De seneste uger er det kommet frem at der kommer til at blive massive besparelser på Københavns Universitet; undervisere fyres, antallet af undervisere mindskes, og forskningsbiblioteker lukker.

De seneste mange år er der blevet skåret ned på universiteterne. Den borgerlige regering påstår, at de har tilført universiteterne flere penge, men de penge der tilføres er øremærket helt specifikke projekter, der kommer det danske erhvervsliv til gode, mens taxameterpengene, de penge universiteterne får per studerende, år for år forringes, og universiteternes kerneopgaver, undervisning og fri grundforskning, dermed slagtes.

Naturvidenskab rammes hårdt
De seneste år er det humaniora og de samfundsvidenskabelige uddannelser blevet ramt af massive nedskæringer. I år er det de naturvidenskabelige fag, der får ”ekstra” nedskæringer. Alle fag rammes af de såkaldte grønthøsterbesparelser på nogle procent, som er kommet hvert år de seneste mange år.

Københavns Universitet skal i alt spare 70 millioner kroner. Ifølge Universitetsavisen skal der fyres ansatte på i hvert fald På Økonomisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Farmaceutiske Fakultet, Institut for Geografi og geologi samt Det Biovidenskabelige fakultet.

Institut for Geografi og Geologi skal i år 2010 spare otte millioner, hvilket kommer til at medføre mere end 20 fyringer/aftrædelser, blandt undervisere, teknisk personale og så videre. I 2011 og 2012 skal der skæres yderligere fire millioner. Over de næste år skal mere end 30 procent af de ansatte fyres.

På LIFE (Det Biovidenskabelige Fakultet) skal spare 25 millioner kroner i 2010. Det betyder, at 50 medarbejdere skal fyres. Hele fag bliver nedlagt. For eksempel kan man ikke længere læse botanik på biologi på Københavns Universitet.

Samlet kamp nødvendig
Lige nu er de fleste studerende dybt begravede i eksaminer, alligevel er det tydeligt at utilfredsheden ulmer. På flere institutter har der været indkaldt til stormøder, og der er planlagt besættelser.

På Institut for Geografi & Geologi har der været afholdt stormøder, hvor det er blevet diskuteret, hvad vi skal gøre nu.

Det er afgørende, at kampen mod nedskæringerne samles, og det kræver at de studerendes organisation, Studenterrådet, går forrest.

Studenterrådet må indkalde til et stormøde for hele Københavns Universitet. Det er afgørende, at møderne ikke bare bliver for dem, der har lyst til at lave nogle aktioner. Det må være et møde, hvor alle kan mødes og demokratisk diskutere de næste skridt i kampen.

Regeringen har brugt salamimetoden, hvor et fag skæres ekstra kraftigt det ene år, og et andet fag et andet år, vi må ikke lade det blive en kamp mellem forskellige institutter om hvis fag der bør have flest penge. Derudover er det afgørende at det bliver en fælles alliance mellem studerende og undervisere.

Der må lægges en helt klar plan for, hvilke skridt der skal tages i kampen, og det er afgørende, at så mange som muligt bliver en del af kampen. Tidligere har der også været nogle protester på universiteterne mod nedskæringerne, men de er meget hurtigt endt i at nogle få ”aktivister” har stået for en række aktioner, men uden at det brede flertal af studerende er blevet en del af kampen. Det er afgørende, at det bliver anderledes denne gang, hvis kampen skal vindes.

Ingen alliance med arbejdsgiverne
Det er fra flere sider blevet fremført at de studerende skal appellere til arbejdsgiverne om at gå imod nedskæringerne. Men det er ikke arbejdsgiverne, de studerende må prøve at skabe en alliance med.

Den borgerlige regering er arbejdsgivernes organ, og fører arbejdsgivernes politik. Den borgerlige regering og arbejdsgiverne er ikke interesseret i universiteter for alle og fri forskning. Tværtimod!

Den borgerlige regering har med arbejdsgivernes velsignelse gjort hvad de kunne for at skabe private universiteter. Både ved at vedtage regler der lovliggør private universiteter, men også på de allerede eksisterende universiteter. Fakulteterne skal søge om midler til forskning, og en stor del af disse skal hentes i erhvervslivet. Det vil sige, at det i virkeligheden er det danske erhvervsliv, der bestemmer, hvad der skal forskes i. Det vil sige, hvad de mener, de kan tjene profit på.

