I år er det 100 år siden, at det blev vedtaget at afholde Kvindernes Internationale Kampdag en gang om året. Selv om 100 år er gået, er der (desværre) stadig masser at kæmpe for. 70 procent af verdens 1.3 milliarder fattige er kvinder og piger [1], og selv om det er mere end 30 år siden, at ligelønsloven blev vedtaget i Danmark, har lønforskellen mellem mænd og kvinder ikke ændret sig en tøddel. Den er stadig på mellem 12 og 19 procent. For ikke at glemme den kulturelle undertrykkelse.

Socialistisk kvindekonference
Kvindernes kampdag blev vedtaget af den socialistiske kvindekonference i 1910, der blev afholdt i København i Folkets Hus på Jagtvej 69 (det senere Ungdomshus). 99 kvinder fra arbejderorganisationer fra 17 forskellige lande deltog i konferencen.

Et af konferencens hovedpunkter var kampen for kvindernes valgret, som det kun var kvinderne i Finland, der havde fået i 1910. De danske kvinder havde fået valgret til kommunerne i 1908, men fik først valgret til Folke- og Landsting i 1915. Derudover skulle kampdagen bruges til kampen mod krigsfaren, kampen for omsorg for mor og barn og kampen mod prisstigninger. [2]

Kvindernes rolle i historien
Kvinder har til alle tider spillet en vigtig rolle i historien – også i en række revolutioner – lige fra kristendommens og Islams begyndelse til den franske revolution. I den revolutionære proces i Iran i dag spiller kvinderne også en ledende rolle, og i de seneste års øgede klassekamp i Danmark har de offentligt ansatte kvinder vist deres kampvilje, – blandt andet i den mange uger lange storstrejke i foråret 2008.
Den russiske revolution startede med, at russiske kvinder krævede brød og fred på arbejderkvindernes Internationale Kampdag i 1917.

Kvindekamp og klassekamp
For kvinderne, der for 100 år siden vedtog at afholde Kvindernes Internationale Kampdag, var det helt afgørende at se kvindekampen som en uadskillelig del af klassekampen og omvendt – som rødstrømperne også påpegede omkring 60 år senere med deres slogan; ”Kvindekamp er klassekamp! Klassekamp er kvindekamp!”.

Kampen for kvindernes ligestilling og befrielse er også af interesse for mændene; hvis én gruppe får lavere løn, kan det bruges til at presse hele arbejderklassens løn.
Samtidig er klassekampen en uadskillelig del af kvindekampen. For borgerskabets kvinder var ligestilling for loven afgørende; de krævede retten til at stemme, uddanne sig til advokater og læger o.l. Som socialister kæmper vi også for fuld ligestilling for loven, men samtidig erkender vi, at det ikke er nok. Flere kvindelige topchefer løser ikke problemerne for det store flertal af kvinder, der stadig må arbejde.

100 år og kampen fortsætter – vær med!
De borgerlige har forsøgt at erklære både kvindekampen og klassekampen død utallige gange. Det er vi ikke enige i! Tværtimod. Her på 100 året er det på sin plads at tage kvindespørgsmålet op til grundig debat i hele arbejderbevægelsen og blandt alle unge og arbejdere, der ønsker et lige samfund.

Socialistisk Standpunkt deltager i diskussionen og kampen for kvindens og arbejderklassens befrielse i arbejderbevægelsen. I anledning af 100 året udgiver vi bogen ”Kvindekamp og klassekamp”. Bogen indeholder både en ny artikel om kvindekamp og klassekamp i Danmark og internationalt og marxisternes syn på kvindespørgsmålet samt en række klassiske tekster af den danske Marie Nielsen, den tyske socialist Clara Zetkin og lederne af den russiske revolution Lenin og Trotskij.

Vi holder også et åbent debatmøde mandag den 8. marts i Vesterbro Kulturhus, Lyrskovgade 4 på Vesterbro i København. Vi slår dørene op fra klokken 18. Der vil være
mulighed for at købe sandwiches og diverse drikkevarer. Oplægget
begynder klokken 19.

Noter:
Note 1: Udenrigsministeriets hjemmeside: www.kvinder.um.dk
Note: 2: ”8. marts: Kvindernes Internationale Kampdag”, af Anette Eklund Hansen, Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv 2001
Note 3: ”90-årsdagen – ‘ikke det samme som sidste år, James’” af Lene Kjeldsen, www.kvinfo.dk