denne
sammenhæng er.

Hvad er blevet lært, og hvad der må gøres
Det er tydeligt, at ledelsen på CSC ikke er interesseret i forhandling. Selv om
de har sagt det i ord, har de vist det diametrale modsatte i handling. Hver
gang forhandlerne fra PROSA er gået på kompromis, har CSC’s forhandlere lagt
endnu mere forrykte krav på bordet. I de seneste par uger har deres plan været
at frigøre konflikten, hvilket vil sige, at man uden videre ophæver alle
aftaler med PROSA. På den måde har CSC’s ledelse sagt: “Hvis I ikke følger
vores diktat, så gider vi slet ikke forhandle med jer”. Det er der ikke
meget forhandling over.

Det eneste arbejdergiverne forstår, er, når man sætter hårdt mod hårdt.
Arbejderne på CSC har gjort, hvad de kunne for at imødekomme ledelsens krav, og
ikke optrappe konflikten. Ledelse har gjort det nøjagtigt modsatte. De har
hverken været interesseret i en “ansvarlig” aftale eller i noget som
helst form for kompromis. Tværtimod har deres bevidste strategi fra starten af
været at smadre fagforeningen og alle tilkæmpede rettigheder og lønforhold.
Fagforeningen må nu sætte alle sejl til, hvis kampen skal vindes!

Først og fremmest må der føres en omfattende nej-kampagne mod Forligsmandens
mæglingsforslag. Dette forslag er ikke er hak bedre end forliget, der blev
afvist i mandags. Det må ikke herske tvivl om, at dette kun er et forsøg på at
desorientere fagforeningsmedlemmerne. Og ledelsen er allerede nu er i gang med
at overbevise de tvivlende om at stemme ja til dette.

Videre må blokaden udvides til en fuld blokade. En blokade virker ikke, hvis
man kun gør det halvhjertet. Man må sørge for, at det bliver en fuld blokering
af CSC, så man tvinger virksomheden i knæ. Intet eller ingen må komme ind eller
ud af CSC. Dette betyder, at man må få de andre fagforeningsklubber fra firmaet
med i strejken og samarbejde med andre faggrupper, der har forbindelse til CSC.

Denne konflikt har fundamental karakter, og vil danne præcedens for kommende
kampe i Danmark. Hvis arbejdsgivernes får tvunget dette igennem, vil det være
samme drejebog, man vil bruge ude på andre arbejdspladser i fremtiden. Derfor
kan kampen heller ikke alene isoleres til CSC, men må være omdrejningspunkt for
alle faglige diskussioner ude det i det ganske land.

 Man ser tydeligt her, hvordan det asymmetriske forhold er i den såkaldte
“Danske Model”, med en klar overvægt til arbejdergivernes side. På
deres side står statens institutioner og arbejdsgivernes organisationer, som
har givet massivt støtte til CSC’s ledelse fra dag ét i konflikten. Arbejderne
kan kun stole på dem selv og deres egen styrke, men den styrke har potentiale
til langt, at overgå arbejdsgivernes.