Nu er der er en dyb økonomisk krise og et massivt underskud i statskassen, hvilket betyder at der skal spares på alle offentlige områder. Spørgsmålet bliver derfor; hvem skal betale for det offentlige? Regeringen vil sige, at hvis universiteterne ikke skal spare, så skal pengene tages et andet sted fra; de gamle, hospitalerne, børnehaverne eller anden velfærd. Det kan vi selvfølgelig ikke acceptere!

Den eneste løsning er at tage pengene fra arbejdsgiverne, der de seneste mange år har sat milliarder til side til aktionærer. Det vil arbejdsgiverne selvfølgelig ikke acceptere. De ønsker universiteter, der forsker i det, de har brug for, og intet andet. De ønsker universiteter, der kun akkurat uddanner den arbejdskraft, som de har brug for, så der ikke er ”overflødige” udgifter.

Arbejderbevægelsen må ind i kampen
Det har altid været arbejderbevægelsen, der har kæmpet for uddannelse til alle, og som er gået forrest i opgøret med eliteuniversiteterne. De studerende kan ikke bekæmpe nedskæringerne alene. studerende har ingen reel magt at sætte bag ordene, det har kun arbejderbevægelsen. Når arbejderne nedlægger arbejdet, er det en trussel som arbejdsgiverne, og dermed deres regering, kan forstå; det rammer dem hvor det gør ondt; på pengepungen.

Arbejderbevægelsen må kræve at nedskæringerne trækkes tilbage og at der i stedet investeres i uddannelse.

Der er brug for fri forskning i ting, der gavner det store flertal i befolkningen, ikke hvad der kan skabe profit til nogen få. Et godt eksempel er klimaproblemerne. Klimatopmødet viser med al tydelighed, hvorfor der er brug for forskning, og at verdens ledere ikke kan løse problemerne. Det må bestemmes demokratisk, hvad der skal forskes i, og forskere og studerende må gives frie tøjler til at forske, de er trods alt dem, der er bedst uddannet indenfor de respektive fag.
Vi har brug for mere forskning og mere uddannelse, men de eneste, der kan sikre det, er arbejderbevægelsen.

En resolut kamp nødvendig
Arbejderbevægelsen kommer ikke på banen af sig selv. Den eneste vej til at få arbejderbevægelsen med i kampen, er ved at de studerende viser at de er parate til at kæmpe, at de står sammen og vil gå hele vejen.

Krisen har en hård effekt på arbejderklassen. Truslen om fyring hænger over alt, og det har betydet et kollaps i antallet af strejker. Det er kun midlertidigt, men vi kan ikke sige, hvor længe det vil vare. Hvad vi kan sige med sikkerhed er, at arbejderklassen ikke kaster sig ind i kampen, hvis den ser de studerende tøve, hvis det kun er nogle få, der laver nok så spektakulære aktioner, men ikke har det store flertal af studerende og undervisere med.

Derudover er det tydeligt, at en bevægelse i sig selv ikke er nok. Den borgerlige regering er arbejdsgivernes regering. En del af kampen er kampen for en ny regering med SF og resten af arbejderpartierne. Vi må have en regering, der giver flere penge til velfærd, herunder uddannelse og forskning. Alle studerende må gå ind i SF eller et af de andre arbejderpartier og her hjælpe energisk med i kampen for en ny regering.

Det første skridt nu må være, at Studenterrådet indkalder de studerende og underviserne til fælles stormøde for hele Københavns Universitet, og at alle beslutninger diskuteres demokratisk og derefter besluttes af flertallet. Næste skridt kunne være at indkalde til demonstration, hvor der appelleres til resten af ungdommen og arbejderklassen om at gå med, samt massiv mobilisering blandt de studerende.

Se mere på Facebook grupperne: Nej til nedskæringer på LIFE  og Nedskæringer på Institut for Geografi og Geologi; Nej tak.

Vi hører meget gerne fra studerende, der har hørt om nedskæringer på andre universiteter eller om aktiviteter blandt de studerende. Kontakt os på marxist@marxist.dk