Weekenden begynder tirsdag formiddag. For mange arbejdere lyder det som lidt af en ønskedrøm, men som studerende forholder det sig anderledes. For de humanistiske studerende på KUA er det ikke usædvanligt med blot fire timers undervisning om ugen. Det siger sig selv, at kvaliteten i uddannelsen falder i takt med, at de studerende nægtes adgang til undervisning på grund af den borgerlige regerings nedskæringer.

De studerende på engelsk, germansk og romansk er frustrerede og desperate over situationen, og mandag morgen klokken syv indledte omkring 40 studerende en blokade af studiernes administration.

En franskstuderende fortalte mig, at hendes undervisning i oversættelse består af én times vejledning om ugen. Det vil sige ingen undervisning overhovedet. De studerende skal selv rette hinandens oversættelser. Andre studerende beretter lignende historier. En historiestuderende, der besøger blokaden fortæller, at han har 12 timers undervisning om ugen men tilføjer, at lækkede dokumenter fra universitetets ledelse har vist, at de prioriterer historie højere end de øvrige humanistiske studier. Det betyder i praksis fire til seks timer om ugen for mange af de studerende. De er bekymrede over deres fremtid uden en solid ballast fra uddannelsen, udsigten til en fremtid uden arbejde, og de er vrede på de politikere, der skærer ned på uddannelserne.

De studerende begynder tidligt at male bannere, så deres protest bliver synlig. De vælter bænke op i indgangen til KUA’s bygning 24 og hænger et banner over dem. Nogle spanskstuderende spiller guitar. Foran blokaden ved administrationen på anden sal diskuterer nogle studerende den politiske situation i USA og generalstrejken i Wisconsin. En gruppe studerende, der lytter til radioavisen bryder ud i spontane buh-råb og højlydte forbandelser, da der meldes om brugerbetaling på 16.000 for udlændinge, der vil lære dansk på VUC. De fornemmer instinktivt, at de er i samme båd som de studerende på VUC. Hos disse studerende er der ingen spor af den fag-egoisme og det snæversyn, som man finder i toppen af de faglige organisationer.

Det er tydeligt for de studerende, at de ikke får standset massakren på studierne, så længe de står alene. En historiestuderende bliver budt varmt velkommen med håbet om, at protesterne vil sprede sig til de andre fag og videre ud. En underviser i engelsk har skrevet en solidaritetshilsen, som bliver læst op til store klapsalver. En underviser i spansk insisterer på at tale til de studerende. Hun siger, at de er en inspiration, og at deres blokade gør hende stolt. Hun modtager et varmt bifald.

Mens disse linjer skrives, er det endnu uklart, hvad der vil ske videre frem. Der er planer om et møde, hvor de blokerende vil evaluere dagen og beslutte, hvad de skal gøre fremover.

De har skrevet læserbreve og malet bannere. Det er vigtige skridt i retning af at sprede budskabet og samle de øvrige studerende til en fælles kamp imod nedskæringerne. Til blokaden delte aktivister fra fagforeningen Dansk Magisterforening samt Marxistiske Studerende løbesedler ud, hvor de udtrykte støtte til blokaden. Det var imidlertid en mangel, at de blokerende ikke havde deres egen løbeseddel, som de kunne dele ud til de andre studerende, til universitetets ansatte og til udvalgte skoler, arbejdspladser, institutter eller andre steder, som man kan alliere sig med. vis protesterne fortsætter vil det være et oplagt og nødvendigt skridt med udadvendte materialer fra de studerendes side. Det vil samtidig betyde, at blokaden bliver mere aktiv og vil tiltrække de bedste elementer fra hele universitetet.

I den seneste tid har der været blokader på Sociologi, Geocenter og LIFE. Overalt er der frustration og vrede over de konstante og hårde angreb på uddannelserne. De blokerende studerende har taget et vigtigt skridt til forsvar for deres uddannelser. Men som flere af dem selv forklarer, er det ikke nok. Der er brug for, at kampen bliver spredt og optrappet. Denne opgave hviler på skuldrene af Danske Studerendes Fællesråd (DSF), som er de studerendes samlende organisation. Det er på tide, at DSF tager affære, indkalder til et fælles møde for alle de studerende, så det bliver muligt at tage fælles aktion til forsvar for retten til uddannelse.