“Vejen til en regering med SF”. Sådan lød overskriften på en kronik fra SF’s formand Villy Søvndal i dagbladet Politiken den 5. januar. I kronikken rejser Villy Søvndal spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt får væltet den borgerlige regering og får en ny regering med SF. Vi hilser denne debat mere end velkommen. Det er absolut nødvendigt med en åben debat om, hvordan vi får en ny regering med SF, i SF, SFU og blandt alle arbejdere og unge.
SF og Afghanistan
I debatten tager Villy Søvndal fat på en række kritikpunkter, der har været af SF’s kurs på det seneste. Han nævner selv forsvarsforliget, som SF stemte for. Forsvarsforliget gav 3,5 milliard kroner mere til forsvaret – og dermed tmere til NATO’s krig i Afghanistan. De 3,5 milliarder ekstra til krudt og kugler kunne være brugt på velfærd i den hårdt trængte offentlige sektor. SF’s ledere har på den måde legitimeret en krig uden udsigt, hvor tusindvis af civile afghanere slås ihjel. Og ikke mindst har SF risikeret at sætte sin fremtidige deltagelse i en ny regering over styr ved at tilnærme sig de borgerlige i stedet for at repræsentere et tydeligt alternativ.
Kina og Tibet
I december gik SF med på en udtalelse som regeringen lavede om Kina, der var blevet stærkt utilfreds medm at statsminister Lars Løkke Rasmussen havde taget imod Dalai Lama på hans besøg i Danmark. Udtalelsen anerkendte Kina som én stat og slår fast, at Danmark ”modsætter sig Tibets selvstændighed”.
Det medførte massiv kritik fra SF’s medlemmer og vælgere samt en række trusler om udmelding af partiet. Kritikken var så massiv, at både Villy Søvndal og udenrigsordfører Holger K. Nielsen følte sig presset til at slå fast, at SF ikke havde ændret holdning til Tibet og stadig ville kritisere Kinas undertrykkelse af tibetanerne. Men hvorfor overhovedet indgå aftalen?
Ret til selvbestemmelse
SF og SFU må forsvare tibetanerne og ethvert andet undertrykt folks ret til selvbestemmelse, uanset om man så mener, at Tibetansk selvstændighed er en god idé eller ej, må de have ret til selv at bestemme over deres egen skæbne som nation. Vi mener ikke, at selvstændighed vil løse tibetanernes problemer – det vil kun en fælles kamp for socialisme og imod den undertrykkende kinesiske stat sammen med bønderne og arbejderne i resten af Kina – men hvis tibetanerne ønsker det, bør de have ubetinget ret til selvstændighed.
Vejen til en regering med SF
Ikke bare på spørgsmålet om Tibet er der en stigende kritisk stemning i SF, også SF’s uklare udmelding i forhold til politiets ”præventive masseanholdelser” i forbindelse med klimademonstrationen den 12. december og SF’s retsordførers forslag om forbud mod besøg på visse såkaldt ”terrorrelaterede” hjemmesider på nettet, har medfør skarp kritik i og omkring SF.
SF Ungdoms ledelse forsvarer på deres hjemmeside fuldt ud SF’s linje om Tibet; “Det havde været nemmere for SF at undlade at bakke op om verbalnoten og dermed undgå kritikken, men det havde været at køre på frihjul. Havde vi selv siddet i regering ,ville vi nemlig have gjort fuldstændig det samme, idet Danmark er afhængig af et godt forhold til en stormagt som Kina og ikke har råd til at ligge i diplomatisk krig med et af verdens mest betydningsfulde lande.”
Sådan et argument er fuldstændig forfejlet. Samme argument kan bruges til at retfærdiggøre Irak-krigen, Guantanamo-lejren og andre uhyrligheder, så længe, det er en stormagt, der begår dem. Med denne udtalelse får SFU’s ledelse, forhåbentlig ubevidst, sagt, at en kommende regering med SF kun vil føre politisk som USA, Kina og andre stormagter er tilfredse med. Der er ingen tvivl om, at der er brug for en ny regering med SF. Men vejen er ikke støtte til regeringens politik og fremvisning af ”ansvarlighed”, men en socialistisk politik, der opstiller et klart alternativ til regeringen.
