I anledning af 50-året for sejren i Svinebugten arrangerer en række fagforeninger og politiske organisationer – herunder Hands Off Venezuela, Dansk-Cubansk Forening og Socialistisk Standpunkt – en konference og fest lørdag den 16. april. Arrangementet foregår i 3F BJMF i Valby. Du kan læse mere om arrangementet her.

Den 17. april i år er det 50 år siden, at Cuba blev invaderet i Svinebugten af 1511 eksilcubanere, der med støtte fra USA’s flåde og luftvåben forsøgte at vælte den revolutionære regering under ledelse af Fidel Castro. Invasionen blev besejret på kun 72 timer.

Invasionen blev en kæmpe fiasko for USA og den eksilcubanske bevægelse. Allerede i løbet af det første døgn stod det klart, at slaget var tabt. Det lykkedes de revolutionære cubanske styrker og folkemilitserne at udradere samtlige af eksilcubanernes fly på nær to, og også adskillige amerikanske piloter blev skudt ned.

Alle 1511 eksilcubanere blev enten dræbt eller taget til fange kort efter slaget, og den amerikanske flåde måtte trække sig tilbage. De tilfangetaggende eksilcubanere, der var blevet trænet og udrustet af den amerikanske hær med støtte fra præsidenterne Eisenhower og John F. Kennedy, blev efterfølgende udvekslet til USA til gengæld for babymad og medicin til Cuba. Sejren over invasionen viste én gang for alle, at befolkningens opbakning klart lå hos den revolutionære regering og de begyndende socialistiske tiltag.

Invasionen kom efter, at forholdet mellem Cuba og USA gradvist var blevet værre og værre siden guerilla bevægelsen ”26. juli-bevægelsen” med støtte fra arbejderklassen havde væltet Batista-diktaturet og overtaget magten den første januar 1959. Batista havde nydt massiv opbakning fra USA og havde forvandlet Cuba til et paradis for amerikanske selskaber som United Fruit, gjort øen til en base for CIA og til et kasino og en forlystelsespark for den amerikanske overklasse.

I begyndelsen forblev forholdet mellem det nye Cuba og USA langt hen af vejen uforandret. Men da revolutionsregeringen den 17. Maj 1959 gennemførte en landbrugsreform, der eksproprierede en del af landsbrugsjorden fra bl.a. amerikanske firmaer for at fordele den til de fattige bønder, svarede USA igen.

Den amerikanske regering opfordrede amerikanske selskaber i Cuba til, at nægte at raffinere olie, som Cuba havde indkøbt i Sovjetunionen. Cuba svarede igen ved at nationalisere selskaberne, hvorefter USA stoppede med at købe sukker fra Cuba. Til sidst svarede Cuba endeligt igen ved at nationalisere samtlige amerikanske selskaber i Cuba. USAs modsvar var den handelsblokade, som blev indført i oktober 1960, og som stadig er gældende.

Blokaden forhindrer effektivt Cuba i at indkøbe megen medicin og andre fornødenheder. Den er flere gange blevet erklæret ulovlig af FN’s generalforsamling, og ligeledes ifølge FN har den status af folkemord.

Det var denne konflikt, som i 1961 førte til invasionen i Svinebugten. I optakten til invasionen udførte kontrarevolutionære grupper i Cuba sabotage og terroraktioner, som eksempelvis afbrænding af sukkermarker, ligesom de gennemførte et bombeangreb mod det belgiske fragtskib La Coubre, der kostede mindst 75 livet og sårede over 200.

Sejren i Svinebugten er en af de vigtigste begivenheder i efterkrigstiden. Den var afgørende for den cubanske revolutions overlevelse. Siden har planøkonomien på Cuba sikret den almindelige cubaner enorme forbedringer i levevilkårene. Cuba udryddede som det første land i Latinamerika analfabetismen. De har i dag et af verdens bedste sundhedssystemer, der er fuldstændigt gratis. Børnedødeligheden er lavere end i USA. Sult og hjemløshed er forsvundet, og cubanerne har et af verdens absolut højeste uddannelsesniveauer. Ligeledes gav sejren en enorm inspiration til frihedskampe i resten af verden og den cubanske revolution har lige siden været en inspiration for kampen for social retfærdighed, lighed og frihed såvel udenfor som i Latinamerika.

Som revolutionshelten Che Guevarra udtrykte det: “Svinebugten er et symbol for alle undertrykte folk. Det er det første nederlag til imperialismen i Latinamerika og ligeledes et af de første nederlag for imperialismen i verden.”